Der er brug for it-konsolidering i folkeskolen

Af Mads Voigt Hingelberg
adm. dir. for Big Data by Innovation Lab.

Der er brug for konsolidering, ikke indkøb eller nyudvikling.

Den største udfordring, som jeg ser i Incentives aktuelle rapport om Folkeskolereformen, er dette: "Skolens lærere mangler fagdidaktiske kompetencer til at anvende digitale læremidler i deres undervisning.” Hertil svarer 71% af skolelederne ”ja”.

Om svaret er farvet af skoleledernes ønske om fortsat af få kommunale midler allokeret til mere IT i folkeskolen, eller om svaret rent faktisk er reelt, kan være svært at bedømme.

Hvad er pengene gået til?
Skolelederne har brugt millioner på efteruddannelse af deres lærerstab, og på trods af det svarer deres ansatte, at de mangler fagdidaktiske kompetencer i anvendelsen af digitale læremidler. Hvad er skattekronerne så gået til?

Det lyder i mine ører, som om at der her i højere grad er tale om usikkerhed for skolelærerenes vedkommende, usikkerhed om fremtiden, om hvilke nye værktøjer og paradigmeskift der stilles krav om, at man skal forholde sig til næste år, eller året efter.

Kig indad
Det går vanvittigt stærkt, og selv for en professionel teknolog i innovationsbranchen kan det være svært at følge med - og mit kvalificerede råd må være, at man skal se indad. Ja, der er flere læringsmuligheder med en Ipad eller PC i forhold til en bog, men kunsten er i denne sammenhæng at begrænse sig.

Det er lige meget, hvilke nye systemer der kommer på gaden fra måned til måned. At internetforbindelsen på skolen ikke tillader en hel klasse, eller hundredevis af elever, at se streaming video samtidig, kan godt ses som et tegn på, at infrastrukturen ikke fungerer, men det kan også være et udtryk for, at ny teknologi også har begrænsninger.

I samme rapport finder vi, med en positiv svarrate på 65% på spørgsmålet ”Skolens lærere mangler overblik over, hvilke digitale læremidler der findes på markedet”, en anden interessant vinkel.

Selvopfyldende profeti
Det er ikke relevant for den enkelte lære at forholde sig til markedet, det har de hverken kompetence eller ressourcer til, og svaret på spørgsmålet er dermed en selvopfyldende profeti.

De ansatte i store private, nationale virksomheder bruger de værktøjer, som deres virksomhed stiller til rådighed, og som specialister har udvalgt ud fra en lang række kriterier. Så bliver de selv specialister i disse indkøbte værktøjer, så de er i stand til at løse deres arbejdsopgaver og er fortrolige med teknologien.

Der er ingen grund til, at det ikke skulle foregå på samme vis i folkeskolen. Når lærerne er blevet specialister i de udleverede værktøjer, og de forstår teknologiens begrænsninger, vil de opnå den fortrolighed, der skal til for at kunne formidle digitalt, uanset om der er én eller tre elever pr. PC.

Grib i egen barm
Nogle gange skal man se på, hvad man har, i stedet for, hvad man ikke har. Jeg er i den forbindelse helt enig med John Klesner og skolelærerne i, at Skoleintra, på trods af muligheder for forbedringer her og der, er et udmærket værktøj, som løser en masse praktiske udfordringer i forhold til skole-hjem kommunikation og koordinering.

Som enhver moderne virksomhed, som folkeskolen jo er, skal man selvfølgeligt have et CMS/Intranet, det giver sig selv. Det er altid nemmere at pege fingre end at gribe i egen barm, og sidstnævnte mener jeg folkeskolen i dette tilfælde bør gøre på en række områder. Et nyt skoleintra vil være politisk valgflæsk og ude af trit med praktiske behov. Endnu et fremadrettet IT projekt, som vil øge lærestabens teknologiusikkerhed.

 

debat@altinget.dk