Borgmester, skolefolk og forskere: Folkeskolen skal give eleverne lys i øjnene over geotermi, vind- og solkraft
For bedre at ruste elever til en fremtid med klimaforandringer, har skolefolk, forskere, politikere og unge i København indgået et samarbejde under navnet Grøn Folkeskole. Det skal integrere klimabevidstheden i skolens drift og undervisning, skriver børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) og en række aktører og forskere.
Af Jakob Næsager (K), Stefan Hermann, m.fl.
Se alle indlæggets afsendere i faktaboksen længere nede i artiklen
Vi bliver nødt til at tale om, hvordan kommende generationer bliver klar til en fremtid, hvor verden bliver varmere, havene stiger og naturen presses. Det gør vi ikke mindst, fordi vores børn og unge klart og tydeligt beder os om det.
Folkeskolens formål er at danne eleverne til deres videre færd i livet ved at give dem kundskaber og færdigheder og lyst til videre læring, udvikling og deltagelse i samfundet. Samt at give dem forståelse for menneskets samspil med naturen.
I Københavns Kommune har Ungerådet råbt op, fordi de oplever, at folkeskolen ikke gør dem klar til den fremtid, som klimaudfordringerne skaber.
Som følge af Ungerådets krav har vi - skolefolk, forskere, politikere og unge i København – sat os sammen for at finde svarene på, hvordan folkeskolerne gør eleverne bevidste, vidende og parate til at handle på forandringerne. Det samarbejde hedder Grøn Folkeskole.
Eleverne skal blive kildekritiske
Klimaforandringer er allerede nu ved at forandre samfundet i et tempo, som vores elever i folkeskolen skal være bevidste om. Både for at få en forståelse for netop forandringernes tempo, men også for at blive bevidste om og kildekritiske overfor, hvordan disse forandringer fortolkes forskelligt.
Folkeskolen har altså her, ligesom den altid har haft tradition for, en afgørende rolle i at oplyse og danne, så vores elever selv bliver i stand til at være kildekritiske og anskue kildekritisk.
Samtidig skal Grøn Folkeskole være med til at give skoleeleverne, og dermed nogle af fremtidens forskere, bevidstheden om, at videnskaben og den teknologiske udvikling sørger for, at den gennemsnitlige pris per megawatt-time fra et solcelleanlæg i løbet af din skoletid faldt med hele 89 procent.
Det giver forhåbentlig endnu flere skoleelever lyst til at gå denne vej senere i livet, når de får en fornemmelse af, at forskning og videnskab kan ændre noget.
Hvilke forandringer vil præge tilværelsen for de børn, der starter i skole i år?
Ingen ved, hvilke kriser det næste årti vil bringe, men sikkert bliver det, at klimaudfordringerne i endnu højere grad vil sætte sit præg på samfundet. Det bør naturligvis afspejle sig i skolegangen.
Klimabevidstheden skal integreres
Hvis det virkelig skal batte, skal klimabevidstheden integreres helt i skolens drift og undervisning, for eksempel i form af affaldssortering på skolerne, samt integreres i undervisningen, så eleverne både får viden og oplever handlemuligheder.
De skal have opbygget forståelse for genbrug, genanvendelse og teknologi, så de får lys i øjnene, når de taler om geotermin, vind- og solkraft.
Skolen skal også undervise i grøn mad, så de unge selv lærer at lave lækker, plantebaseret mad, så de kan vise deres køkkenfærdigheder derhjemme og dermed træffe selvstændige valg om deres livsstil.
Københavns grønne folkeskole skal være starten på en udvikling, hvor en dag i skoven prioriteres over færdighedsmål med røven i sædet og læreren ved kateteret. Man skal opleve fuglekvidder og fællesskabet ved bålet eller set ned i et levende vandløb for at få en relation til naturen, der gør det naturligt at passe på kloden og i sidste ende få en bevidsthed for det samfund, man er en del af.
Vi tror på en Grøn Folkeskole.
{{toplink}}
Direktør og jurist: En sejlivet myte truer selvejende daginstitutioners eksistens
LA: Familier og unge er ikke så svage, som SF vil gøre dem til
