Efterskolemodel kan få flere unge i uddannelse

Af Stina Vrang Elias og Troels Borring
Hhv. administrerende direktør i Tænketanken DEA og formand for Efterskoleforeningen

Hver sjette elev, der forlader skolen, har ikke en ungdomsuddannelse i 25-års alderen. Det er alt for mange. Vi har som samfund brug for at blive bedre til at skabe gode overgange i uddannelsessystemet, og på den rejse skal vi sikre, at de unge bevarer deres motivation og ambitioner. Det er en problemstilling, som også regeringen har fokus på.

Inden udgangen af 2016 forventes en ekspertgruppe at komme med anbefalinger om, hvordan vi kan styrke overgangen til ungdomsuddannelserne, samt reducere frafald og dobbeltuddannelse. I lyset af at mere end hver fjerde elev i 8. klasse erklæres uddannelsesparat, er det interessant at se nærmere på, hvordan efterskolerne arbejder med de unge, deres behov, evner og motivation.

Det handler både om at ruste de socialt udsatte unge fagligt, men også personligt. For det er ofte manglende sociale kompetencer, der gør, at eleverne falder fra eller stopper på deres ungdomsuddannelse. Her har efterskolerne nogle særlige erfaringer, som andre uddannelser kan lade sig inspirere og lære af.

Det hele menneske 
I en ny undersøgelse som Tænketanken DEA og Efterskoleforeningen står bag, har vi set nærmere på, hvordan 144 efterskoler arbejder med faglighed, vejledning og overgange i 10 klasse. Målsætningen med undersøgelsen har blandt andet været at dele viden og pædagogiske erfaringer med grundskolerne og ungdomsuddannelserne.

Ser man nærmere på efterskolernes formål, skal deres tilbud ifølge loven tilrettelægges ”med fokus på livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse gennem undervisning og samvær med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres almene opdragelse og uddannelse”.

Når vi fremhæver efterskolens formålsparagraf om elevens hele menneskelige udvikling er det for at sætte fokus på, at mange udsatte unge søger efter identitet og et trygt ungdomsmiljø. Og de bliver ikke alene kompetente medarbejdere ved at få et svejsekursus eller truckkørerkort. Der skal fyldes mere robusthed og selvtillid i rygsækken.

Selvtillidsarbejde
Efterskolen er en form for kostskole, hvor eleverne er sammen alle døgnets 24 timer, syv dage om ugen ti måneder i alt.  Det giver nogle muligheder for at arbejde med elevernes selvtillid og motivation også uden for undervisningen. I praksis står skolen til rådighed hele døgnet, og det giver eleverne mulighed for at arbejde videre med de fag eller interesser, som de er særligt dygtige til eller engagerede i.

Det er karakteristisk for efterskolerne, at trivsel opfattes som en forudsætning for elevernes læring. Det gælder både for 12-talseleven, der har brug for at blive mere psykisk robust, og for den ordblinde elev, der skal acceptere sin ordblindhed som et livsvilkår. 

Voksenkontakt er vigtig
Skolernes kontaktlærerordning er i praksis omdrejningspunkt for arbejdet med elevernes trivsel og tryghed i dagligdagen. Der er typisk 8-12 elever i en kontaktgruppe, og for mange elever er kontaktlæren en ”reserveforældre”, der skaber en stabil relation til en voksen i gennem hele efterskoleopholdet.

Mange socialt udsatte unge har behov for stabil voksenkontakt, og derfor er en klasselærer, kontaktlærer eller en mentor vigtig at kunne få kontakt med – også uden for undervisningstiden. Der er selvfølgelig ikke lige til at overføre til folkeskolens 8.00-16.00 dagligdag, men mange steder har man forsøg med mentorer og lignede tilbud, der er værd at bygge videre på.

Integreret vejledning
Elevernes trivsel fylder altså meget, men det gør individuel vejledning også. Mange efterskoler arbejder med integreret vejledning 24/7. Den integrerede vejledning kendetegnes ved, at vejledningen ikke reduceres til et enkelt fag, men at den i stedet gennemføres på tværs af fag, aktiviteter og medarbejdere. DEA's undersøgelse viser, at 91 procent af skolerne har et løbende samarbejde mellem vejleder, faglærer og kontaktlærere, og 84 procent af skolerne inddrager forældrene aktivt i afklarings- og vejledningsprocessen.

Den integrerede vejledning giver mulighed for at gennemføre en personlig rådgivning, der tager udgangspunkt i de unges interesser. Men vejledningen bør også give de unge muligheden for at røre og smage en erhvervsuddannelse eller gymnasialuddannelse i et længere forløb end et par dages brobygning. Derfor bør vi undersøge, hvordan vi kan få en bedre brobygning i grundskolen, da det bl.a. kan være vejen til at få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

Mange efterskoler lader deres elever prøve kræfter med nye profiler inden for idræt, musik og håndværk. Der kan være valgfag indenfor dans, sløjd, design eller ernæring, og for nogle elever er valgfagene et pusterum i en boglig hverdag, mens valgfagene for andre elever handler om at opbygge en erhvervskompetence, der kan lede videre til en erhvervsuddannelse.

Samtidig kan valgfagene også være et udgangspunkt for, at eleverne opdager nye sider af sig selv – og nogle opdager måske et talent, de ikke vidste, de havde og som måske bliver en levevej senere hen. På Bråskovgård Efterskole har de fx en landbrugslinje, der retter sig mod EUX eller landbrugsuddannelsen. Derfor har man også et tæt samarbejde med Bygholm Landbrugsskole, hvor eleverne på landbrugslinjen besøger skolen for at se, hvad uddannelsen går ud på.

Ikke blot for ressourcestærke
Efterskolerne fremhæves sommetider for deres evne til at tiltrække ressourcestærke unge. Men det overses ofte, at mange efterskoler løfter en social opgave gennem deres uddannelse og dannelse af unge med særlige behov. Der findes pt. 38 efterskoler for unge med særlige behov, som er godkendt af undervisningsministeriet. Heraf er 20 skoler specialiseret i ordblinde unge, mens 18 skoler er målrettet unge med andre typer af indlærings- og udviklingsvanskeligheder, som fx ADHD, autisme, mv..

Efterskoleformen giver mulighed for at tilbyde et uddannelsesforløb til unge, der typisk har været udfordret i det traditionelle uddannelsessystem – ofte med negative oplevelser i baggagen. Det kan handle om de unges faglige niveau eller personlig modenhed, men også særlige udfordringer med diagnoser som ADHD eller ordbindhed.

En betydelig del af de elever, der i dag ikke kan gennemføre en ungdomsuddannelse og som falder fra måske 3-4 gange fra en uddannelse tilhører denne målgruppe. På efterskolerne oplever man for ofte, at de unge bliver fortabt, når de skal videre til en ungdomsuddannelse og at samarbejdet mellem efterskolen, socialrådgiver og ungdomsdannelse er meget tilfældigt og afhængigt af, hvilken kommune den unge bor i.

Ekspertudvalget
Det er værd at overveje, om vi kan skabe nogle incitamenter, der kan skabe et meget tættere samarbejde mellem grundskoler og ungdomsuddannelse – så vi kan samarbejde, dele viden og information om den enkelte unges udfordringer meget mere aktivt i fremtiden.

Under alle omstændigheder er det værd at lytte og lære af de faglige og pædagogiske erfaringer, vi har med efterskoleformen i Danmark.

Hermed er bolden givet op til regeringens ekspertudvalg, der skal komme med konkrete løsninger i 2016 til, hvordan vi får flere unge gjort robuste og motiveret til at gennemføre en ungdomsuddannelse.

debat@altinget.dk