Behov for en samlet kommunal uddannelsesstrategi!

Af Per B. Christensen
Børne- og Kulturdirektør i Næstved og formand for BKF

Der er nok af kommunale uddannelsesudfordringer. Vi er presset på udgifterne til specialundervisning, antallet af unge uden uddannelse er fortsat for stor og for mange af dem er ledige, og kommunerne får problemer med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft i de kommende år. For nu blot at nævne nogle af udfordringerne.

Jeg vil derfor foreslå, at alle kommuner starter den næste kommunale valgperiode med at definere en kommunal uddannelsesstrategi. Hvad vil vi med uddannelse i vores kommune og hvilke mål vil vi sætte os i denne periode.

Folkeskolen er det vigtigste element i strategien. Den er en kommunal hovedopgave og afsættet for vores læring og uddannelse resten af livet. Der skal sættes ambitiøse mål for skolen og den enkelte kommune bør give folkeskolen et servicetjek. Hvordan er vægtningen mellemspecialundervisning og normalundervisning, hvordan kan vi knække kurven omkring specialundervisningen og hvordan sikrer vi, at skolen har tilbud både til den meget talentfulde elev og den elev der har brug for en hjælpende hånd. Som et led heri bør folkeskolen styrke samarbejdet med ungdomsuddannelsernes lærere i alle fag, men ikke mindst i de naturvidenskabelige, kreative og musiske fag.

Efter kommunalreformen har kommunerne fået hovedansvaret for overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Mange kommuner har defineret mål for "uddannelse til alle". Nu handler det om at følge op og sikre, at der er relevante uddannelsestilbud til de unge der har det vanskeligt i uddannelsessystemet og sikre relevante og varierede praktikpladser til Erhvervsgrunduddannelsen, Uddannelsen for unge med særlige behov, social- og sundhedsuddannelserne og den nye pædagogiske assistentuddannelse.

Ungdommens Uddannelsesvejledning er kommet godt fra start i kommunerne. Vejlederne skal sikre et tæt samarbejde med jobcentrene og i høj grad koncentrere sig om de unge, der har problemer med at træffe et uddannelsesvalg og påbegynde en ungdomsuddannelse. Samtidig skal Ungdommens Uddannelsesvejledning medvirke til at nedbryde uddannelsessystemets hierarki.

Alt for mange unge og deres forældre opfatter det almene gymnasium som toppen af uddannelsespyramiden og erhvervsuddannelserne og social- og sundhedsuddannelserne som nederst heri. Vejlederne skal erstatte "mor" som den bedste vejleder og give reelle, varierede og opdaterede oplysninger. De unge skal hver især have mulighed for at træffe det for dem bedste uddannelsesvalg, dvs. vælge den uddannelse der matcher deres reelle kvalifikationer bedst.

I en tid med højere ledighed bliver det vigtigt, at jobcentrene satser på uddannelse, som et led i aktiveringen og kvalificeringen af såvel de forsikrede som de ikke-forsikrede ledige. Og i en tid, hvor kommunerne skal definere en strategi for at fastholde og tiltrække medarbejdere er det vigtigt at arbejde med kompetenceplaner og efter- og videreuddannelsestilbud i samarbejde med de lokale og regionale uddannelsesinstitutioner.
Kommunerne må således indgå partnerskabsaftaler med ungdomsuddannelser, professionshøjskoler og erhvervsakademier med det formål, at dele viden og øge områdets uddannelsesniveau.

I Næstved Kommune tager vi nu fat på at definere en uddannelsesstrategi med afsæt i vores udfordringer og styrkepositioner og med afsæt i det gode samarbejde vi har med alle uddannelsesinstitutioner i vores lokale uddannelsesråd. Jeg vil opfordre andre til at gøre ligeså.

debat@altinget.dk