Haarder vil lette adgangen til lærerværelset
FOLKESKOLEN: Der skal være flere veje ind til at undervise i folkeskolen end de nuværende, mener Bertel Haarder (V). Anders Bondo Christensen er skeptisk.
Når flere lærere i de kommende år bliver pensioneret eller blot forlader lærergerningen, skal det være lettere at få adgang til lærerværelset for andre profiler.
Det understregede undervisningsminister Bertel Haarder (V) på Danmarks Lærerforenings kongres onsdag i Aalborg.
"Der er udsigt til, at der kan blive en betydelig lærermangel i fremtiden. Flere og flere skifter job, og flere forlader jobbet på grund af alder. Vi kan jo ikke binde dem fast med søm og skruer, men vi kan til gengæld lokke andre til at gå i den anden retning og gå ind i skolen, også selv om de har startet en karriere et andet sted," sagde Bertel Haarder fra talerstolen.
Ingen cafe - hellere job på skole
Han vil gerne lokke flere til folkeskolen enten via flere meritlærere eller ved at lade nysgerrige med en lærer i maven blive undervisningsassistenter og derigennem få indsigten og lysten til at blive lærer.
"Generelt skal vi give de anderledes uddannede en lettere adgang til lærerfaget, og vi skal have læreruddannelsen og folkeskolen til at arbejde tættere sammen. Vi skal kombinere job og uddannelse noget mere. Hvorfor skal de lærerstuderende tage et job på en cafe om aftenen, når de kan blive undervisningsassistenter på den lokale skole," sagde Bertel Haarder og påpegede, at de finske lærerstuderende starter som undervisningsassistenter og derigennem kvalificerer sig til lærerseminariet.
Og - hævdede Bertel Haarder - undervisningsassistenter kan være løsningen på meget specialundervisning.
"For ikke alle med behov for specialundervisning behøver måske to lærere, men kan trives fint med en lærer og en undervisningsassistent," sagde undervisningsministeren.
Assistenter er ikke universalløsning
Men for Anders Bondo Christensen er undervisningsassistenter ikke en løsning på alle problemer i folkeskolen.
"Vi er positive over for tanken om som en forsøgsordning at lade undervisningsassistenter indgå i folkeskolens hverdag. Men jeg vil godt advare mod at betragte undervisningsassistenter som en universalløsning på skolens udfordringer om at give alle børn den rette undervisning. Jeg synes, vi skal se åbent og fremadrettet på, hvordan undervisningsassistenter kan bidrage til undervisningen i folkeskolen. Men jeg vil gerne understrege, at undervisningsassistenterne skal medføre en styrket undervisning og ikke være et besparelsesprojekt," sagde Anders Bondo Christensen.
Fra talerstolen slog Bertel Haarder endnu engang fast, at han ikke er tilhænger af forslaget fra Danmarks Lærerforening og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole om en femårig læreruddannelse.
"Det forsalg står I jo temmelig alene med - også på Christiansborg. Og derfor synes jeg, at I skal satse på samarbejdet med universiteterne i fremtiden. I mellemtiden kunne vi satse på overgangen mellem uddannelse og arbejde. Det er noget, som mange andre EU-lande gør en del ud af. Og det skulle vi måske blive bedre til. Vi skal vente med at klippe navlestrengen over til læreruddannelsen og bevare forbindelsen til der, hvor man har været i praktik. Vi skal altså hellere tænke på overgangen end at forlænge uddannelsen med et år," sagde Bertel Haarder.
Læs vores forslag igen, Bertel
Anders Bondo Christensen foreslog dog ministeren at læse forslaget om den femårige uddannelse igennem endnu engang.
"Bertel Haarder fremhævede i sin tale i dag, at dygtige og kompetente lærere er den helt afgørende faktor for, at eleverne får maksimalt udbytte af undervisningen. Det er præcis det, der er baggrunden for, at vi har foreslået en ny læreruddannelse, som skal gennemføres i samarbejde med professionshøjskolerne og universiteterne. Vi skal ikke slække på kravene til lærernes kompetencer - tværtimod," sagde lærerformanden.
Bondo til politikere: Udvis mere solidaritet
