Glem ikke udkantsområderne
DEBAT: Erhvervsakademierne spiller en stor rolle for udkantsområderne, men uddannelserne blev glemt i globaliseringsaftalen, skriver Stina Vrang Elias, direktør i tænketanken FUHU.
Af Stina Vrang Elias
Adm. direktør, FBE/Tænketanken FUHU
For kort tid siden blev globaliseringsmidlerne fordelt og forslaget til finansloven for 2010 vedtaget. Dermed er det tid til at gøre status.
Her hos FBE og DEA vil vi gerne kvittere for de mange nye midler til forskning og uddannelse. Flere midler til forskning og uddannelse er en mærkesag for os. Og der er hårdt brug for pengene, hvis universiteter og uddannelsesinstitutioner landet over skal leve op til regeringens mål om forskning og uddannelser på højt internationalt niveau.
På det videregående uddannelsesområde gik de mange nye midler primært til fuldtidsuddannelser på professionshøjskoler og universiteter. Erhvervsakademierne og deltidsuddannelserne blev der ikke fundet penge til i denne omgang. Der er vi noget bekymrede over.
Erhvervsakademierne sikrer udkantsområderne
Ikke fordi vi ikke under universiteter, professionshøjskoler og erhvervsskoler pengene. For det gør vi helt afgjort. Men fordi de privatrettede videregående uddannelsesinstitutioner - erhvervsakademierne - spiller en stor rolle for udkantsområdernes muligheder for at fastholde og tiltrække dygtige unge mennesker. Og dermed for de tusindvis af små virksomheder, der ligger i Danmarks udkantsområder.
Erhvervsakademierne er populære i udkantsområderne. En særkørsel, som FBE - Forum for Business Education - har fået foretaget hos UNI-C, viser, at halvdelen af de videregående uddannede på det merkantile område i udkantskommunerne har taget deres uddannelse på et erhvervsakademi. I universitetsbyerne har hele 70 procent deres højeste uddannelse fra et universitet.
58 procent af de bosatte i udkantskommunerne har taget deres merkantile uddannelse som deltidsuddannelse dvs. merkonom eller HD på et erhvervsakademi eller på et universitet. I universitetsbyerne er det kun 28 procent, der har en deltidsuddannelse som højeste uddannelse.
Hvis alle de dygtige unge skal ind til universitetsbyerne for at få en uddannelse, er der mange, der vil vælge at slå sig ned der efter endt studium. Det kan man ikke fortænke dem i. Men det gør det ikke lettere for virksomhederne i udkantsområderne at få kvalificeret arbejdskraft. Dertil kommer, at akademiuddannelser og deltidsuddannelser er en relativt billige.
Behov for stærke videncentre
Mange af de mindre virksomheder i udkantsområderne har stor nytteværdi af de unge fra erhvervsakademierne. De får kompetent arbejdskraft med en praksisrettet uddannelse, som svarer til de mindre virksomheders behov.
Også deltidsuddannelserne er de glade for. Dem bruger de til at videreuddanne de erhvervsuddannede eller ingeniøruddannede. I mange mindre virksomheder er man nødt til at have folk med dobbeltkompetencer, f.eks. både en praktisk kontoruddannelse og en teoretisk overbygning, eller en teknisk uddannelse som ingeniør med merkantile kompetencer. Der er ikke råd til at ansætte en af hver slags.
Derfor er det trist, at der her i efteråret ikke kunne findes midler til at give tilskuddet til deltidsuddannelserne et løft og til udviklingsmidler til erhvervsakademierne. Udviklingsmidler er nødvendige for, at akademierne har overskud til at spille sammen med erhvervslivet i lokalområdet. Og dermed til at sikre, at deres uddannelser imødekommer virksomhedernes krav og forventninger.
Derfor håber vi meget, at politikerne ved næste års forhandlinger vil have blik for, at erhvervsakademierne og deltidsuddannelserne også har behov for et økonomisk løft.
Nej til fortrolighed med dansk kultur og historie?
