Erhvervsskole-aktører: Nyt taxameter rammer små erhvervsgymnasier i landdistrikter stik imod intentionen

Af Allan Kortnym, Bo Sejer Frandsen m.fl.
Se alle afsendere i faktaboksen i bunden af indlægget

Regeringens forslag til finansloven for 2025 vil ramme eleverne på små erhvervsgymnasier i landområderne hårdt og uretfærdigt.

I alt vil 24 små erhvervsgymnasier opleve uforholdsmæssigt store nedskæringer, hvis omfordelingen vedtages.

Dette går stik imod regeringens egen intention om at støtte små gymnasier i mindre byer. 

Forslaget indebærer det såkaldte knæktaxameter, som er en reduktion af undervisningstaksten for gymnasier med over 700 årselever på ti procent

Tanken er, at besparelserne kan hentes på stordriftsfordele, men regeringen overser, at gymnasierne på erhvervsskolerne mange steder består af flere mindre gymnasier, der ligger geografisk spredt, og som qua deres tilknytning til en erhvervsskole kan opretholde små lokale gymnasier.

Dermed tager erhvervsskolerne et ansvar for et bredt udbud af gymnasiale uddannelser til gavn for de unge.  

Forslag rammer skævt

En analyse viser, at forslaget rammer skævt og tilfældigt.

De 24 små erhvervsgymnasier bliver påvirket af den foreslåede takstreduktion alene på grund af deres tilknytning til større institutioner, selvom halvdelen af dem har færre end 300 årselever.

Dette vil uundgåeligt påvirke undervisningskvaliteten negativt. En reduktion på ti procent er markant, især når økonomien i forvejen er presset på grund af de få elever. 

Besparelserne vil derfor få alvorlige konsekvenser for undervisningskvaliteten på de mindre gymnasier, der er en del af større eller fusionerede institutioner.

Når takstreduktionen beregnes på institutionsniveau i stedet for på det enkelte lokale gymnasium, rammes erhvervsgymnasier som hhx og htx særligt hårdt.

Dette øger uligheden mellem gymnasiale uddannelser og straffer fusioner, der har arbejdet for at sikre et bredt uddannelsesudbud i hele landet. 

Fusioner koster

Eksemplerne på denne skævhed er tydelige.

I Syd- og Sønderjylland risikerer International Business College (IBC) en nedskæring på 5,5 millioner kroner på hhx, fordi IBC’s gymnasier i Kolding, Aabenraa og Fredericia tilsammen har mere end 700 årselever.

I Aabenraa har IBC færre end 300 årselever, men rammes alligevel af knæktaxameteret.

{{toplink}}

Havde de været et selvstændigt gymnasium, ville de ikke blive ramt af samme besparelser, og ville derudover få et udkantstilskud på 3,8 millioner kroner, som andre selvstændige gymnasier i området modtager. 

I Nordsjælland står U/NORD over for en besparelse på over 5 millioner kroner, fordi det samlede årselevtal på hhx-gymnasierne i Frederikssund, Hillerød og Lyngby overstiger 700.

Det rammer især Frederikssund Handelsgymnasium, som har færre end 300 årselever, og derfor vil opleve en betydelig nedskæring i tilskuddet.

Ligesom IBC i Aabenraa mister de desuden muligheden for at modtage udkantstilskud, som det almene nabogymnasium modtager. Dette skaber markant ulige vilkår for at opretholde en god undervisningskvalitet i landdistrikterne. 

Nuværende model fejler

Den nuværende model underminerer regeringens mål om at støtte gymnasier i mindre byer og landområder. I stedet for at fremme lighed skaber modellen større ulighed mellem gymnasiale uddannelser.

For at undgå denne skæve omfordeling, bør takstreduktionen beregnes på det enkelte gymnasium og ikke på institutionsniveau.

Dette vil sikre en mere retfærdig fordeling og bevare det vigtige uddannelsesudbud i landområderne.

En justering af modellen er afgørende for at sikre fair vilkår for alle gymnasiale uddannelser i Danmark.

Vi er klar til dialog med børne- og undervisningsministeren for at finde en klogere løsning. 

debat@altinget.dk