Dekan og lærerstuderende: Giv mere frihed til læreruddannelser i hele landet
DEBAT: Det er ikke nok at løsne styringsgrebet på én læreruddannelse i landet. Der er brug for mindre målstyring på alle læreruddannelserne, som er de mest detailregulerede i landet, skriver Jakob Harder og Caroline Holdflod Nørgaard.
Af Jakob Harder og Caroline Holdflod Nørgaard
Hhv. dekan på Det Lærerfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole og forperson for Lærerstuderendes Landskreds. Begge medlemmer af uddannelses- og forskningsministerens udviklingsgruppe for læreruddannelsen.
I Folketinget debatteres læreruddannelsen intensivt i disse dage, og der tegner sig et engageret flertal for mere frihed til læreruddannelsen.
Her kunne en positiv historie slutte - og os, der lever tæt i og med læreruddannelsen, kunne smøge ærmerne yderligere op og sætte fart på udviklingen.
Men sådan er det ikke, for det, som en række Christiansborg-politikere udenom regeringen samler sig om, er at løsne styringsgrebet på én privat læreruddannelse – ikke om den fælles danske læreruddannelse i Danmark.
Styringen er gået mål-amok
Læreruddannelsen er den mest detailregulerede videregående uddannelse i hele vores uddannelsessystem. Alene et enkelt fag som eksempelvis billedkunst reguleres med 44 mål for læringsudbyttet.
Et enkelt af læreruddannelsens mange fag er således båndlagt i flere detaljer og større omfang end hele sygeplejerskeuddannelsen, hvor bekendtgørelsen i alt indeholder 42 mål for læringsudbytte.
Mål for uddannelse kan være godt, men på læreruddannelsen er styringen gået mål-amok. Os der er tæt på læreruddannelsen, ønsker og arbejder for, at den vigtige dannelsesopgave, som er en del af folkeskolens formål, er en fyldig og stærk del af læreruddannelsen. Men man kan altså ikke styre og regulere sig til dannelse.
Derfor er et af de elementer, som vi lægger vægt på i udviklingsarbejdet om ny læreruddannelse, at den stramme styring omkring læreruddannelsen løsnes, så de faglige miljøer omkring uddannelsen på baggrund af både praksis og forskning løbende kan udvikle uddannelsen i takt med virkeligheden og skolens formål.
Mere frihed til alle læreruddannelser
Læreruddannelsen udbydes af alle seks professionshøjskoler fordelt i hele landet fra Hjørring i nord til Vordingborg i syd. Vi både konkurrerer og samarbejder allerede.
Mere frihed til hele læreruddannelsen kan skærpe det. Men der er ikke meget konkurrence i at give én privat aktør frie rammer og underlægge alle andre stærk styring.
Vi gør os ingen illusioner om, at en gruppe af eksperter og praktikere alene skal diktere den fremtidige læreruddannelse. Folkeskolen er en vigtig grundsten i hele vores samfund. Og derfor er det helt legitimt, at retning og rammer fastsættes politisk.
Men når udviklingsgruppens anbefalinger overlades til politisk behandling, er det med en stor bøn om, at politikerne tager på sig at styrke hele læreruddannelsen og at sætte alle de steder fordelt i hele Danmark, hvor der bedrives læreruddannelse, mere fri.
Fokus på dannelse og faglighed
En god læreruddannelse kræver både frihed og ressourcer og man kan finde det ironisk at bannerførerne for den nye private læreruddannelse, heriblandt Kristian Jensen (V), samtidig er blandt dem, der gennem de sidste fem år har stået i spidsen for uddannelsesbesparelser i milliardklassen.
Læg derfor alle politiske kræfter og tanker i at styrke læreruddannelsen til hele Danmark med fokus på dannelse, faglighed, tæt kobling til skolens hverdag og formål.
Hvis der derefter er behov for at kigge på særlige uddannelser i Herning eller andre steder, så gør det med baggrund i en fælles stærkere og mere fri læreruddannelse.
Horesta: Uden nødskolepraktik og forlænget grundforløb taber vi en generation af faglærte
Lederne og Professionshøjskoler: Her er tre veje til at tiltrække flere til velfærdsuddannelserne
