Dansk Byggeri: Afstand til skolen gør en forskel
DEBAT: Besparelser på erhvervsskoler kan føre til lukninger, hvilket er bekymrende ifølge formand for Dansk Byggeri Sydjylland. Afstand er vigtig for uddannelsesvalg, og man skal kunne tage en erhvervsuddannelse overalt i landet, ellers kommer der til at mangle håndværkere.
Af Michael Mathiesen
Formand for Dansk Byggeri Sydjylland
I øjeblikket sidder landets erhvervsskoler med hovedet begravet i ansøgninger til Undervisningsministeriet. De skal finde ud af, hvilke erhvervsskoler der skal udbyde hvilke grundforløb, og hvilke erhvervsuddannelser der skal være praktikcentre fra 2017 og frem. Det er en langstrakt proces, der også påvirkes af besparelser på erhvervsuddannelserne og de udfordringer, som implementeringen af erhvervsskolereformen stadigvæk giver.
Fra 2017 og to år frem skal erhvervsskolerne spare to procent på deres budgetter om året, og det vil i den forbindelse være fristende at lukke nogle af de uddannelser, der ikke er populære blandt de unge. Men det er en forkert vej at gå.
Afstand afgør
Står de unge med valget mellem at tage på gymnasiet eller erhvervsskolen, så kan afstanden til skolen være med til at afgøre, hvor de søger hen. Netop derfor skal det være muligt at uddanne sig til håndværker, lige meget hvor i landet man bor.
Dansk Byggeris arbejdsmarkedsanalyse viser, at vi risikerer at komme til at mangle faglært arbejdskraft i bygge- og anlægsbranchen allerede i 2018. Størstedelen af de unge i folkeskolens ældste klasser har ikke erhvervsskolerne som første prioritet, og de har derfor svært ved at tiltrække de unge. Færre uddannelsessteder hjælper bestemt ikke på den udvikling.
Selvom det kan være fristende at lukke de fag og linjer, hvor der er knap så mange elever, så har det konsekvenser. For eksempel besluttede flere skoler for en del år siden at lukke struktøruddannelsen på grund af et lavt ansøgertal. Det betyder i dag, at der mangler struktører til de mange store anlægsprojekter, som i øjeblikket er i gang, og virksomhederne har ledige lærepladser, som de ikke kan få besat. Det er tydeligt eksempel på, at man er nødt til at tænke langsigtet, når det skal besluttes, hvilke uddannelser der skal udbydes, og at det er vigtigt at gøre det attraktivt og nemt for de unge at vælge en erhvervsuddannelse til.
Satellitafdelinger
Derfor hilser jeg også regeringens nye vækstplan velkommen, hvor man blandt andet har afsat 7,5 millioner kroner til en forsøgsordning, hvor man opretter såkaldte satellitafdelinger i områder, hvor der er langt til nærmeste erhvervsskole. For selvom unge også skal være villige til at rejse efter deres drømmeuddannelse, så ved vi, at transporttiden også spiller ind, når de skal vælge ungdomsuddannelse. Satellitafdelinger i landets yderkommuner vil derfor gøre en forskel.
Skal vi skabe vækst og arbejdspladser i Danmark, er det en forudsætning, at vi har både de hænder og de kvalifikationer, som virksomhederne efterspørger. Derfor har vi brug for, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse. Det kan satellitafdelinger og erhvervsuddannelserne selv være med til at sikre, når de vælger, hvilke fag og linjer, de fremover giver de unge mulighed for at vælge.
VUC-ansatte: Besparelser får fatale konsekvenser
Danske Regioner & Dansk Metal: Erhvervsuddannelser skal tættere på de unge
