50, 36, 16 eller 5 procent – hvor meget skal der skæres i kandidatuddannelserne?

Det er kontrafaktisk historieskrivning, når Helle Thorning-Schmidt i Altingets podcast fastholder ideen om, at folkeskolereformen i 2013 var en fantastisk reform, skriver Finn Wiedemann.

Vi er åbne for en ny ungdomsuddannelse, men det er fjollet, hvis det sker på bekostning af 10. klasse. Lad os skabe et attraktivt ungdoms- og studieliv gennem det erhvervsrettede gymnasium, uden at det går ud over de tilbud, mange elever vælger, skriver Caroline Helene Hermansen.

Hos Red Barnet og Børns Vilkår er man positivt stillet over udsigten til en bred undersøgelse af skærmtid og sociale medier på tværs af hele EU. Men politikerne må hverken glemme at handle eller miste grebet om tech-giganterne, lyder budskabet.

Stx-udkantsgymnasier har i årevis fået store udkantstilskud sammenlignet med de tilsvarende handelsgymnasier i udkanten. Derfor får de mindre ud af taxameterreformen, skriver Carsten U. Eriksen og Carsten Hogrefe, der takker regeringen for at ligestille hhx og stx.

Skærmtid, sociale medier, og digital mobning er på Ursula von der Leyens liste over fokuspunkter, et kommende kommissærhold bør have i EU.

Den to-årige flexuddannelse for unge med kognitive handicap giver samfundsøkonomisk overskud. Derfor bør politikerne gøre uddannelsen permanent, skriver Mikkel Holmbäck og Thorkild Olesen.

Danske Gymnasier mener, at regeringen svigter udkantsgymnasierne med den nye taxameterreform. Beskyldningen er dog helt forkert, og det ville Danske Gymnasier også kunne se, hvis de fik styr på deres fakta, skriver Anni Matthiesen.

Folkeskolen hænger fast i en fagopdeling, der hører en anden tid til, og der er behov for en grundlæggende nytænkning af skoleskemaet og dagligdagen i folkeskolen, skriver Hans Ubbe Ebbesen, Caroline Helene Hermansen og Kasper Palm.

Børnehaver, skoler og ungdomsuddannelser gik igen, da Martin Lidegaard fremlagde de radikale visioner for partimedlemmerne til landsmødet. Men Radikale er mere end det, lovede han.

Selvom flere fonde er begyndt at prioritere erhvervsuddannelserne, er det et problem, at fondene som regel kun bevilliger penge til tidsbegrænsede projekter, skriver Anne Fløe og Jon Østergaard Eilenberg.

To nye fondsfinansierede studier om unges trivsel og mistrivsel peger på behovet for en mere nuanceret forståelse af unges liv. For fondene bag indsatserne giver den nye viden anledning til at diskutere den måde, filantroper og politikere dyrker mistrivsel som indsatsområde på.

Den voksende indflydelse fra tech-giganter er en barriere for unges demokratiske engagement. Skolerne er nødt til at tilpasse sig deres metoder for at fremme en stærkere demokratisk forståelse blandt eleverne, skriver Hana Hasanbegovic.

"Radikale gør sig ikke ligefrem spilbare," siger Mattias Tesfaye om Martin Lidegaards kritik af uddannelsespolitikken. Han afviser, at regeringen lægger op til at skære ned på almen dannelse. En ny praktisk ungdomsuddannelse skal tværtimod have samme formålsparagraf som stx.

Regeringen vil nedlægge 1.000 administrative statslige årsværk i sit finanslovsforslag for 2025. Men hvordan påvirker det ministerierne, og er der politiske benspænd for regeringen? Bliv klogere på det her.

Venstres undervisningsordfører mener, at regeringens taxameterreform er rimelig. Reformen er dog en lappeløsning, der ikke hjælper unge i udkanten til at få flere eller bedre uddannelsesmuligheder, skriver Maja Bødtcher-Hansen i denne replik.