Enhedslisten: Vores udgangspunkt for en gymnasiereform

Af Jakob Sølvhøj
Undervisningordfører for Enhedslisten

Vi er mange, der venter spændt på et udspil fra regeringen til en gymnasiereform. Hvilke uddannelsespolitiske ambitioner vil der blive lagt for dagen? Sigtes der mod små justeringer eller en større reform, og hvilke signaler vil kunne aflæses om regeringens overvejelser om mulige aftalepartnere. Det vil sløret formentlig snart blive løftet for, men allerede nu kan det siges, at regeringen på forhånd har lagt store sten på vejen mod en fornuftig gymnasieaftale.

En gymnasiereform, der skal føres ud i livet på samme tid, som massive besparelser rammer gymnasierne, er ikke hjulpet godt på vej. Tværtimod. Den lære burde alle vist have draget af erfaringerne fra folkeskolereformen. Derfor er det utrolig uklogt af regeringen, at den har sat gymnasiebesparelser på den politiske dagsorden. Ikke bare i år, men også i 2017 og de to efterfølgende år. Det er åbenlyst, at det ikke hænger sammen.

En anden blokering for et frugtbart forhandlingsforløb er signalet om, at regeringen vil begrænse adgangen til gymnasiet ved at indførelse et krav på 4 i dansk og matematik. Det var dette krav, der satte en kæp i hjulet for gymnasieforhandlingerne for et års tid siden, da Venstre var i opposition, og det tyder på, at det igen kan blive ønsket om en adgangsbegrænsningen, der skaber problemer for en reform af gymnasieuddannelserne.

Det er formentlig velkendt, at Enhedslisten er helt afvisende over for indførelse af karakterkrav til gymnasiet, og vi glæder os over, at både Socialdemokraterne og Radikale har meldt klart fra over for et karakterkrav på 4. Det vil afskære mange unge, der ellers ville være i stand til at gennemføre en gymnasial uddannelse, fra overhovedet at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Holder regeringen fast, kan det dårligt betragtes som andet end den definitive opgivelse af målsætningen om, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse.

Hvad er Enhedslistens udgangspunkt?
Stod det til Enhedslisten, ville udgangspunktet for forhandlingerne om en gymnasiereform se meget anderledes ud.

De gymnasiale uddannelser er på mange måder en uddannelsesmæssig succes. Uddannelserne er det foretrukne valg for det store flertal af unge, der forlader grundskolen, og med HF rummer de gymnasiale uddannelser også en uddannelsesvej for mange unge og voksne, der ikke kom i gang med en ungdomsuddannelse efter grundskolen. I et perspektiv, der handler om at sikre uddannelse til flere, burde der tages afsæt i denne succes, så kræfterne blev koncentreret om at styrke uddannelsernes kvalitet og sikre en bedre vejledning og støtte til de unge, der kunne nedbringe frafaldet på uddannelserne. Ikke mindst på HF, hvor frafaldet ligger på omkring 30 procent.

I stedet for at have som udgangspunkt, at flere unge skal holdes ude af ungdomsuddannelserne, skulle tilgangen da være, at vi skal have de unge ind på uddannelserne og give dem den nødvendige støtte til at gennemføre. Derfor virker regeringens forslag om at afskære flere unge fra at starte på en gymnasial uddannelse da også først og fremmest som et desperat forsøg på at presse unge til at vælge en erhvervsuddannelse i stedet. Det er en håbløs strategi. Der er ganske vist god grund til at ønske en større tilgang til erhvervsuddannelserne, men det får vi ved at styrke erhvervsuddannelserne, blandt andet gennem en praktikpladsgaranti, og ikke ved at blokere adgangen til gymnasierne.

Frem for karakterkrav, der efter alt at dømme giver en både social og etnisk slagside i optaget, bør der satses på optagelsesprøver eller -samtaler fulgt op af screeninger af eleverne i uddannelsens start, så elever med faglige vanskeligheder hjælpes så hurtigt som muligt. Der skal arbejdes systematisk med mentorer eller lignende ordninger, og et nationalt ungdomstilbud om psykologhjælp skal være til rådighed for unge, der har vanskeligheder, der rækker ud over de rent faglige.

Studieretninger og fag
Fremstillingen af studieretningerne i gymnasiet som fuldstændigt uoverskuelige er stærkt overdreven. Det skal ikke bestrides, at der samlet på landsplan er et stort antal studieretninger, men den enkelte elev skal jo ikke forholde sig til et samlet nationalt udbud, men til det relativt begrænsede antal på de enkelte uddannelsessteder. Det bør ses som en styrke, at skolerne rimelig frit kan sammensætte studieretningsforløbene, og en kraftig reduktion i elevernes valgmuligheder vil formentlig først og fremmest skabe en risiko for at mindske de unges motivation til uddannelse.

I Enhedslisten tror vi heller ikke på, at regeringens intention om at gøre matematik på B-niveau obligatorisk for flere elever vil føre noget positivt med sig. Det skyldes ikke, at vi ikke finder, at matematikfaget er et vigtigt almendannende fag, men langt hovedparten af eleverne har allerede matematik på B-niveau, og ændringer i forhold til matematikfaget bør koncentrere sig om at gøre faget mere anvendelsesorienteret. Et aspekt som børne- og undervisningsministeren også har lagt vægt på i interviews om reformplanerne.

Skal der skrues på niveauerne i nogle af fagene, kunne et bud i stedet være at indføre nye muligheder for for eksempel at vælge kunstneriske fag som billedkunst, drama og mediefag på A-niveau.

Tværfaglighed er et andet sted, hvor der bør kigges på ændringer og nye muligheder. Det kan være i form af tværfaglighedsforløb med fokus på fagenes indhold og samspil. I den forbindelse kan det være et bud at sløjfe den nuværende AT-eksamen. Elementer herfra kunne i stedet indgå, hvis der indføres en ny mundtlig prøve i tilknytning til studieretningsprojektet (SRP). En ændring af SRP-konstruktionen ved at indføre faste vejledningsgange under opgaveskrivningen, en reduceret vægtning af karakteren for opgaven og et mundtligt forsvar kunne sikre eleverne et bedre fagligt udbytte og måske oven i købet bidrage til at fjerne SRP’ens øgenavn som ”den store forældreopgave”.

HF – et godt gymnasialt tilbud for unge og voksne
I modsætning til den forrige regerings oplæg til en gymnasiereform vil Venstre tilsyneladende lægge op til konkrete ændringer af HF som led i en kommende gymnasiereform. Forhåbentlig vil der blive holdt fast i, at HF’en også fremover skal være en uddannelse, der retter sig mod både unge og voksne og giver mulighed for adgang til alle de videregående uddannelser.

Der er allerede gode erfaringer med at sætte retning på nogle HF forløb gennem særlige fagpakker. Det vil der med fordel kunne arbejdes videre med, men det vil være en helt forkert vej at gå, hvis de, der vælger HF-vejen, afskæres fra optag på de lange videregående uddannelser.

Et godt bud på ændret organisering af udbuddet af uddannelsen vil i øvrigt være at følge anbefalingen fra HF-udvalget om at indføre vinteroptag på HF, så unge ikke risikerer at vente unødigt længe på at starte på HF. 

Fri os for nye nationale test
Det har været antydet i debatten op til regeringens udspil, at der kunne være forslag på vej om nationale test i gymnasiet. Fri os for det. Nationale test vil forskyde undervisningens fokus i retning af det stof, der testes, med nedprioritering af andre relevante faglige- og almendannende mål til følge. Det har ikke været nogen succes i folkeskolen, så gentag nu ikke fejlen i gymnasieuddannelserne.

Det vil til gengæld være fornuftigt at lade en reform af gymnasieuddannelser indeholde elementer som øget elevinddragelse, mere anvendelsesorienteret undervisning og færre karakterer. Det sidste er der allerede gode lokale erfaringer med fra flere gymnasier.

Kan der spares på karaktererne, er der til gengæld god grund til at satse mere på vejledning, brobygning, praktikforløb og andre initiativer, der kan give eleverne et bedre afsæt for deres videre uddannelsesforløb, når gymnasietiden er slut.

Lyt til gymnasie-eksperterne
Når disse linjer læses, er regeringens gymnasieudspil måske allerede kendt. Hvis ikke, må det være lige på trapperne. De foreløbige signaler fra regeringen har desværre ikke været opmuntrende, men derfor skal der alligevel udtrykkes et håb om, at vi ikke står over for en reform, der bliver et skridt tilbage i retning af fortidens elitære gymnasium.

Havde den forrige regering lyttet til folkeskolens hverdagseksperter, kunne meget have set anderledes ud i folkeskolen i dag. Forhåbentlig vil det katastrofale fravalg af dialog ikke blive gentaget nu. Lyt til lærerne, lyt til eleverne og til deres respektive organisationer. En gymnasiereform i konfrontation med gymnasiernes hverdagseksperter vil ikke føre noget godt med sig.

debat@altinget.dk