Erhvervsuddannelserne har brug for markante forandringer
DEBAT: Hvis unge skal vælge en erhvervsuddannelse, er der brug for synlige ændringer nu. Det mener Danske Erhvervsskoler - Lederne, som her kommer med fire forslag, der skal gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive.
Af Peter Amstrup
Formand for Danske Erhvervsskoler - Lederne
I 2001 valgte 15 procent af de unge en teknisk erhvervsuddannelse lige efter folkeskolen. I 2012 var antallet faldet til 11 procent, selv om antallet af unge, der starter på en ungdomsuddannelse, aldrig har været højere. Tallene viser, at der er akut behov for handling, hvis erhvervsuddannelserne skal forblive ungdomsuddannelser. Og der skal ske markante og synlige forandringer, som gør erhvervsuddannelserne attraktive for de unge og deres forældre.
De unge skal møde spændende og anerkendte erhvervsrettede ungdomsuddannelser, som de kan være sikre på at gøre færdige, og som skal være omdrejningspunktet for det moderne dannelsesbegreb om livsduelighed, erhvervsparathed og faglig styrke. De unge skal kunne se gode muligheder for beskæftigelse samt et godt afsæt for en karriere med videreuddannelsesmuligheder. Hvis vi kan tilbyde det, vil det utvivlsomt give erhvervsuddannelserne et løft i prestige og status blandt de unge.
Danske Erhvervsskoler - Lederne har derfor nogle bud på, hvordan erhvervsuddannelserne kan styrkes. I starten af november lancerede vi forslag på det merkantile område, og her er fire forslag til, hvordan vi i fællesskab kan gøre de tekniske erhvervsuddannelser mere attraktive og rettet mod de unges behov.
Et teknisk basisår
Formålet med et basisår er at gøre unge, der er uddannelsesparate, men uafklarede, i stand til at vælge den rigtige erhvervsuddannelse. De starter med et basisår, hvorefter de fortsætter på grundforløbet. Unge med praktikplads kan starte direkte på grundforløbet eller vælge mesterlæren.
Alt for mange går i gang med det ene grundforløb efter det andet, så basisåret skal informere og guide de unge på tværs af indgange, og de kan prøve flere fag i praksis. De skal lære, mens de bliver vejledt. Eleverne vil erhverve sig erhvervskompetencer som innovation, iværksætteri og internationalisering. Undervisningen skal være projektorienteret med kombination af teori og praksis. Længere perioder på skolen kan også skabe et attraktivt ungdomsmiljø, som de unge vægter højt i deres ungdomsuddannelse. Og et nyt basisår ventes at kunne holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer. Frafald og utallige omvalg koster mange penge, som kan spares, når de unge bliver bedre klædt på.
Integration af praktik i grundforløbet
Praktik skal være en del af alle grundforløb, så de skal slutte med et obligatorisk ophold i praktikcentret. Det skal gøre de unge mere kvalificerede for virksomhederne og reducere behovet for praktiktid i virksomhederne og dermed det samlede praktikpladsbehov. Det skal sikre den unge en bred faglig træning, så kravet om faglig bredde i praktikvirksomheden mindskes, og flere virksomheder dermed kan godkendes. Samtidig vil det få flere til at fortsætte fra grund- til hovedforløb.
EUX på alle tekniske erhvervsuddannelser
Det er regeringens mål, at 60 pct. af en årgang skal gennemføre en videregående uddannelse, så flere unge og voksne med en teknisk erhvervsuddannelse skal vide, at de kan læse videre nu eller senere. EUX tiltrækker unge, der gerne vil arbejde praktisk, men samtidig vil have mulighed for at læse videre. Derfor skal de også kunne tage en ensartet EUX på alle de tekniske erhvervsuddannelser. EUX.tek skal kunne opnås ved at fordele den over både basisår, grundforløb og hovedforløb.
Overbygning på alle tekniske erhvervsuddannelser
Et ekstra trin i stil med f.eks. værktøjsmageren, hvor trin 3 er værktøjsteknikeren, muliggør mere faglig og teoretisk udvikling inden for vekseluddannelsessystemet. Hvis der ikke er elever nok til en fagspecifik overbygning, kan man etablere fælles overbygning for flere beslægtede uddannelser. De unge skal kunne se, at der også er en erhvervsfaglig udviklingsmulighed i videreuddannelsessystemet. Overbygningsuddannelserne bør også kunne erhverves som kurser i AMU-systemet og dermed bidrage til det såkaldte dobbelte uddannelsesløft.
De fire forslag vil vi diskutere med regeringen og folketingets øvrige partier i fase 2 i erhvervsuddannelsesudvalgets arbejde efter nytår. Det er afgørende, at de unge får en ungdomsuddannelse, og erhvervsuddannelserne skal opfattes som ligeværdige og lige så prestigefyldte som de andre. Hvorfor skal det så gøres så vanskeligt at tage én, der faktisk skaber vækst i erhvervslivet?
Karakterskalaen bør revideres
Brug bogstaver i karaktergivningen
