Det mener aktørerne om gymnasie-udspillet
REAKTIONER: Regeringens gymnasieudspil, der blandt andet byder på færre studieretninger, et adgangskrav på 02 og et højere fagligt niveau i matematik, får en blandet modtagelse hos de centrale aktører på uddannelsesområdet. Læs et udpluk af deres reaktioner her.
Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), undervisningsminister Christine Antorini (S) og økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) præsenterede mandag regeringens udspil til et eftersyn af gymnasierne.
Modtagelsen af udspillet, der blandt andet byder på færre studieretninger, et højere fagligt niveau i matematik, flere undervisningstimer samt et karakterkrav på 02 i henholdsvis dansk og matematik fra folkeskolen, spænder fra ris til ros fra de centrale aktører på området.
Gymnasieskolernes Lærerforening
GL kalder regeringens udspil ”et godt oplæg til debat”, men udtrykker samtidig en bekymring for elevernes arbejdsbelastning samt finansieringen. GL er enig med regeringen i, at fagligheden i gymnasierne kan styrkes ved at gøre studieretningerne mere gennemskuelige for eleverne. Men et generelt krav om højere niveau i matematik bekymrer.
”Men at kræve matematik B for stort set alle elever og studieretninger med mindst to fag på A-niveau på stx er at skyde over målet,” siger formand i GL, Annette Nordstrøm Hansen, i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Her virker det som om, regeringen udelukkende har blik for, at gymnasieuddannelserne skal kvalificere til studier på universiteterne. Det er ikke tilfældet. De korte- og mellemlange uddannelser spiller en ligeså afgørende rolle som videregående uddannelser efter studentereksamen. Derfor er det overkill, at 7 ud af 12 studieretninger på stx indeholder matematik på A-niveau,” siger hun.
Også forslaget om flere undervisningstimer bekymrer formanden, der frygter, at de mange ekstra timer vil overbelaste eleverne og derved forstyrre den faglige fordybelse. Desuden ønsker GL at få svar på, hvordan regeringen vil finansiere de ekstra undervisningstimer.
”Der er mange gode elementer i regeringens udspil. De flugter med flere af de forslag, GL har peget på i vores debatoplæg "Gymnasieuddannelser – danner og uddanner unge, der kan og vil". Men på et afgørende punkt er regeringens forslag uklart. Det handler om finansieringen. Det fremgår ikke, hvordan regeringen vil finansiere flere timer. Derfor vil jeg bede om mere uddybende forklaringer,” slutter Annette Nordstrøm Hansen.
Danske Gymnasier
Hos Danske Gymnasier, som tidligere var kendt under navnet Gymnasieskolernes Rektorforening, er der opbakning til regeringens udspil.
Her mener formand Anne-Birgitte Rasmussen, at der er lagt op til "et ambitiøst og målrettet eftersyn af de danske gymnasier".
"Der lægges op til flere studieretninger med fagene på højeste niveau. Det styrker muligheden for faglig fordybelse og projekter, der rækker ud over gymnasiet," udtaler hun i en pressemeddelelse.
Anne-Birgitte Rasmussen er især glad for, at regeringen lægger op til at fremtidssikre hf. Derfor bliver ideen om at nedsætte et udvalg, der skal granske uddannelsen og komme med forslag til, hvordan man kan ændre den, mødt med glæde hos Danske Gymnasier.
"Hf er en støtte og en livsline for de mange unge, som ikke egner sig til de andre gymnasieuddannelser, og derfor vil det være stærkt problematisk, hvis man udelukker de unge fra at tage uddannelsen. Vi er åbne for at kigge på hf og er derfor begejstrede for, at man i udspillet har valgt at nedsætte et udvalg til netop dette," siger hun.
Anne-Birgitte Rasmussen mener, at der er brug for et hurtigt forlig om gymnasiets fremtid.
"Der er ikke meget, der splitter parterne, og det håber jeg personligt betyder hurtige resultater," siger hun i pressemeddelelsen.
Danske Erhvervsskoler - Lederne
Hos erhvervsgymnasiernes interesseorganisation er man "uhyre positiv" overfor regeringens gymnasieudspil.
Her er René van Laer, formand for Danske Erhvervsskoler-Ledernes gymnasieudvalg, især positiv over, at regeringen vil styrke grundforløbet, begrænse antallet af studieretninger samt styrke det faglige niveau på uddannelserne. Det vil gøre det nemmere for eleverne at koble deres studieretninger til de videregående uddannelser.
"Det stemmer utrolig fint overens med vores udmeldinger om, at vi skal klæde de unge bedre på til valg af studieretning og til at gennemføre gymnasiet på et højt fagligt niveau. Vi er også helt enige i, at grundforløbet skal forbedre de unges mulighed for at vælge en endelig studieretning på baggrund af kompetencer og evner ved afslutning af grundforløbet," udtaler han i en pressemeddelelse.
Derudover er Danske Erhvervsskoler-Lederne også godt tilfredse med, at regeringen vil modernisere både undervisning og eksamensformer, så prøverne bliver mere virkelighedsnære.
Landssammenslutningen af Handelsskoleelever
Anderledes kritisk er responsen fra handelsskoleelevernes landssammenslutning, som mener, at udspillet har en social slagside. Det skyldes det karakterkrav, regeringen har planer om at indføre.
"Argumentet for at indføre karakterkrav har, både på erhvervsuddannelserne og nu på de gymnasiale uddannelser, været, at uddannelserne skal være for “dem der kan og vil”. Men hvorfor er regeringen ikke villig til at hjælpe de elever, der er motiverede og gerne vil, med at kunne?" udtaler formand Trine Simmel i en pressemeddelelse.
Derudover er handelsskoleeleverne stærkt kritiske over, at regeringen lægger op til at skære ned i antallet af studieretninger og gøre matematik B obligatorisk for flere unge.
Samtidig mener Trine Simmel, at udspillet er underfinansieret.
"Hvis man reelt vil løfte det faglige niveau, så kræver det også at rammerne til at lærerne kan forberede sig følger samme takt som undervisningstimerne. Det er en uholdbar vurdering at man kan skære på lærernes forberedelsestid og indføre nye undervisningstimer, og så forvente at kvaliteten af undervisningen er bedre," udtaler hun.
LO
Udspillet møder begejstring fra hovedorganisationen LO, der fremhæver, at regeringens forslag om adgangskrav på 02 blandt andet betyder, at folkeskolen skal ruste eleverne bedre, uanset hvilken ungdomsuddannelse de vælger.
”Folkeskoleelever, der ønsker at fortsætte på en erhvervsuddannelse, skal allerede i dag opnå karakteren 2 i de to vigtigste fag, dansk og matematik, for at komme ind, så det er kun rimeligt, at det også gælder for dem, der ønsker at gå på gymnasiet,” udtaler LO-sekretær Ejner K. Holst i en pressemeddelelse.
Ejner K. Holst understreger i samme ombæring, at karakterer ikke må være altafgørende for unges optagelse på gymnasiet, hvilket regeringens udspil ifølge ham netop også understreger ved at kræve en vurdering af de unges uddannelsesparathed.
”Hvad enten man ønsker at blive tømrer eller fysiker, handler det ikke kun om formelle karakterer. Det handler også om modenhed, motivation og vilje til at gennemføre en uddannelse,” slutter han.
DEA
Regeringens gymnasieeftersyn får en lunken modtagelse hos Tænketanken DEA, der mener, at udspillet mangler blik for det samlede ungdomsuddannelsessystem og kalder et adgangskrav på 02 uambitiøst.
”DEA’s tal viser, at jo højere karaktersnit fra folkeskolen, jo bedre klarer man sig i gymnasiet. Så det ligger lige for at hæve barren, hvis man vil have flere godt igennem til studenterhuen og ind på en videregående uddannelse. Et karakterkrav på 02 er bare ikke nok. Det vil kun forhindre to procent af de unge i at komme i gymnasiet,” siger Jannik Schack, politisk chef i DEA, i en pressemeddelelse.
Dog er tænketanken mere positiv stemt over for forslaget om at forenkle studieretningerne, at indføre flere obligatoriske fag på B-niveau samt at lave eksamensformer, hvor eleverne skal udvide deres udsyn og tænke innovativt.
”Hvis innovation for alvor skal slå rødder i gymnasiet, skal eleverne måles på dem ved eksamensbordet, ellers kan det alt for let glide i baggrunden. Kunsten er at få et højt niveau af kernefaglighed til at gå op i en højere enhed med evnen til at sætte sin faglighed i spil på nye måder,” siger Jannik Schack.
Dansk Erhverv
Hos Dansk Erhverv er man enige med DEA og kritiserer forslaget om et karakterkrav på 02.
”Vi så gerne, at der kom et karakterkrav i dansk og matematik på 4. De gymnasiale uddannelser er studieforberedende, og derfor stiller de andre faglige krav til elevernes boglige kompetencer,” siger forsknings- og uddannelsespolitisk chef, Mette Fjord Sørensen, i en pressemeddelelse.
Dansk Erhverv foreslår desuden et læringstaxameter, som skal belønne de gymnasier, der formår at løfte elevernes faglighed.
Til trods for kritik af optagelseskravene finder erhvervsorganisationen dog også positive elementer i gymnasieudspillet. Organisationen roser blandt andet forslagene om at skære ned på de nuværende 200 forskellige studieretninger, at sikre flere undervisningstimer samt at løfte fagligheden i matematik.
”Der er mange videregående uddannelser, som kræver, at man som minimum har matematik på B-niveau. Derudover skal matematik regnes for almen dannelse. Matematisk forståelse er en vigtig kompetence, som bruges i andre fag og sammenhænge,” siger Mette Fjord Sørensen.
DI
DI giver gymnasieudspillet gode karakterer med på vejen, hvad angår at højne niveauet i matematik og naturvidenskab samt at rydde op i antallet af studieretninger.
”Vi har i årevis bedt om en grundig oprydning i de studieretninger, som ikke direkte fører til videre uddannelse, og i det alt for store behov for supplering. I dag findes der lette og svære studieretninger, og vi ser studenter, som ikke kan komme videre i uddannelsessystemet. Regeringens forslag om skærpet sammenhæng mellem studieretninger og videregående uddannelse er grundlæggende fornuftigt,” siger underdirektør i DI, Charlotte Rønhof.
Men når det kommer til forslaget om et adgangskrav på 02, melder DI sig under samme fane som Dansk Erhverv og DEA og kalder karakterkravet for utilstrækkeligt. Et krav på 02 fra folkeskolen istemmer ikke gymnasiets faglige forventninger og krav.
”Der er en klar sammenhæng mellem karakterer fra folkeskolen og frafald. I dag oplever alt for mange unge nederlag ved at falde fra i gymnasiet. De nederlag skal vi undgå ved at være ærlige om, at gymnasiet kræver, at eleverne er fagligt dygtige, fokuserede og seriøse," slutter Charlotte Rønhof.
FTF
Hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privat ansatte bakker op om regerings gymnasieudspil.
Hos FTF er mærkesagen især at gøre undervisningen mere virkelighedsnær. Man støtter derfor i høj grad regeringens forslag om mere innovativ tænkning og inddragelse af virksomheder samt forenings- og kulturliv i undervisningen.
”Der er i dag for langt fra teori til virkelighed på de gymnasiale uddannelser. Det er derfor en rigtig god ide, at regeringen vil gøre undervisningen og prøverne mere virkelighedsnære. Danmark har brug for et gymnasium, der forbereder de unge til at løse virkelighedens problemer på arbejdspladserne”, siger Bente Sorgenfrey, formand for FTF, i en pressemeddelelse.
FTF er også særlig positiv stemt overfor udspillet om at styrke vejledning og feedback fra lærerne, da man mener, at det er med til at give det største udbytte for eleverne.
UU Danmark
Ungdommens Uddannelsesvejledning, der blandt andet giver uddannelses- og erhvervsvejledning til elever i folkeskolen, fremhæver, at regeringens udspil har ”rigtig mange positive takter”.
Formand for UU Danmark, Mark Jensen, forventer især, at regeringens forslag om at slanke studieretningerne vil øge overskueligheden og forbedre elevernes valgsituation efter grundskolen. Desuden er han også positiv overfor, at udspillet lægger op til at bevare grundforløbet, som han understreger vil være med til at drage positive paralleller til erhvervsuddannelserne.
”Det kan være med til at skubbe til den hierarkiske uddannelsesopfattelse, at de gymnasiale uddannelser skulle være bedre end erhvervsuddannelserne. Ligeledes bør det på sigt give mulighed for, at unge kan skifte fra et gymnasialt grundforløb til et grundforløb på en erhvervsuddannelse eller et EUX forløb og vice versa,” lyder det fra formanden i en pressemeddelelse.
Selvom UU Danmark har overvejende rosende ord til udspillet, udtrykker formanden dog en bekymring for fokusset på karakterkrav, som han frygter kan overskygge de unges personlige kompetencer og uddannelsesparathed.
”Det er også en svær diskussion, men den er nødvendig, fordi den indeholder langt flere nuancer og perspektiver end et tal,” siger Mark Jensen.
Opdateres
Her er regeringens gymnasieudspil
Her er knasterne i gymnasieudspillet
