Et 2-tal sikrer ikke automatisk et svendebrev

Af Gert Møller
Forstander på Korsør ProduktionsHøjskole og næstformand i Produktionsskoleforeningen

Med EUD-reformens adgangskrav er produktionsskolerne nødt til at stille skarpt på en ny opgave. Nemlig en målrettet støtte til den gruppe elever, der ikke umiddelbart kan blive optaget på en erhvervsuddannelse. Det er unge, der ikke har brug for mere ’bag til bænk’-medicin. Der skal en ny recept til.

Produktionsskolerne tilbyder undervisning, der tager udgangspunkt i produktion og praktisk arbejde. Fremover skal tilbuddet suppleres med målrettede forløb hen imod en anvendelsesorienteret prøve, der skal kunne afvikles på produktionsskolen.

Vi har brug for vidende praktikere
Vi har fået en EUD-reform. Efter sommerferien træder adgangskravet om 2 i dansk og matematik i kraft sammen med nye og højere krav ved overgangen til hovedforløbet. Målet er at gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive og fremme, at flere unge søger ind på uddannelserne. Det er godt!

I Danmark har vi ikke kun brug for akademiserede vidensarbejdere. Vi har også brug for vidende praktikere med solide håndværksuddannelser.

I Produktionsskoleforeningen er vi enige i reformens intentioner: Flere unge skal ind på en erhvervsuddannelse. Og først og fremmest skal flere af de, der kommer ind, gøre deres uddannelser færdige og komme ud i den anden ende med et svendebrev i hånden. Derfor har vi også fuld opmærksomhed på, hvordan vi kan understøtte reformen.

Ensidig karakterdebat
Debatten omkring reformen har imidlertid tenderet til at fokusere ensidigt på 2-tallerne. Det er på flere måder en forenklet problemstilling. Et 2-tal i dansk og matematik sikrer ikke automatisk et svendebrev.

På mange uddannelser er de faglige krav langt højere. Hvis en ung vil være f.eks. elektriker, så skal han nå op på et helt andet niveau i løbet af de fastsatte 20 uger på grundforløb 2. Her er der ikke længere mulighed for forlængelse. Og så er der de unge, der har både 2 og 4 og 7 i dansk og matematik, men som ikke er mødestabile, som ryger for meget hash, som har personlige og sociale problemstillinger at slås med, eller som bare ikke rigtig ved, hvad de vil.

En anden recept
Hvad gør vi ved disse unge? Hvad er deres muligheder? Missionen lykkes kun, hvis også de får en reel mulighed for uddannelse. Den gamle medicin har de fået rigeligt af.

Produktionsskolerne arbejder ud fra en anden recept: anvendelsesorienteret undervisning med udgangspunkt i reel produktion i forpligtende arbejdsfællesskaber. Men vi er nødt til både at skærpe vores værktøjer og supplere dem med nye, hvis recepten skal virke. Vi skal være forberedt, når kravene til de unge sættes op. Vi skal lave målrettede forløb for de unge, der er tændte for et fag. Og ja – det koster ekstra ressourcer og ekstra tid!

Barren skal ikke sættes ned
Vi skal også blive bedre til at integrere dansk og matematik i det praktiske arbejde. En del af vores unge har stor gavn af at deltage i f.eks. ungdomsskolens og VUC’s mere klassiske undervisning i dansk og matematik. Det skal de selvfølgelig blive ved med. Men for rigtig mange unge rykker det først på dansk og matematikområdet, når det bliver sat i relation til konkrete arbejdsopgaver.

Barren skal ikke sættes ned for vores unge. Vi skal finde andre måder, at komme over den på. Derfor har vi fokus på den anvendelsesorienterede prøve i dansk og matematik. Derfor skal der stilles krav til produktionsskolerne om at føre eleverne op til denne prøve. Og derfor skal vi have mulighed for at afvikle prøven på produktionsskolen, hvor den unge er i et kendt miljø.

Med disse muligheder i vores bekendtgørelse vil vi have et langt bedre udgangspunkt for at hjælpe en række unge godt i gang på en erhvervsuddannelse!

debat@altinget.dk