Er fleksuddannelsen det rigtige svar på 95-procent-udfordringen?
DEBAT: Fleksuddannelsen er et fornuftigt tiltag, som både kan stå som selvstændigt uddannelsestilbud og hjælpe uafklarede unge - og dermed hindre senere frafald. Men regeringens udmelding om, at den først og fremmest er for unge, der ikke kan klare en ungdomsuddannelse, taler den håbløst ned. Det skriver Svend Berg fra DE i dagens indlæg.
Af Svend Berg
Uddannelseschef i Dansk Erhverv
Frafaldet i ungdomsuddannelserne har efterhånden været på dagsordenen i flere år, og både erhvervsskoler og gymnasier har længe lagt sig i selen for at nedbringe det store frafald.
Alligevel er der et frafald på erhvervsskolerne og erhvervsuddannelserne på cirka 20 procent og et frafald på gymnasierne på 12 til 14 procent. Men hvorfor ender det galt for så mange i overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelse?
Det spørgsmål satte analyseinstitutionen DEA sig for at undersøge i 2011 og præsenterede sine resultater i rapporten "Parat til uddannelse - De frafaldstruede unge og deres uddannelsesrejse".
Tidlig stillingstagen
Her blev der for alvor tydeligt, at rigtig mange unge ikke havde afklaret deres uddannelsesudvalg, når de forlod grundskolen. De unge, der påbegyndte en gymnasial uddannelse, kunne trække vejret lidt lettere, fordi de dermed udsatte deres valg af uddannelse i tre år mere, mens de unge, der skulle påbegynde en erhvervsuddannelse, langtfra altid var afklaret om, hvad de ville, og derfor prøvede sig frem. DEA-rapporten kaldte det oven i købet for "de unges uddannelsesrejse", forstået som en rejse gennem måske fire eller fem uddannelser, inden man fandt frem til en, man kunne tænke sig at gøre færdig.
Regeringen signalerer nu, at den ønsker at etablere en fleksuddannelse og fremhæver i det kommissorium for ministerudvalget om ungdomsuddannelserne, som er arbejdsgrundlag for ikke mindre end syv ministre med børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) i spidsen, at den nye fleksuddannelse er målrettet de unge, der ikke har forudsætninger for at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.
Dermed fokuserer regeringen også på, at fleksuddannelsen først og fremmest skal fungere som buffer i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, eller gør de? Det trænger vi bestemt til at få svar på.
Fleksuddannelsens målgruppe?
Tanken om en fleksuddannelse er bestemt en tiltrængt nyskabelse i et meget stereotypt ungdomsuddannelsessystem. Her er i forvejen kun de gymnasiale uddannelser eller erhvervsuddannelserne at vælge mellem, når man nu er i målgruppen på 16 til 19 år, og det kan nogen gange godt føles for snævert for et ungt menneske, der ikke uden videre er parat til at blive sat i bås.
Men vi har brug for præcise svar på, om fleksuddannelsen er tænkt som en skoleform, hvor man kan reparere boglige mangler fra grundskolen, eller om fleksuddannelsen mere er tænkt som en hjælp til unge, der har brug for tid til at afklare deres valg af uddannelse?
Måske skal fleksuddannelsen gabe over begge formål og samtidig være et selvstændigt uddannelsestilbud på linje med de andre ungdomsuddannelser for de 16- til 19-årige og på den måde være med til at opfylde 95-procent-målsætningen?
Sikkert er det imidlertid, at regeringen med sit oplæg om, at fleksuddannelsen først og fremmest er for dem, der ikke kan klare en ungdomsuddannelse, er godt i gang med at tale fleksuddannelsen ned. Der er vist ingen unge, der frivilligt har lyst til at melde sig til noget, der bliver omtalt så negativt.
Uddannelse som vækstmotor
