Flov og falsk retorik

Af Gorm Leschly
Formand for GL

"Det er flov og falsk retorik at blive ved med at snakke om, at der år efter år efter år kommer flere i klasserne."

Sådan sagde undervisningsminister Bertel Haarder (V) under 1. behandling af forslag til folketingsbeslutning om indførelse af loft over klassekvotienterne.

Den 17. maj diskuterede Folketinget et forslag fra oppositionen om at indføre et loft over klassestørrelsen på maksimalt 28 elever i de gymnasiale uddannelser. Oppositionens initiativ er positivt og rigtig vigtigt.

GL's alternative forslag om et gennemsnitligt maksimalt antal på klassestørrelserne på 26 indgår i de fortsatte drøftelser i Folketinget. Her var der også enighed om, at det er relevant at se på et resursemål: Lærer-elev-forholdet, dvs. hvor mange resurser der afsættes til den enkelte elev.

Det går den forkerte vej
Det er vigtigt, at der sker noget NU. Andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldet fra 83 procent til 79 procent. Regeringens målsætning er som bekendt at få 85 procent af en ungdomsårgang til at tage en uddannelse i 2010 og 95 procent i 2015. Det er altså gået den helt forkerte vej i de seneste år.

For GL er udviklingen ikke så overraskende. Med de stadig stigende klassekvotienter er der blevet mindre og mindre tid til den enkelte elev. Det rammer i særlig grad elever fra ikke-boglige hjem. GL's undersøgelse for 2009 (se link) viser, at der i stx er over 28 elever i 63 procent af klasserne, i hhx er tallet 74 procent, i hf 59 procent og i htx er det 43 procent. GL's undersøgelse dokumenterer, at klassekvotienterne i de gymnasiale uddannelser i de seneste år ER steget og steget i modsætning til, hvad Bertel Haarder påstår.

Det er altså på høje tid, at Folketinget forholder sig seriøst til problemet. Arbejdstilsynets mange påbud til gymnasierne vedrørende ulovlige lokaler sætter også de mange overfyldte klasser i relief.

Stammedans fra DF og regeringen
Desværre var Folketingets debat en rituel ideologisk stammedans. Bertel Haarder, regeringspartierne og DF argumenterede imod forslaget om et maksimalt antal på klassekvotienterne. De påstod, at der hverken kan påvises nogen sammenhæng mellem eksamensresultat og holdstørrelse eller mellem klassekvotienter og frafald. Ergo er der ikke nogen sammenhæng mellem kvalitet og holdstørrelse, fastslog undervisningsministeren frejdigt.

Oppositionen argumenterede for maksimalt 28 elever ud fra de stadig stigende gennemsnitlige klassekvotienter, folkeskolens loft på maksimalt 28 elever, de nyeste arbejdsmiljøundersøgelser, det stigende frafald samt AFK's og CEFU's dokumentation af, at klassekvotienter betyder noget for læringen og for de svage elevers muligheder for at fuldføre uddannelsen.

Formand for Videnscenter om Fastholdelse og Frafald, rektor Mogens Andersen er ikke i tvivl om de stigende klassekvotienters negative betydning på undervisning og frafald.

Logik for burhøns
Her på Altinget.dk appellerer han til Folketinget om - ligesom tyskerne - at standse klassekvotienternes himmelflugt. I modsætning til Bertel Haarder og regeringen argumenterer han, at det ikke alene er dokumenteret, at færre elever i klasserne giver rum for den differentierede undervisning, de unge har krav på, men også at det giver lærerne rum og mulighed for at have et mere nært og opmærksomt øje på de frafaldstruede unge. I Hamborg har man taget konsekvensen af disse erfaringer og fastlagt en maksimal klassekvotient i gymnasiet på 22-23 elever.

Det er logik for burhøns - elever og ansatte! - at indeklima og læringsmiljø i klasselokaler, der er bygget til 24 elever, forringes proportionalt med antallet af elever over de 24 elever, man propper i klasserne.

Det er endnu kun ret få gymnasier, der har plads og fleksible rum til at kunne forhindre at den største del af undervisningen foregår i klasselokaler, som er bygget til 24.

Også Arbejdstilsynet har som beskrevet og dokumenteret her på Altinget.dk hejst det røde advarselsflag over for den ansvarlige for gymnasierne, nemlig staten, dvs. regeringen.

Dårligt arbejdsmiljø
Undervisnings-og arbejdsmiljøet er altså indiskutabelt og dokumenteret alt for dårligt. Undervisningsministeren har sammen med beskæftigelsesministeren været i åbent samråd om miljøproblemerne på gymnasierne. Her måtte Bertel Haarder erkende, at Undervisningsministeriet som ejer af bygningerne har ansvaret for at efterkomme de mange påbud. Staten HAR lavet en undersøgelse og vurdering af gymnasiernes bygningsmæssige vedligeholdelsesbehov og har ifølge Bertel Haarder også lavet en "vedligeholdelsesplan" der skal implementeres frem mod 2012.

Den er forsåvidt angår de økonomiske konsekvenser og omfang hemmelig. I hvert fald ønsker ministeren ikke at fortælle offentligheden om de anslåede og nødvendige renoveringsbeløb.

Bertel Haarder arbejder pt. for, at de selvejende gymnasier (frivilligt) kan overtage bygningerne fra januar 2010, og at de får økonomi til SELV at udføre den resterende del af det afdækkede vedligeholdelsesbehov. Ved en bygningsovertagelse bliver det altså den lokale ledelses ansvar at gøre det af Arbejdstilsynets påbudte arbejde færdigt.

Rektorer og bestyrelser på gymnasierne bør tænke sig godt om, inden de vælger at overtage bygningerne før 2012. De bør i stedet se tiden an og sikre sig, at Bertel Haarders økonomiske løfter ikke bare er falsk retorik.

debat@altinget.dk