Bedre vejledning er nøglen til flere på erhvervsuddannelserne

Af Steffen Andersen
Formand for Landssammenslutningen af Handelsskoleelever

Vejledningen er siden 2004 blev skåret i. Førhen var vores vejledere til stede på skolerne, men er nu blevet flyttet ud i centre og væk fra skolerne, hvor de stadig skal stå for at lade eleverne vælge ud fra et oplyst grundlag. Når nu vi står her i 2015 og skal kigge tilbage på de “forbedringer”, vi har lavet, er det så godt nok? Nej. Derfor er her nogle forslag til, hvordan vi kan forbedre vejledningen til ungdomsuddannelserne og gøre valget mere nuanceret. Men også gøre det til et valg, hvor eleverne stadig har deres eget frie valg til at vælge, hvad de vil.

Vejledningens ensidige fokus
Folkeskolens fag er i dag meget målrettet de gymnasiale uddannelser. Det giver også meget god mening et langt stykke hen ad vejen, for den almene dannelse har også brug for de akademiske fag til blandt andet at kunne give en forståelse af, hvilket samfund vi lever i. Dette retfærdiggør dog ikke, at man lige nu er i gang med at fjerne mange erhvervsfaglige fag. Man har fjernet metalsløjd, træsløjd, håndarbejde og lavet det om til andre fag. Man skærer ned i de fag, som er målrettet erhvervsuddannelserne. Folkeskolens fag skal være mere nuancerede og give muligheden for at prøve mere. Undervisningsmetoderne i folkeskolen er røv til sæde. Man fordrer de undervisningsmetoder, man bruger på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Man bør i stedet gøre undervisningen i folkeskolen endnu mere aktiv og gøre den mere inddragende, så man også oplever de undervisningsmetoder, der bliver brugt på erhvervsuddannelserne.

Der skal i 7., 8. og 9. klasse minimum indføres to ugers brobygning, hvor den ene uge skal foregå på to erhvervsuddannelser. Lige nu, når eleverne vælger, hvor de skal have brobygning, vælger de det samme som deres venner, så ved at gøre nogle steder obligatoriske vil vi sikre, at eleverne også prøver erhvervsuddannelserne, selvom det ikke er det, som deres venner synes er sejt. Derudover må skolerne også forstå, hvilken stor rolle de spiller under brobyggerforløbene og sørge for, at erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser bliver præsenteret med de muligheder og styrker, som de har. Lige nu foregår det på en måde, som ingen ser frem til sker.

Vejledning efter erhvervsskolereformen
Der skal efter disse to ugers brobygning være en konfrontation mellem vejlederen og eleven, hvor de diskuterer fordele og ulemper ved de uddannelser, som eleven besøgte. Der skal under disse konfrontationstimer være fokus på eleven som helhed og elevens karakterer. Lige nu oplever alt for mange elever at blive sendt bestemte steder hen på grund af karakterer og ikke grundet deres lyst og nysgerrighed. Det skal vejlederne være med til at bryde med.

Erhvervsskolereformen har netop indført, at det fremover kun er de 20 procent svageste i klasserne, der skal vejledes, og den har lagt op til, at lærerne skal stå for mere af vejledningen. Det er en god ide at få lærerne til at hjælpe med at vejlede, da de åbenlyst kender eleverne bedre, end nogen vejleder ville kunne. Men det er et problem, når lærerne ikke kender nok til uddannelserne, som de skal vejlede om. Danmarks Evalueringsinstitut udgav i sidste uge en rapport, der viste, at kun 43 procent af lærerne har godt nok kendskab til det almene gymnasium, mens chokerende kun 12 procent af lærerne vurderer, at de har godt nok kendskab til erhvervsskolerne. Det vil altså være svært for lærerne at give en nuanceret vejledning. Derfor skal lærerne med ud og besøge erhvervsskolerne og gymnasierne. Hvis lærerne tog med ud på brobygningen, ville de også kunne tage emnerne, der var under brobygningen, med tilbage i klasserne og bruge dem der.

Ændringerne af vejledningen har også lagt op til mere vejledning i klasselokalerne. Hvis det bliver gjort ordentligt og ikke bare bliver et oplæg fra UG.dk, kan det være med til at kvalificere valget i folkeskolen bedre. Det må dog ikke overskygge konfrontationen med vejlederne alene, det er vigtigt at størstedelen af vejledningen foregår ved en-til-en-samtaler med vejlederen. Vi skal tage virkelighedens eksempler med ind i klasselokalerne. Vi skal få eleverne, der oplever at gå på uddannelserne netop nu, ud på folkeskolerne og fortælle klasserne om fordelene og ulemperne.

Mere IT-vejledning
Reformerne har også lagt op til, at man skal sætte mere fokus på IT-vejledningen. IT-vejledningen kan være et supplement til direkte konfrontation, men de nuværende reformer lægger op til, at det skal fylde for meget for den enkelte elev og blive en erstatning frem for blot et supplement. Det giver problemer, da det giver de svagere elever dårligere muligheder for at bliver vejledt, da det sjældent er dem, som går på nettet og kigger på, hvad de vil være. Det er ikke naturligt for den enkelte elev at gå ind på UG.dk og kigge på, hvilke uddannelser der findes.

Det, som vi oplever netop nu med politikere, der skærer vejledningen helt ind til benet, fungerer ikke! Vi skal hjælpe eleverne med at træffe det rigtige valg i stedet for at begrænse dem. Vi skal have vejlederne tilbage ud på skolerne, vi skal have konfrontationstimer til alle, og vi skal have flere til at blive i stedet for i evigheder blot at blive ved med at tale om, hvordan vi gør det.

debat@altinget.dk