Forening: Den uetiske privatskole

Af Stine Lægård Jensen
Bestyrelsesmedlem i foreningen Brug Folkeskolen

I min søns børnehave skal kun én ud af de kommende skolebørn begynde i folkeskolen efter sommerferien.

De resterede forældre har valgt, at deres børn skal i privatskole. Et billede på en ulykkelig tendens, der betyder, at kun omkring halvdelen af distriktets børn går i den lokale folkeskole på Nørrebro.

Gensidig afhængighed
Den danske filosof Knud Ejler Løgstrups etik udgår fra et grundvilkår om menneskers gensidige afhængighed.

Mennesker kan altså ikke have noget med hinanden at gøre uden at komme ind i en gensidig afhængighed af hinanden, og uden at de gensidigt udleverer sig til hinanden.

Når forældre bevidst fravælger folkeskolen, så går de imod den fundamentale medmenneskelighed, som vores vestlige samfund bygger på. De undlader at drage omsorg for de mennesker, de bevidst fravælger. Her skolebørn, som kommer fra andre samfundslag, og som har andre religiøse og kulturelle overbevisninger end dem selv.

Magt og mistillid
Ifølge Løgstrup er magt et allestedsnærværende fænomen, som er givet med vores indbyrdes afhængighed, hvorfor vi aldrig kan se os fri af den magt, der er på spil i relationerne.

Magten får den konsekvens, at når man vover sig frem, når man blotter sig og gør sig selv sårbar, så risikerer man at blive afvist. Det er denne fundamentale risiko for afvisning, der gør den etiske fordring om at tage vare på hinanden afgørende for den menneskelige tilværelse. Når man bliver afvist, opstår der mistillid, hvilket er ødelæggende for mennesket.

Når næsten halvdelen af forældrene på Nørrebro afviser den lokale folkeskole og hermed en stor del af den lokale befolkning, så skaber det en ødelæggende mistillid, der i yderste konsekvens betyder, at fundamentet for vores medmenneskelighed slår revner under os.

Magten skal tæmmes
Ifølge Løgstrup er vi nødt til at anerkende den iboende magt mennesker imellem for herigennem at efterleve den etiske fordring og lade magten tjene den anden.

Magten skal ikke udryddes, men i stedet tæmmes, idet der i enhver magtposition ligger en undertrykkelsesmulighed og fristelse. Det er således både uetisk at udnytte sin magtposition og at undlade at handle for sin egen vinding skyld. Når ressourcestærke forældre udnytter deres magtposition til at fravælge folkeskolen for deres egen vindings skyld, så handler de med Løgstrups filosofi uetisk.

I fravælgelsen af folkeskolen viser fristelsens undertrykkende magt sit grimme ansigt, idet disse forældre kun har deres eget barn for øje.

Forældrene fristes af den mulighed, der ligger i deres økonomiske magt og bruger den til at skærme deres børn mod samfundets mangfoldighed.

Det undertrykkende valg af privatskole
Overladt til sig selv er magtudfoldelsen ifølge Løgstrup uindskrænket, hvorfor magten skal stilles i sagens tjeneste og have lagt, hvad Løgstrup kalder, saglighedens bidsel på sig.

Når magten bindes til en sag, så er den ikke vilkårlig, men af det gode - og derfor skal magten ikke skaffes af vejen, men tæmmes. I fravælgelsen af folkeskolen løsrives magten fra den sag, der er dybt indlejret i vores velfærdsstat; nemlig at alle børn mødes på lige fod i klasselokalet og sikres lige mulighed for og adgang til uddannelse. Når magten ikke tæmmes ud fra denne saglige og ideologiske opgave, så bliver magten undertrykkende og vilkårlig.

Når den store tilslutning til privatskoler tæmmes med saglighedens bidsel, så bliver det klart, at det i et velfærdssamfundsperspektiv og ud fra den etiske fordring om at tage vare på andre mennesker kun er muligt at handle etisk forsvarligt ved at vælge folkeskolen.

debat@altinget.dk