EVA: Vi bør ikke stirre os blinde på årets søgetal til ungdomsuddannelserne

Af Anne Sophie Madsen
Chef for området for ungdomsuddannelse (EVA)

Svaret kom i dag: 20,0 procent har søgt ind på en erhvervsuddannelse, og dermed er søgningen kun gået en smule frem siden sidste år, hvor den lå på 19,9 procent.

Selvom det selvfølgelig er glædeligt, at det går "den rigtige vej", er der stadig langt til det politiske mål om, at 30 procent af en ungdomsårgang i 2025 vælger en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse.

For søgningen har ligget stabilt omkring de 20 procent i en årrække.

Det kan tyde på, at vi skal til at overveje, om vi har brug for en ny national strategi, som tager højde for realiteterne, når det handler om søgningen og elevgrundlaget på erhvervsuddannelserne.

Erhvervsuddannelserne er ikke for de purunge

Et nyt notat fra EVA viser, hvad der aldersmæssigt karakteriserer eleverne på erhvervsuddannelserne.

Notatet viser, at kun tre af de mere end 100 erhvervsuddannelser har en elevsammensætning, hvor over halvdelen af eleverne er 18 år eller yngre, når de starter på uddannelsens grundforløb 2 – som er det niveau, man i udgangspunktet starter på, når man ikke kommer direkte fra 9. eller 10. klasse.

Aldersgennemsnittet på tværs af erhvervsuddannelserne er på 25 år, når eleverne starter på grundforløb 2, og på tre erhvervsuddannelser er aldersgennemsnittet på samme tidspunkt over 40 år.

Til sammenligning er 93 procent af eleverne i gymnasiet 18 år eller yngre, når de starter i 1.g eller 1. hf, mens aldersgennemsnittet ved start på de videregående uddannelser er 24 år.

Unge ikke klar til at træffe valg

Men hvorfor er elever på erhvervsuddannelserne så gamle i gennemsnit, og hvorfor er der ikke flere, der har lyst til at gå direkte fra grundskolen til en erhvervsuddannelse? Det har EVA belyst i flere undersøgelser.

Når de fleste unge i dag vælger gymnasiet, er det primært, fordi det er den uddannelse, de unge forestiller sig åbner flest døre for fremtiden. Og så er det på mange måder det lette valg.

Det er nemlig ikke let at vælge noget andet end flertallet. Det kræver modenhed, indsigt i egne styrker og ikke mindst indsigt i de konkrete erhvervsuddannelser og brancher, man kan vælge imellem.

Hvilken 15-årig har eksempelvis kendskab til, at der i det hele taget er noget, som hedder procesoperatør eller sundhedsservicesekretær?  Og kan man gennemskue mulighederne for eventuelt at læse videre bagefter?

Som EVA's notat viser, er gennemsnitsalderen da også lavest på de uddannelser, som de unge kender i forvejen: På top ti over erhvervsuddannelser med størst andel af elever på 18 år eller under ligger for eksempel frisør, landbrugsuddannelserne og mekaniker.

Brug for et nyt fokus

Det er altså ikke rigtig overraskende, at så få unge er klar til at beslutte sig for en erhvervsuddannelse allerede i 9. eller 10. klasse. Så spørgsmålet er, om vi skal sigte bredere aldersmæssigt, når vi diskuterer, hvordan vi kan sikre fremtidens faglærte arbejdskraft.

For nogle unge er en erhvervsuddannelse lige efter skolen det helt rigtige valg, som også afspejler sig i statistikken: De helt unge falder ganske enkelt sjældnere fra deres erhvervsuddannelse end de ældre.

Det understreger, og vi selvfølgelig skal bevare et fleksibelt uddannelsessystem, hvor man allerede efter grundskolen har mulighed for at forfølge en faglig interesse gennem en erhvervsuddannelse.

Her er potentialerne

Men spørgsmålet er, om realiterne tilsiger en ny national strategi, hvor vi i stedet for at stirre os blinde på søgetallene fra 9. og 10. klasse hvert år i marts, stiller skarpt på de mange potentielle faglærte, der findes blandt en ældre målgruppe i befolkningen.

Det er for eksempel den store gruppe af studenter, der ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri fortsat er uden for uddannelse fem år efter gymnasiet, de ufaglærte, der ønsker sig en erhvervsuddannelse, men af forskellige årsager ikke kommer i gang – og så den store gruppe af unge mellem 19-24, der faktisk starter på en erhvervsuddannelse, men ender med at falde fra.

Hér er der virkelig potentialer, hvis vi skal sikre flere faglærte inden for den korte tidshorisont, som samfundsudviklingen dikterer.

{{toplink}}

debat@altinget.dk