Aktører: Afgræns det frie valg af gymnasium til geografiske områder
DEBAT: Hvis vi skal sikre et stabilt elevoptag på alle gymnasier og dermed sikre lokale uddannelsestilbud, er der brug for nye værktøjer. Vi skal afgrænse elevernes frie valg til geografiske områder i nærheden af, hvor eleverne bor, skriver tre aktører.
Af Lars Gaardhøj (S), Jan Vistisen og Tania Sheikh Larsen
Hhv. medlem af regionrådet og formand for udvalget for forskning, innovation og uddannelse i Region Hovedstaden, rektor Herlev Gymnasium og HF, og rektor Hvidovre Gymnasium
Vi ser frem mod de kommende forhandlinger på Christiansborg om en ny fordelingsmodel på gymnasieområdet og har store forventninger.
Vi ønsker et fordelingssystem, der er socialt ansvarligt, demokratisk og gennemskueligt for borgerne, og gerne en udvidet model, hvor alle de gymnasiale uddannelser – også de private – er med.
Vi har et godt samarbejde på tværs af regionen og uddannelsesinstitutionerne. Tilsammen kender vi de regionale og lokale udfordringer og er klar til at tage ansvar.
Kapacitetsloft løser ikke alle udfordringer
Forud for årets elevfordeling valgte regionsrådet at anbefale ministeren at lægge lofter på en række af hovedstadens gymnasier, fordi vi i hovedstadsregionen ønsker at sikre det lokale uddannelsesudbud, som flere steder er udfordret.
Men kapacitetslofter gør det ikke alene. Vi er også nødt til at sikre, at de elever, der fordeles, bliver på det gymnasium, de er henvist til efter elevfordelingen.
Hen over sommeren, efter elevfordelingen, har vi erfaret, at der opstår en betydelig trafik mellem gymnasierne. Frafald på nogle gymnasier skaber plads til elever, der allerede har fået tildelt en plads på andre gymnasier.
Det betyder for nogle skoler, og særligt de skoler, der har modtaget mange henviste elever, at de pludselig kan miste det, der svarer til hele eller flere klasser i løbet af ganske kort tid. Det presser de enkelte skoler fagligt og ikke mindst økonomisk.
Frit valg inden for et geografisk område
I Danmark er vi stolte af vores uddannelsessystem. Det er vi blandt andet, fordi vi har en høj national standard, centralt fastsatte læreplaner og en eksamen, der er uafhængig af, hvilket gymnasium man tager den på.
Hvis vi ønsker gode gymnasier i alle dele af landet, er det nødvendigt med mere styring. Elevernes valgfrihed sker på bekostning af sammenhængskraften, den gode integration og en ensartet kvalitet på tværs af gymnasier.
I en ny fordelingsmodel, forhåbentlig på tværs af alle de gymnasiale uddannelser, skal vi bestræbe os på, at flest mulige elever kommer ind på et gymnasium, de selv ønsker at gå på.
Det gør vi blandt andet ved at sørge for, at de unge kan gå på et gymnasium inden for en rimelig afstand. Derved bliver de, der ikke får deres første prioritet opfyldt heller ikke sendt længere væk end højst nødvendigt.
Vi ønsker fortsat en form for valgfrihed, men inden for rammerne af attraktive gymnasier i nærheden af, hvor man bor. Både af hensyn til de unge, men også af hensyn til en stabil drift af de enkelte gymnasier, så vi kan bevare et godt uddannelsestilbud i hele regionen.
Erhvervsskoleelever: Læringsmiljøer og samarbejder kan løse praktikproblemet
Radikale: Vi er ikke ude på at tage gymnasiefesterne fra de unge
