Skab flere muligheder for de unge
DEBAT: Efterskolerne byder sig gerne til i projekter, der øger samspillet mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne, skriver Troels Borring, formand i Efterskoleforeningen.
Af Troels Borring,
Formand for Efterskoleforeningen
Trods krisestemning mange steder i samfundet kan efterskolerne atter i år glæde sig over, at endnu flere unge og deres forældre har valgt at bruge et år på efterskole. Med knap 28.500 elever er der således sket en stigning i elevtallet på 1500 i forhold til sidste år.
Vi kunne læne os tilbage og glæde os over, at så mange forældre prioriterer betydningen af den dannelse, modning og undervisning, som efterskolerne kan bidrage med. Men vi vælger i stedet at kigge fremadrettet på, hvad skoleformen skal bidrage med i forhold til de unge og til samfundet.
Dialog om mere sammenhæng
Med 55 pct. af landets elever i 10. klasse og ligeledes en markant andel af eleverne i 9. klasse, byder vi os gerne til i pilotprojekter, der skal udvikle samspillet mellem ungdomsuddannelserne og grundskolen. Derfor indgår vi gerne i dialog med ungdomsuddannelser - erhvervsskoler og gymnasier - om, hvordan vi i endnu højere grad skaber sammenhæng og muligheder for de unge.
Aktuelt oplever vi imidlertid forhindringer. Trods ønsket om, at flere skal have en ungdomsuddannelse, så forhindres unge, som gerne vil videre på metallinjerne på erhvervsskolerne i at erhverve sig kompetencer med svejsning. Det er i øjeblikket kun tilladt i det omfang, den enkelte efterskole gennem et samarbejde med en erhvervsskole kan skabe et meritgivende forløb til de unge. For en del unge forringer sådanne barrierer mulighederne for, at de beskæftiger sig med netop det, de brænder for i kombination med, at de erhverver sig kompetencer på et bredt felt på efterskolen.
Gymnasiets niveau på efterskolen?
I vores bestræbelser på at skabe muligheder frem for begrænsninger for de unge, kunne det også være interessant med en tæt dialog med de gymnasiale uddannelser om, hvordan udvalgte efterskoler kunne bidrage med forløb, der giver merit i gymnasiet.
Kunne en tanke være, at det var muligt for nogle unge at tage enkelte fag på gymnasialt niveau på en efterskole? Ikke for at efterskolen skal tage arbejdsopgaver fra gymnasierne, men for at nogle unge føler overgangen lettere, mens andre måske får overskud til at tage et fag mere på A-niveau som led i deres gymnasiale uddannelse. Perspektivet er et vidensløft.
Som fri skole skal efterskolen naturligvis altid skal være et alternativ, men samtidig placeret som en del af og et bidrag til hele uddannelsessystemet.
Udrustning til fællesskab
Samtidig med de formaliserede undervisningsforløb sætter skoleformen begreberne livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse i spil. I dette skoleår får undervisningen i medborgerskab bl.a. særligt fokus på fælles samfundsanliggender. Et stort antal fri- og efterskoler inviterer i efteråret til en folkelig dialog om klimaspørgsmål. Vi er involveret i projekter omkring sundhed og den store Danmarks Indsamling til fordel for fattige i Afrika.
Med et fokus på både dannelse og uddannelse ønsker vi at ruste de unge til et uddannelses- og arbejdsliv, hvor de involverer sig og bidrager til fællesskabet.
Lene Espersen skaber mistillid
Problemet er klart for enhver, bare ikke ministeren
