Danske elever er i top 5 for læsning
KORT NYT: Danske 4. klasse-elever er blevet bedre til at læse, og de er nu i top 5 på verdensplan. Lærernes uddannelse har stor betydning for elevernes kompetencer. Timetallet er til gengæld ikke afgørende.
Danske elever i 4. klasse læser bedre nu end i 2006. Faktisk læser de så meget bedre, at de nu er rykket op i top 5 for læsning på verdensplan. For fem år siden lå de blandt de 18 bedste lande.
Det viser en ny international undersøgelse, PIRLS 2011, som måler 4. klasse-elevers læsekompetencer verden over.
Jan Mejding, forsker ved Aarhus Universitet, står bag den danske del af læse-undersøgelsen PIRLS 2011. Han glæder sig over resultaterne:
"Hvis vi ser på de lande, vi normalt sammenligner os med, så ligger Finland fortsat i front - over Danmark - mens Sverige og Norge ligger længere nede på listen. Faktisk ligger danske elever på linje med eleverne i den canadiske provins Ontario, der på det seneste har været forbillede for nye tiltag på skoleområdet," siger han i en pressemeddelelse.
Antorini: Øget fokus på matematik og dansk bærer frugt
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) ser resultaterne som et tegn på, at øget fokus matematik og dansk skaber resultater:
"Resultaterne viser, at fokus på læsning og matematik i indskolingen har båret frugt. Det næste skridt er at bygge videre på den positive udvikling, så vi fastholder de gode resultater hele vejen gennem elevernes skolegang. Men vi har stadig udfordringer blandt andet i forhold til tosprogede elever, drenge og elever fra ressourcesvage hjem, og da læsning er en afgørende forudsætning for at lære andre fag, vil vi med vores nye udspil til et løft af folkeskolen styrke fagligheden for alle elever med fokus på dansk og matematik og give flere timer i de to fag fra 4.-9. klasse," udtaler Christine Antorini i en pressemeddelelse.
Stadig stor spredning i læsekompetencer
Selvom der altså er sket en væsentlig fremgang i læsekompetencerne hos de danske elever, er der stadig stor spredning mellem eleverne på mellemtrinnet. Det gælder både internt mellem elever i samme klasse og mellem klasser.
Spredningen svarer til en forskel på to år i læseniveau, forklarer Jan Mejding:
"12 procent af de danske 4. klasse-elever ligger på øverste læsekompetence-niveau, men tilsvarende 12 procent ligger på det laveste niveau. Det er færre svage læsere end i 2006, men vi må ikke hvile på laurbærrene - der er stadig rum for forbedring, både i forhold til at løfte de svage og de stærke læsere."
De svage læsere findes især blandt elever, der har svag socioøkonomisk baggrund, og som taler et andet sprog end dansk derhjemme.
Også i matematik og natur/teknik går det fremad for de danske elever. 10 procent ligger på det højeste niveau, og kun 3 procent af eleverne ligger på det laveste. Resultaterne er blevet bedre i forhold til sidste undersøgelse, viser undersøgelsen TIMSS, som sammenligner elevpræstationer i matematik og natur/teknik.
Lærerens uddannelse har stor betydning
Resultater viser desuden en klar sammenhæng mellem lærernes faglige uddannelse i læsning og elevernes resultater.
"Lærere, der er uddannet til at varetage læseundervisning, opnår bedre resultater med eleverne. Det gælder for eksempel lærere, der har haft specifikt fokus på læsepædagogik og læseundervisning i deres uddannelse," siger Jan Mejding.
Og regeringen er da også klar med mere efteruddannelse i sit udspil til den nye folkeskolereform:
"Resultatet bekræfter, at lærerne har behov for støtte til at løfte undervisningen, så den motiverer alle elever. De har blandt andet svært ved at gøre undervisningen anvendelsesorienteret og differentieret. Derfor vil vi styrke de praksisorienterede læringsformer og nye undervisningsmetoder i dansk og matematik. Vi vil også se på, hvordan de nye aktivitetstimer bedst kan understøtte elevernes læring. Og så afsætter vi en milliard kroner frem til 2020 til efteruddannelse af lærerne," siger Christine Antorini.
Timetallet betyder er ikke afgørende
Undersøgelserne viser til gengæld, at antallet af undervisningstimer ikke er afgørende for elevernes præstationer - hverken når det gælder læsning eller matematik og natur/teknik.
"Skolesystemer, der tildeler eleverne flere årlige undervisningstimer, klarer sig ikke nødvendigvis bedre. Faktisk er der lande, der ligger højere end Danmark, hvor timetallet er lavere," lyder det fra Jan Mejding.
Julesamtale med Alex Ahrendtsen
Erhvervsrettede uddannelser holder sig til Danmark
