Kan campus og fusioner løse alle problemer?

Af Gorm Leschly
Formand for GL

Undervisningsminister Bertel Haarder har forelsket sig i fusioner og campusser. Han er nærmest religiøs i sin opfattelse af mulighederne for ad den vej at nå regeringens 95-procentsmål for ungdomsuddannelserne.

Til flere medier har han udtalt, at han er helt sikker på, at eksempelvis campusdannelser vil betyde, at frafaldet falder, fordi frafald i højere grad bliver til omvalg.

Nu er det jo sådan, at en stor del af frafaldet i dag bliver til et omvalg, og blandt forskere og praktikere er opfattelsen da også mere nuanceret, end ministeren måske bryder sig om. Det er næppe størrelsen i sig selv, der rykker, når det gælder økonomisk effektivitet, kvalitet i uddannelse eller frafaldsbekæmpelse. Det viser erfaringer såvel som aktuelle analyser bestilt af Undervisningsministeriet.

Forskningsinstitutionen Anvendt Kommunal Forskning har i januar afleveret rapporten "Institutionernes resultater" til Undervisningsministeriet. Den belyser sammenhænge mellem institutionsstruktur og regeringens 95-procentsmålsætning, eksamensgennemsnit, geografisk spredning af uddannelserne og effektiv institutionsdrift.

Små skoler er bedre
Rapportens resultater giver ingen argumenter for, at skoler skal fusionere. Den viser:

* at små skoler har højere eksamensgennemsnit end de store og mellemstore

* at der ikke er en entydig sammenhæng mellem skolestørrelser og elever der afbryder uddannelsen

* at der ikke er belæg for, at udkantskoler skulle klare sig dårligere end de andre skoler - tværtimod er der noget, der tyder på, at disse skoler er bedre til at holde på eleverne

* at skoler med mange elever fra andre kommuner giver flere afbrydelser end tilfældet er på de øvrige skoler

Ingen garanti med fusioner
Fusioner i sig selv giver ikke garanti for øget effektivitet, øget kvalitet eller mindre frafald. Det fremgår også af en anden aktuel analyse til Undervisningsministeriet fra TrendEduc, "Fusioner mellem Ungdomsuddannelser".

Overordnet konkluderer TrendEduc "at fusioner ikke per automatik har positive konsekvenser for økonomi og kvalitet", og at "fusionerede institutioner gennemsnitligt og i hovedtræk klarer sig dårligere på de fleste økonomiske performancemål".

Direktør på den store fusionsskole CPH Vest Eva Hofman Bang understreger i et interview i det seneste nummer af Ugebrevet A4, at "det er en vildfarelse at tro, at fusioner alene formindsker frafaldet".

Det kræver en masse aktiviteter på skolen at fastholde de unge. Samme sted advarer ungdomsforsker ved RUC Lene Larsen undervisningsministeren om, at han risikerer at tabe de svageste unge på gulvet ved at hylde store fusionsskoler. Jo større skoler er jo længere kan der blive mellem lærer og elev.

For mange unge er det vigtigt, at der er afgrænsede sociale enheder, overskuelighed og tryghed. Lene Larsen understreger som andre forskere også afstandens betydning for at fastholde svage unge i uddannelser. Hun advarer mod at tegne et skævt Danmarkskort, hvor stærke unge vil trives mens svage unge bliver tabt, fordi der bliver endnu længere til skolerne.

Samarbejde - når det passer
GL er ikke religiøs. Men GL tager udgangspunkt i viden og forskning. Derfor ligger GL ikke under for mekaniske forestillinger om at big is beautiful. GL er tilhænger af et samarbejde mellem skoler, når man lokalt kan blive enige om og se fælles fordele til gavn for områdets tilbud til de unge.

GL mener som udgangspunkt, at et skolesamarbejde, der kan effektivisere driften, så der frigives resurser til kerneydelsen - undervisning, kan være et godt projekt.

Et institutionssamarbejde, der vil sikre et landsdækkende udbud, gode arbejdsvilkår for lærere og kvalitet i uddannelsen for eleverne er en god ide.

Derfor kan campusser også være en god ide. Men de skal gro op nedefra og ikke presses igennem på baggrund af fikse eller religiøse politiske ideer på Slotsholmen.

debat@altinget.dk