Debat: Erhvervsuddannelser mangler i karakter-ekspertgruppen

Af Per B. Christensen og Lars Goldschmidt
Næstformand, erhvervsskolen ZBC, og formand, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne

Når regeringens nedsatte ekspertgruppe skal komme med forslag til en ny karakterskala til efteråret, er det uden direkte repræsentation fra erhvervsuddannelserne og de erhvervsrettede gymnasieuddannelser, hhx og htx. 

Det kan undre, eftersom at der i erhvervsuddannelserne er nogle særlige forhold, der bør indgå i debatten om adgangskrav, karakterer, prøver og eksamener.

Det er ikke, fordi vi anfægter de udpegede repræsentanters kompetencer. Slet ikke. Og det er er heller ikke, fordi vi ikke glæder os over, at der nu gøres op med den nuværende karakterskala. Initiativet er både velkomment og kærkomment.

Vi synes blot i al beskedenhed, at en direkte repræsentation fra de erhvervsrettede ungdomsuddannelser ville have pyntet på helheden i ekspertgruppen. Det kan sammenlignes lidt med en opskrift, hvor det er vigtigt, at alle ingredienser er til stede for at opnå det optimale resultat.

Måske kan kagen godt undvære vaniljen og stadig blive en kage, gryderetten laurbærbladene, eller frikadellerne løgene, men resultatet bliver bare ikke helt så godt, som det kunne have været blevet. 

Karakterer skal være motiverende
Hvad mener vi så, at karaktererne skal kunne? Hvad er det, at vi gerne vil med karaktergivningen?

Vores umiddelbare svar er, at de skal give eleverne et klart billede af, hvilke forventninger der er til det faglige niveau. De skal illustrere, hvordan eleverne klarer sig, og de skal virke motiverende i forhold til en forbedret indsats.

Som skalaen er i dag, mener vi, at der er for store spring, der gør det vanskeligt at belønne fremskridt, og at det dermed kan have en demotiverende effekt, at det kan virke som en bjergklatring at flytte sig fra den ene karakter til den næste.

Fokus på positive termer
Derudover mener vi, at karakterer over beståkriteriet bør beskrives i mere positive termer.

Den nuværende skala tager udgangspunkt i den perfekte eller næsten perfekte præstation og regner derefter nedad på skalaen i forhold til, hvor mange fejl der kan konstateres.

Ud fra et pædagogisk hensyn synes dette ikke at sætte fokus på dét, man rent faktisk gør godt, men holder fast i at påpege fejl og mangler. Hvordan kan dette anses som en motiverende tilgang?

Det kan det ikke. Og minuskarakterer giver slet ikke mening. Heller ikke som pædagogisk værktøj. Det er der nok mange, der kan nikke genkendende til.

Endelig skal karakterskalaen give muligheder for at belønne den unikke, sublime og innovative præstation.

Suppler med optagelsesprøver
Karaktererne anvendes i dag som kriterier for adgang til de videregående uddannelser. Her mener vi, at man bør se på noget mere sigende end et karaktergennemsnit alene og i stedet supplere med optagelsessamtaler og optagelsesprøver.

I det omfang, hvor man fastholder anvendelse af karakterer som adgangsregulering, bør det afgøres af et vægtet gennemsnit, hvor studierelevante fag har en større vægt. Vi skal væk fra, at optagelse på jura afgøres af kemi- og musikkarakterer.

Der er særlige vinkler, der indgår, når man taler karakterer på erhvervsuddannelserne og på de erhvervsfaglige gymnasieuddannelser. Ingrediensen her er en anden form for pædagogik, der kommer ind i billedet.

Vores spørgsmål går på, om man har overvejet opskriften grundigt nok, når alle eksperterne trækker i forklædet? Og har de sikret sig, at karaktererne bliver brugbare for alle, der skal have gavn af skalaen?

Vi håber inderligt, at ekspertgruppen lykkes med sin opgave, for der er ingen som de erhvervsfaglige ungdomsuddannelser, der savner en ny karakterskala.

Og det ville være ærgerligt, hvis der manglede en afgørende ingrediens i en ellers lovende opskrift.

debat@altinget.dk