Vejledning skal virke – også for de svage
DEBAT: Ungdoms- og uddannelsesvejledning får stor politisk opmærksomhed for tiden, men den store udfordring og succeskriteriet for vejledningen er, om det lykkes at vejlede og fastholde de svage og sociale udsatte unge, skriver Ejner Holst, LO-sekretær og medlem af LO's uddannelsespolitiske udvalg.
Af Ejner Holst
LO-sekretær og medlem af LO's uddannelsespolitiske udvalg
Det første tiår af 2000'erne har været præget af et meget stort fokus på vejledning som middel til at få alle unge til at vælge og siden hen gennemføre en ungdomsuddannelse. Tidligere vejledningsindsats i folkeskolen, oprettelsen af Ungdommens Uddannelsesvejledning, uddannelsesplaner og etablering af vejlederuddannelsen er alle initiativer, der blev taget for at understøtte uddannelsesvalget for den enkelte.
At behovet for vejledning skulle være i så kraftig stigning kan være svært at forstå, og det er da også flere forskellige ændringer, der har gjort den ekstra indsats nødvendig.
Først og fremmest et mere differentieret uddannelsesudbud. Både erhvervsuddannelsesreformen og efterfølgende gymnasiereformen har givet den enkelte unge flere muligheder at vælge imellem. Nye uddannelsesretninger og valgfagskombinationer har givet flere muligheder for selv at påvirke sin ungdomsuddannelsesretning og profil, men har samtidig også gjort det mere uoverskueligt at træffe det rigtige valg for en del af ungdomsårgangen.
Udsatte unge har større behov
Et særligt behov for en mere håndholdt indsats er netop blevet synligt hos den gruppe af de unge, der er dårligst stillet, når det kommer til uddannelsen - og senere hen den faste tilknytning til arbejdsmarkedet. De lider ikke kun under, at de ikke har fået de kvalifikationer med fra folkeskolen, som de var blevet stillet i udsigt. Deres uddannelsesvalg kompliceres også af, at de ofte har rod i de personlige eller sociale forhold.
Måske er der udviklet et dårligt forhold til forældrene, de har ikke et fast sted at bo, eller har problemer med selvværdet. Deres tilknytning til uddannelserne kan variere meget, fordi de hurtigt giver op eller melder fra, fordi andre dele af livet optager deres opmærksomhed.
Den gruppe af unge er blevet mere synlige i vejledningen og det er også blevet klart, at vejledning ikke er en indsats, der alene er henvendt til "de velfungerende" unge. De unge, der har "ondt i livet", vinder ikke noget ved, at vi lader dem være i fred og håber, det bliver bedre, når de bliver ældre. Det bliver kun bedre, hvis de mærker behovet for deres bidrag og tilstedeværelse i samfundet. Gennem de rette uddannelsestilbud, naturligvis. Og gennem en håndholdt vejledningsindsats og med hjælp fra mentorer og praktikpladsværter med overskud til at give de unge en ekstra chance.
Vejledningen skal stå sin prøve
En ny ungdomsgruppe dukker op på jobcentrene og i Ungdommens Uddannelsesvejledning i disse år. Det er de unge, der under højkonjunkturen kunne finde plads som ufaglært arbejdskraft i industrien og byggeriet. De er de hårdest ramte af den økonomiske nedtur, og de er i overhængende fare for ikke at kunne finde sig til rette i uddannelsessystemet igen.
Det er nu vejledningen skal stå sin prøve, og institutionerne skal vise opmærksomhed, så vi bruger situationen til at få alle med på uddannelsesvognen. Vejledningen kan vise, at den virker.
Kvoter er en tikkende bombe under skolepraktikken
