Frafald i uddannelse afspejler sociale vilkår
DEBAT: At sikre lighed i uddannelse til børn og unge er ikke alene et taxameterspørgsmål. Uligheden i uddannelsessystemet skyldes en større social ulighed, som man i højere grad må forsøge at bekæmpe, skriver Christian Alnor, rektor på Middelfart Gymnasium og HF.
Af Christian Alnor
Rektor på Middelfart Gymnasium og HF
Hvis man vil hjælpe børn og unge til at få mere uddannelse end deres forældre, må man se i øjnene, at sagen er meget mere kompleks, end at nogle skoler og uddannelser skal have flere penge.
Erhvervsuddannelserne har igennem 00’erne fået tilført rigtig mange penge for at nedbringe frafaldet blandt deres elever og sikre, at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Alene fra globaliseringspuljerne flød der to gange 500 millioner kroner til erhvervsuddannelserne.
Men frafaldet er ikke mindsket, og der er ikke kommet flere unge direkte fra grundskolen i erhvervsuddannelserne. Selv formanden for erhvervsskolerne, direktør Peter Amstrup, har for nylig udtalt, at man ikke kan bekæmpe frafald alene med flere penge til skolerne.
Flere penge er ikke løsningen
Derfor kan man naturligvis godt mene, at der er behov for at ændre de regler, der gælder for, hvordan de forskellige uddannelser får deres penge – det man i daglig tale kalder taxametersystemet.
Men ved at flytte midler fra en uddannelse over til en anden, fx fra gymnasierne til erhvervsuddannelserne, laver man ikke et mere ”lige system”, der hjælper de unge, hvis forældre selv har fået mindst uddannelse.
Den grundlæggende ulighed i uddannelse ligger ikke i, hvor mange penge den ene skole får for at undervise en elev i forhold til en anden skole.
Fokus på social ulighed
Uligheden ligger i de vilkår, som børnene vokser op under i deres familier og deres omgivelser. Familier med meget få penge bor ofte i områder med få tilbud til børn og unge. Lighed i uddannelse er først og fremmest et socialt spørgsmål.
Så bekæmp fattigdom og hjælp de udsatte familier – det vil hjælpe på disse familiers børns muligheder for at få en god uddannelse.
Der er mange – og meget grundige – undersøgelser, der viser, at karaktererne i læsning og matematik hænger meget sammen med forældrenes indkomst og deres uddannelsesniveau. Se fx en amerikansk undersøgelse, som desuden sammenligner USA med resten af OECD på: http://kortlink.dk/eq4h
Taxametersystem sikrer en interesse i eleverne
Beslutningen, om hvor mange penge en skole skal have for at uddanne sine elever, må baseres på en nøgtern beregning af, hvad det koster at drive skolen med de fag og den undervisning, som uddannelsens bekendtgørelse foreskriver.
Ethvert tilskudssystem skaber imidlertid sine egne incitamenter, og ændrer vi taxameterstrukturen for ungdomsuddannelserne, vil vi også ændre på den måde, skolernes bestyrelser vil reagere.
Lige nu sikrer et taxameter til hver enkelt elev, at skolen har en interesse i at hjælpe en elev til at gennemføre uddannelsen. Det kan betale sig for skolen at hjælpe med lektiecafe, god introduktion, mentorer osv. Og så længe skolerne skal drives som små forretninger (selvejende institutioner med egen økonomi og formue), så længe vil skolernes bestyrelser og rektorer agere økonomisk rationelt. Alt andet ville være uansvarligt.
Sådan skal man ændre gymnasiet
