Ny forskning om frokostordninger i børnehaver

Af Bent Egberg Mikkelsen
Professor i ernæring og offentlig mad på Aalborg Universitet

Skaber vi god værdi for de mange penge, som kommuner, forældre og institutioner hvert år bruger på frokostordninger? Og er en frokostordning blot en frokostordning? Eller kan vi inddrage børnene på bedre måder, så de i højere grad er med til at skabe maddannelse og folkesundhed? Det korte svar er, at det ved vi kun meget lidt om.

Paradoksalt nok, for mens de danske skolemadsordninger ikke ser ud til at få den store udbredelse, så er frokostordningerne til de helt små godt på vej til at udvikle sig efter den svenske model. Et vidt berømt system betalt over skattebilletten og byggende på det kollektive ”alle-børn-spiser”-princip. Udover Sverige er det kun Finland og Estland, der kan bryste sig af noget tilsvarende. Så på trods af at frokostordningerne i danske børnehaver kun er for de børnehaver, hvor forældrene stemmer for, og på trods af at ordningerne har haft en svær fødsel, så fører de, hvad angår omfang, klart på point i forhold til skolemaden. Mere end 6 ud af 10 danske børn bor således i en kommune, hvor et eller flere dagtilbud tilbyder frokostordninger. I betragtning af denne succes har forskning om, hvad der virker og ikke virker, når det gælder mad til børnehavebørn, været stort set ikke eksisterende. En simpel litteratursøgning viser, at der ikke er publiceret en eneste forskningsartikel om effekten af frokostordningerne, på trods af at disse ordninger herhjemme skønnes at repræsentere en værdi på over hundrede millioner kroner årligt.

Sammenligner man med implementeringen af frokostordningerne over de seneste år med implementeringen af læreplanerne i dagtilbuddene for 10 år siden, er det paradoksalt at notere, at mens der blev investeret betydelige ressourcer fra myndighedernes side i at styrke evidensgrundlaget for læreplanerne, så har frokostordningerne kun fået begrænset forskningsmæssig opmærksomhed. Denne begrænsede opmærksomhed synes at være et helt generelt træk i den del af den offentlige forplejning, der ejes af kommunerne. Mens regionernes mad til sygehuspatienter er genstand for en betydelig forskningsindsats, så har kommunernes interesse i at evidensbasere innovationer i den kommunale mad i fx dagtilbud været begrænset. Det betyder også, at man går glip af den styrke, der ligger i at træffe beslutninger om strategier for maddannelse og sundhedsfremme for børnehavebørnene på baggrund af forsøg og interventioner udført med anerkendte og generelt accepterede videnskabelige metoder. Og det betyder i sidste ende dårligere beslutninger og risiko for spild af skattekroner.

Det har Aalborg Universitets fødevare- og ernæringsforskning forsøgt at lave om på med projektet FRIDA - Frokostordninger i Dagtilbud. Som Danmarks videnscenter for Maden til de Mange har forskerne i de seneste år været med til at sætte en forskningsdagsorden for madordningerne, som gør kommuner og dagtilbud bedre i stand til at indrette frokostordninger på et informeret og solidt grundlag. Og resultaterne præsenteres på FRIDAs afslutningskonference, som har fået titlen ”Børnehaven som læringsrum for sundhed og maddannelse – fra evidens til forandring”. Forskerne har blandt andet set på, i hvor høj grad ordningerne giver maddannelse og sundhed for pengene, og undersøgt, hvordan man i stedet for passiv bespisning kan skabe aktiv madpædagogik omkring ordningerne. Også børns forståelse og bidrag til at udvikle ordningerne har været på agendaen, ligesom projektet har omfattet en screening af den viden, der er skabt i den internationale forskning på området. Endelig har forskerne set på de designmæssige muligheder, når det gælder om rumligt at indrette dagtilbud, der skaber mulighed for maddannelse og sund spisning, og på de stærke og svage sider ved ordningerne, som forældrene ser det.

debat@altinget.dk