Flere har været på efteruddannelse under coronakrisen

Mange danske lønmodtagere har været en tur på skolebænken under coronakrisen.

Mens meget gik i stå i 2020, har der været ekstra aktivitet i de kompetencefonde, som støtter efter- og videreuddannelse.

Det viser en ny opgørelse fra Pensiondanmark, som administrerer 20 kompetenceudviklingsfonde, der omfatter 14.000 virksomheder med 243.000 medarbejdere.

Fra 2019 til 2020 steg udbetalingerne fra fondene med næsten 22 procent og antallet af støttede efteruddannelsesforløb med 6,2 procent.

Udviklingen skal ses i forhold til, at mange efteruddannelsestilbud var lukket ned i foråret 2020 og igen i december.

"Det kom lidt bag på os, at 2020 endte med højere efteruddannelsesaktivitet. Men man kan konkludere, at virksomhederne har overrasket positivt ved at bruge muligheden for at sende deres folk på efteruddannelse i stedet for at sende dem hjem," siger Torben Möger Pedersen, der er adm. direktør i Pensiondanmark.

Gennembrud for digital efteruddannelse
Det store træk på kompetencefondene afspejler ifølge Torben Möger Pedersen også, at uddannelsesstederne under coronakrisen har være dygtige til at omstille kurser og undervisning til online-aktiviteter.

"2020 var et gennembrudsår for virtuel eller online-læring på efteruddannelsesområdet. Det bliver spændende at se, hvordan det kan videreføres, men vores vurdering er, at en kombination af fysisk fremmøde, online-læring og selvstudier kommer til at fylde meget fremadrettet," siger han.

I løbet af 2020 blev der gennemført knap 48.000 efteruddannelsesforløb, som blev støttet med kompetencefonde under Pensiondanmark med 72 millioner kroner.

Udbetalinger fra kompetenceudviklingsfondene administreret af PensionDanmark*

År	Antal støttede efteruddannelsesforløb	Udbetalt beløb
2016	37.722	51.245.934 kr.
2017	48.226	64.586.722 kr.
2018	44.256	56.643.852 kr.
2019	45.102	58.908.779 kr.
2020	47.906	71.723.531 kr.

* PensionDanmark administrerer 20 kompetenceudviklingsfonde, der omfatter 14.000 virksomheder med 243.000 medarbejdere.

Det er cirka 2.800 flere uddannelsesforløb end året før. At det procentvise spring i udgifter er større end antallet af kurser, handler Pensiondanmark-direktøren om, at andelen af praksis-orienterede amu-kurser - som typisk er af kortere varighed, faldt, mens der skete en stor vækst i længerevarende - og derfor dyrere, almene uddannelsesforløb.

Vækst i almene kurser
Almene uddannelsesforløb - også kaldet forberende voksenundervisning - omhandler mere grundlæggende kompetencer - for eksempel læse- og skrivefærdigheder, engelsk eller sociale kompetencer.

Torben Möger Pedersen vover derfor også den påstand, at coronakrisen har været et stille gennembrud for det almene uddannelsesløft for ufaglærte og faglærte, som politikere, arbejdsgivere og fagforeninger desperat har efterlyst i mange år.

"Det er rigtig positivt ud fra det synspunkt, at den fremtidige efteruddannelse i højere grad skal rette sig mod at styrke de almene kompetencer, sådan at alle bliver digitalt kørende, behersker engelsk i tilstrækkeligt omfang og så videre," siger han.

Kompetencefonde er en slags pengetanke, som er aftalt i de fleste overenskomster. Fondene finansieres ved, at arbejdsgiverne årligt indbetaler et obligatorisk beløb per medarbejder. Virksomhederne kan så søge tilskud fra kompetencefondene, når medarbejdere skal på kursus.

Flere har fået blod på tanden
Stigningen i efteruddannelsesaktiviteten mærkes også hos Industriens Kompetenceudviklingsfond (IKUF), som med omkring 200.000 ansatte i industrien under sig er den største kompetencefond.

Her ønsker man dog til forskel fra Pensiondanmark ikke at skilte med, hvor mange penge, der udbetales fra fonden, eller hvor mange uddannelsesforløb, der støttes.

"Interessen for efteruddannelse har helt bestemt været større i 2020," siger Inge Steen Mikkelsen, der er seniorchefkonsulent i Dansk Industri, som sammen med CO-Industri har etableret IKUF.

Hun forventer, at interessen for efteruddannelse vil fortsætte i 2021 - blandt andet fordi flere virksomheder og medarbejdere har fået blod på tanden efter 2020.

"Der er nok både virksomheder og medarbejdere, som ikke har været så flittige eller øvede i at benytte sig af mulighederne for kompetenceudvikling og efteruddannelse, men det er vores oplevelse og forventning, at flere har fået øjnene op for mulighederne under coronakrisen," siger Inge Steen Mikkelsen.

Trepartsforhandlinger kan åbne komptencefonde for ledige
Udviklingen får også smilet frem hos beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), som betragter uddannelse som et centralt værktøj for at bringe Danmark bedst muligt gennem coronakrisen.

"At vores arbejdsstyrke er blevet klogere, kommer til at gøre os mere konkurrencedygtige efter coronakrisen. Derfor er det meget positivt, at vi nu kan se, at flere udnytter muligheden for efteruddannelse og gør brug af kompetencefondene," siger han.

Der er dog stadig plads til forbedringer.

Arbejdsmarkedets parter har i fællesskab efterlyst en lovændring, som også vil gøre det muligt for nyledige at bruge kompetencefondene uden at blive modregnet i dagpenge.

Regeringen har derfor varslet trepartsforhandlinger om voksen- og efteruddannelse senere på foråret.

"Vi er stadig igang med at se på både økonomien og teknikken i det, men helt principielt synes jeg, at der er noget klogt i at sige, at nyledige skal kunne trække fra de midler, der er i kompetencefondene," siger Peter Hummelgaard.

Torben Möger Pedersen håber, at trepartsforhandlingerne kan sætte yderligere skub i kompetencefondene.

"Det vil jo være fornuftigt, at man gør det muligt for folk at lave et sporskifte. Historisk har der været fokus på at bruge efteruddannelse til at løfte folks kompetencer inden for det fag, de er i. Men med den hastighed, hvormed virksomhederne og arbejdsmarkedet ændrer sig, er det vigtigt, at systemet bliver gearet til at uddanne folk til morgendagens job," siger han.

friis@mm.dk