Ny alliance: Der er brug for en ny fortælling om inklusion i folkeskolen

Af Inklusionsalliancen
Se afsenderne i faktaboksen

Der er brug for en ny fortælling om inklusion i folkeskolen. I de seneste mange år er begrebet inklusion blevet synonym med en omplaceringsøvelse, hvor skolebørn i specialtilbud er blevet flyttet tilbage i almenskolen.

Men i virkeligheden udtrykker inklusion det, som alle børn ønsker sig og har ret til, nemlig at være en bidragende del af et meningsfuldt fællesskab både i almenskolen og specialtilbud.

Derfor er vi en række organisationer, som er gået sammen om at forme Inklusionsalliancen. I alliancen har vi sat os for at sætte denne nye dagsorden på skoleområdet og sikre, at der findes et samtalerum, der har fokus på skolens forpligtelse til at skabe disse meningsfulde fællesskaber for alle børn.

Vi ved, at det er en svær rejse, vi har indledt. Vi ved, at det kræver mange ressourcer at sætte nye dagsordener og skabe nye fortællinger. Vi ved, at der er mange interesser og behov forbundet med folkeskolen. Men hvis vi vil hjælpe de mange børn, som i dag mistrives i skolen, så ser vi ingen vej uden om. Så må vi gå sammen. Vi må tale sammen. Og vi må samle de mange forskellige perspektiver til fælles holdninger. Det er netop ét af alliancens vigtigste principper: det er det, vi er enige om, der kan flytte noget.

Børn vil gerne gå i skole

Den nye fortælling rummer også et børnesyn, som vi ønsker at tydeliggøre. Et syn som anerkender alle børns anstrengelser for at kunne være i skolen. I dag synes der at være stort fokus på børns adfærd. Ikke mindst når den adfærd skaber forstyrrelse i klasserne. Det syn på børn, vi i dag møder mange steder fra, som beskriver dem som uregerlige, utilpassede og forstyrrende, må vi gøre op med.

Børn vil gerne gå i skole. I alliancen er det en grundlæggende præmis, at alle børn ønsker at høre til og bidrage i den sammenhæng, de er i. Lykkes det ikke, er det aldrig deres skyld.

Børns adfærd er ikke problemet. Børns adfærd er signaler om, at de er i problemer, mistrivsel eller udsathed, som de har brug for de voksnes hjælp til. Det er de voksnes ansvar at hjælpe med at løse børns problemer og se barnets behov. Og den løsning er aldrig at ekskludere barnet.

Børn kan reagere uhensigtsmæssigt på opgaver, de ikke magter, når de ikke har den rette hjælp eller ikke gives adgang til de rigtige redskaber og derved ikke kan udvikle hensigtsmæssige strategier. Vi skal bygge en skole – og et samfund – der giver børnene den hjælp og disse redskaber.

Et stort arbejde foran

Indtil videre kender vi i Inklusionsalliancen kun overskrifterne på de områder, der er vigtige at få med i arbejdet: Kompetencer og viden skal styrkes hos lærere og pædagoger; forældre skal i højere grad involveres som vigtige sparringspartnere; retssikkerheden skal styrkes og gøres synlig for elever og forældre; forældrefællesskaberne i klassen skal fungere og støttes; og der skal nødvendigvis flere penge til folkeskolen. Alliancens mange perspektiver skal gøre vores løsningsforslag kvalificerede.

Selvom udfordringerne er komplekse og i nogle tilfælde abstrakte, så er udfordringerne konkrete og virkelige for vores børn. Det er vigtigt for dem, at der gøres noget. Vi ved også, at de selv har holdninger til det, som kan skabe forandringer. Derfor er deres stemme også en vigtig del af alliancens stemme. Forandringerne skal ikke skabes for dem, men med dem.

Der ligger et stort og vigtigt arbejde foran os. Detaljerne og konkretiseringerne i arbejdet skal vi i gang med nu. Vi er meget stålsatte, og hvis vi fastholder de grundlæggende præmisser for arbejdet, så er vi sikre på, at det kun kan være med til at skabe forbedringer omkring en af folkeskolens allerstørste udfordringer.

debat@altinget.dk