De merkantile erhvervsuddannelser skal styrkes

Af Lars Kunov
Direktør for Danske Erhvervsskoler

Skal vi få flere til at vælge de merkantile erhvervsuddannelser, må vi udvise respekt for de unge og tilpasse uddannelsessystemet de unges behov. Hos Danske Erhvervsskoler - Lederne mener vi, at de unge har brug for stabile rammer, hvor de kan modnes, når de store livsvalg skal træffes. Politikerne må indse, at det at forsøge at få de unge til at vælge hurtigere er et mislykket projekt, og at tiden ikke er til kortere uddannelser.

I Danmark er der de facto 13 års enhedsskole. 70 procent vælger efter folkeskolen at gå i gymnasiet, mens færre og færre vælger den erhvervsfaglige vej. Tendensen er et udtryk for, at de unge har behov for stabile og trygge rammer, mens de fagligt og personligt bliver klædt på til at træffe deres uddannelsesvalg. Denne mulighed skal der også være på erhvervsuddannelserne, hvis de unge og deres forældre i fremtiden skal vælge erhvervsuddannelserne til.

De merkantile erhvervsuddannelser stiller alle krav om høje personlige, almene og faglige kompetencer. Det er derfor vigtigt, at eleverne allerede i grundforløbet bibringes disse kompetencer i et omfang, der gør, at de er attraktive for arbejdsmarkedet og kan få en praktikplads. Skolerne skal levere livsduelige, erhvervsparate og fagligt stærke elever til virksomheder. Og så skal eleverne i de merkantile erhvervsuddannelser have et solidt fundament for et livslangt arbejdsliv herunder gode muligheder for videreuddannelse på akademi- eller diplomniveau.

Grundforløbet skal ikke afkortes
Med så store krav til elevernes personlige og faglige niveau i såvel hovedforløb som efter afsluttet uddannelse mener DE-L ikke, at det er hensigtsmæssigt at afkorte det merkantile grundforløb.

I debatten høres det ofte, at det merkantile grundforløb skal "normaliseres" på linje med de tekniske uddannelser. Når de unge på de tekniske uddannelser kan tage grundforløbet på 20 uger, hvorfor kan de merkantile elever så ikke gøre det samme? Fordi det er en myte, at de tekniske unge kommer hurtigere igennem. Mange unge forlænger deres grundforløb eller vælger om flere gange og cirkulerer i det ene tekniske grundforløb efter det andet.

Politikerne må indse, at tiden ikke er til kortere ungdomsuddannelser. Når de unge på erhvervsuddannelserne skifter grundforløb gang på gang, så er det ikke kun, fordi de ikke kan få en praktikplads. Nej, så er det et udtryk for behovet for stabile omgivelser, hvori de kan modnes, inden de store livsvalg skal træffes. Skal vi få flere unge til at vælge den erhvervsfaglige vej efter folkeskolen, er det afgørende at kunne tilbyde dem en fast ramme, hvori de kan træffe kvalificerede uddannelsesvalg under kyndig vejledning. At prøve at få de unge til at vælge hurtigere er et mislykket projekt, og i respekt for de unge bør uddannelsessystemet tilpasse sig de unges behov.

Alternativet til en styrkelse af det merkantile grundforløb er at acceptere den 13 års enhedsskole og sende alle elever i gymnasiet. Så kan de merkantile hovedforløb konverteres til kortere videregående uddannelser. Det mener DE-L dog ikke er en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig model, og det vil ikke matche erhvervslivets behov.

Styrk de merkantile uddannelser
Danske Erhvervsskoler har fire konkrete forslag til styrkelse af de merkantile uddannelser:

1. Grundforløb tilpasset de unge og virksomhedernes behov
De unge, som vælger det merkantile grundforløb, skal kunne starte på et forløb, hvor eleven skal lære, mens han/hun bliver vejledt hen mod grundforløbets anden del, hvor fokus er på den specifikke faglighed i form af fagpakker rettet mod det valgte hovedforløb. De elever, som får en praktikplads undervejs i basisforløbet, kan med det samme overgå til grundforløbets anden del. Eleven kan også vælge den gymnasiale vej efter forløb.

2. Den merkantile erhvervsuddannelse skal kunne føre til fuld studiekompetence
Der skal indføres en EUX.merk, og kravet om praktik i EUX skal fjernes. EUX.merk skal kunne tages som del af eller en påbygning på det samlede grundforløb. Således kan elever uden praktikplads afslutte med fuld studiekompetence og fortsætte direkte på f.eks. en kort videregående uddannelse. EUX.merk skal også kunne opnås ved at fordele den over på grundforløb og hovedforløb (den klassiske EUX model).

3. Højere niveauer på hovedforløbene
Uddannelsesmålene skal beskrives, så de reflekterer det meget højere niveau, der reelt undervises i. Der skal kunne tilbydes højere niveauer i form af gymnasiale fag eller dele af videregående uddannelser.

4. Øget praksisorientering af uddannelsernes indhold og form
Livsduelighed, faglig styrke og erhvervsparathed er det moderne dannelsesbegreb, og de merkantile uddannelser skal målrettes endnu mere mod erhvervslivet. På grundforløbet er der brug for at udvikle pædagogik og didaktik i en mere praksisnær, projektorienteret og erhvervsrettet vej. Læringsforløbene skal i langt højere grad være erhvervsrettede temaer, cases og projekter.

 

debat@altinget.dk