Gymnasium er træt af forurettede erhvervsskoler

Af Elsebeth Gabel Austin og Lars Høgh 
Hhv. rektor og vicerektor på Hjørring Gymnasium og HF-kursus

I fredagens Altinget (27/11) kunne man nok engang læse om en erhvervsskoledirektør, som føler sig uretfærdig behandlet. Det til trods for indførelsen af det sociale taxameter, friholdelse for omprioriteringsbidraget i 2016, takstudligning til STX og betaling af EUD-reformen uden egenbidrag.

Nogen ville måske tro, at det, man vel snart kan kalde ungdomsuddannelsernes Askepot, erhvervsskolerne, med de mange tilførte midler burde have mødt sin prins og fået det halve kongerige – men nej. Vanen tro vendes blikket nok engang stift mod det almene gymnasium med en ukuelig tro på, at yderligere takstudligning skal redde de tilsyneladende uendeligt nødlidende erhvervsskoler. Men vil det nu hjælpe, og mangler erhvervsskolerne virkelig penge, kan man vel godt spørge?

Taxameterskoven
Den nye taxameterlogik med ”kornfede dyr i taxameterskoven”, som nu forsøges italesat af Niels Brocks direktør Jacob Engel-Schmidt, kan give det indtryk, at alle uddannelsers taxameter skal betragtes uden skelen til uddannelsernes indhold.

Nu er en to-årig HF-uddannelse pludselig det samme som en tre-årig HHX uddannelse – det er jo også tillokkende. Især hvis man sidder langt væk fra skoledagens virkelighed og ser ud over den såkaldte ”taxameterskov”. Når man ser fra kommandobroen på en supertankerlignende erhvervsskole glemmer man vist, at mens det koster lige godt 200.000 kr. i 2017 at uddanne en HHX-student, ja, så kan det almene gymnasium klare opgaven for 171.000 kr. for en HF-student.

Men lad os da tage logikken til os et øjeblik og se på tingene med nye øjne. Der kan vel rettelig spørges på kommandobroen: ”Er man kornfed selv – uden at have opdaget det?

Hvordan ser det i grunden ud for erhvervsskolerne, når man sammenholder skolernes samlede omsætning, inklusive overskuddet fra indtægtsdækket virksomhed (IDV), brugerbetaling m.v. med indtægterne pr. årselev?

Julesul på erhvervs­skolernes sideben
Regner man lidt på skolernes omsætning, viser tallene faktisk, at en årselev i gennemsnit genererer en indtægt på 103.000 kr. på en erhvervsrettet uddannelse og kun 88.000 kr. i det almene gymnasium. Så ja, vi vil også gerne have del i IDV-kagen, sammenlignelige udbudsmuligheder eller have en flok skole­praktik­elever, der kan hjælpe til med den indvendige vedligeholdelse.

Et andet interessant punkt, som sjældent omtales, er skolernes egenkapital. ”Hvor er de kornfede her?” kan spørgsmålet vel lyde. I årtier har ingen anfægtet kapitalophobningen på erhvervsskolerne, der i dag betyder, at man har en egenkapital på 7,7 mia. kr. – svarende til godt 56.000 kr. pr årselev.  Det almene gymnasium er nu kravlet op på 1,6 mia. kr. – 16.500 pr. årselev, så her er der vist ingen fedmeepidemi, men derimod godt med julesul på erhvervs­skolernes sideben.

For os, et ubetydeligt alment gymnasium ude i plovfurerne, hvor der til tider kan lugte af gylle, når man åbner vinduerne, er virkeligheden den, at vi i 2007 blev født med negativ egenkapital. I 2010 overtog vi bygningerne fra staten til langt over den offentlige ejendomsvurdering med deraf følgende belånings­udfordringer – så ja, vi ser da gerne en udligning af egenkapitaler – hvis vi skal jage de kornfede i ”taxameterskoven”.

Reformer giver kapitaloverførsler
Mens reformen af det almene gymnasium i 2005 kunne finansieres med lommeuld, og kun lommeuld, ja så har erhvervsskolerne jo unægtelig sat en anden standard for behovene for kapitaltilførsel ved reformer. Ud fra denne betragtning kan vi vel nærmest juble over udsigten til en kommende reform på det almene gymnasiums område.

Det er nok også nødvendigt at kikke ned i eget maskinrum på erhvervsskolesupertankerne og se sig lidt omkring. Er det reelt lykkedes at anvende flere midler på kerneopgaven, undervisningen gennem tiden? Kort sagt: Har synergieffekten af stordriften efter fusion på fusion gavnet eleverne – er de blevet kornfede?

Mellemlederne, der sidder med den praktiske planlægning på f.eks. HHX, giver ikke udtryk for, at det er tilfældet, når man taler med dem. Noget kunne tyde på, at de har ret. Mens ledelse og administration af en årselev på det almene gymnasium koster 7.300 kr. om året, er prisen på de erhvervsrettede uddannelser på 10.300 kr. pr. årselev.

Fælles opgave
Kravl dog ned fra kommandobroerne, gå ned i maskinrummet, hvor der jo ganske vist kan være olieluft og larm, også helt bogstaveligt på en erhvervsskole, og støt lærerne i at løfte den uddannelsesopgave, vi alle har, I som vi.

Når så I er tilbage på kommandobroerne, kan I jo passende kæmpe for, at hele uddan­nelses­­området får en økonomi, der gør, at det netop IKKE bliver nødvendigt at ophæve klasseloftet. Men det er måske for svær en fælles opgave at gå i gang med?

Ophævelse af klasseloftet vil nemlig give os lokalt på vores skole en udfordring, fordi hovedparten af vores klasselokaler, opført i 1950'erne, ikke er bygget til mere end 24 elever. Manglende finansiering og egenkapital gør ikke opgaven lettere.

Tilbage til ungdomsuddannelsernes Askepot: Måske sidder prinsen på den hvide hest midt i erhvervsskolernes ”taxameter­skov” – eller måske står han sågar med olie på fingrene i maskinrummet. Askepot, du har fået prinsen, men kan bare ikke se ham fra kommandobroerne.

debat@altinget.dk