360 graders eftersynet skal være en virtuel tour
DEBAT: It skal fylde mere i folkeskolen, så teknologi ikke begrænser, men åbner døre. Folkeskolen skal også her være den primære læringsplatform, mener Knud Henning Andersen.
Af Knud Henning Andersen
Underdirektør for uddannelsesområdet i Finansrådet
Regeringens folkeskole-rejsehold er sendt ud på de danske veje for at foretage 360 graders eftersynet af folkeskolen. Eftersynet er en god og rigtig ambition. Kvaliteten af den grundlæggende uddannelse er bestemmende for kommende generationers muligheder for videreuddannelse og evnen til at begå sig som borger i et fremtidigt samfund. Netop derfor må IT inddrages.
At styrke it-kompetencerne gennem folkeskolen er helt afgørende af tre årsager: For det første bliver samfundet mere og mere digitaliseret. Vi har alle hørt personlige fortællinger om, at en af vores bekendte eller et familiemedlem lige pludselig mister overblikket over forskuds- og årsopgørelsen, fordi de ikke har it-kompetencerne til at anvende tast-selv service hos SKAT, eller nogen der står helt af overfor netbank. For at kunne agere som borger i samfundet er der derfor bindende nødvendigt, at alle får mulighed for at opnå et fastsat minimum af it-kompetencer. Og som alment dannende institution er det naturligt at placere denne læringsopgave i folkeskolen.
For det andet er det vigtigt, at folkeskolen forbliver den primære læringsplatform. En OECD-undersøgelse viser, at det først og fremmest er i hjemmet, at de unge anvender og lærer it-teknologi. Hvis ikke folkeskolen følger med de unges interesse for at tillære sig ny teknologi og lege med den, vil deres interesse for skolen dale. Den 16. januar 2010 refererede børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen i Politiken en undersøgelse, der viser, at kun 18 pct. af 9 kl. elever 'virkelig godt' kan lide skolen. Det tal skal op, hvis vi skal målsætningerne om, at flere skal uddannes mere. Derfor må skolen også møde eleverne i det, der interesserer dem - blandt andet de nye digitale muligheder.
Den tredje og sidste årsag til, at det er afgørende at rykke på IT i folkeskolen er, at innovation i fremtiden i langt højere grad skal ses i sammenhæng med de digitale og tekniske muligheder og udfordringer. For at sikre en generel grad af innovationsparathed i de kommende generationer, er det derfor nødvendigt, at nutidens elever har et solidt grundlag af it-kompetencer.
Som beskrevet er der ingen tid at spilde, når det kommer til at tage betydningen af it i folkeskolen alvorligt. Derfor vil Finansrådet i begyndelsen af juni lancere en it-kvalifikationsramme som input til junimødet i regeringens vækstforum, hvor netop folkeskolen skal på dagsordenen.
Underdirektør for uddannelsesområdet i Finansrådet
Regeringens folkeskole-rejsehold er sendt ud på de danske veje for at foretage 360 graders eftersynet af folkeskolen. Eftersynet er en god og rigtig ambition. Kvaliteten af den grundlæggende uddannelse er bestemmende for kommende generationers muligheder for videreuddannelse og evnen til at begå sig som borger i et fremtidigt samfund. Netop derfor må IT inddrages.
At styrke it-kompetencerne gennem folkeskolen er helt afgørende af tre årsager: For det første bliver samfundet mere og mere digitaliseret. Vi har alle hørt personlige fortællinger om, at en af vores bekendte eller et familiemedlem lige pludselig mister overblikket over forskuds- og årsopgørelsen, fordi de ikke har it-kompetencerne til at anvende tast-selv service hos SKAT, eller nogen der står helt af overfor netbank. For at kunne agere som borger i samfundet er der derfor bindende nødvendigt, at alle får mulighed for at opnå et fastsat minimum af it-kompetencer. Og som alment dannende institution er det naturligt at placere denne læringsopgave i folkeskolen.
For det andet er det vigtigt, at folkeskolen forbliver den primære læringsplatform. En OECD-undersøgelse viser, at det først og fremmest er i hjemmet, at de unge anvender og lærer it-teknologi. Hvis ikke folkeskolen følger med de unges interesse for at tillære sig ny teknologi og lege med den, vil deres interesse for skolen dale. Den 16. januar 2010 refererede børne- og familieforsker Per Schultz Jørgensen i Politiken en undersøgelse, der viser, at kun 18 pct. af 9 kl. elever 'virkelig godt' kan lide skolen. Det tal skal op, hvis vi skal målsætningerne om, at flere skal uddannes mere. Derfor må skolen også møde eleverne i det, der interesserer dem - blandt andet de nye digitale muligheder.
Den tredje og sidste årsag til, at det er afgørende at rykke på IT i folkeskolen er, at innovation i fremtiden i langt højere grad skal ses i sammenhæng med de digitale og tekniske muligheder og udfordringer. For at sikre en generel grad af innovationsparathed i de kommende generationer, er det derfor nødvendigt, at nutidens elever har et solidt grundlag af it-kompetencer.
Som beskrevet er der ingen tid at spilde, når det kommer til at tage betydningen af it i folkeskolen alvorligt. Derfor vil Finansrådet i begyndelsen af juni lancere en it-kvalifikationsramme som input til junimødet i regeringens vækstforum, hvor netop folkeskolen skal på dagsordenen.
Vi venter stadig på ungepakken
Mål, midler - motivation?
