Odense føler sig snydt for international studentereksamen
DEBAT: Tietgens bestyrelsesformand, Peter Zinck, føler sig snydt. Endnu engang har Undervisningsministeriet ikke tildelt et erhvervsgymnasium den internationale studentereksamen IB, og i sit debatindlæg spørger han hvorfor.
Af Peter Zinck
Bestyrelsesformand for Tietgen i Odense
Undervisningsministeriet har netop udpeget de tre nye gymnasier, som fremover må udbyde den internationale studentereksamen, International Baccalaureate (IB), og til min store overraskelse er det i alle tilfælde almene gymnasier, stx. Hvorfor er ingen af dem et handelsgymnasium, når tre af de ti ansøgninger kom derfra, og de i forvejen ikke er repræsenterede blandt udbydere af IB?
Tietgen handelsgymnasium forbigået
En af ansøgningerne kom fra Tietgen, og dette var da en kærkommen anledning til at kunne tilbyde danske elever IB med en merkantil profil mindst et sted i landet. Nemlig Odense, hvor både unge og virksomheder efterlyser IB.
IB er en toårig ungdomsuddannelse med både danske og internationale elever, så elevernes baggrund er meget forskellig. Danske elever kan få adgang med, hvad der svarer til 1.g. I øjeblikket udbydes IB på 12 skoler i Danmark, heraf to private. De øvrige er ni almene gymnasier og et teknisk gymnasium.
Omkring 20 pct. af en gymnasieårgang vælger handelsgymnasiet, selv om eleverne intet kendskab har til det merkantile fra folkeskolen. Derfor er der altså en stor interesse for økonomi og erhvervsfag, så hvorfor skal unge, der er tiltrukket af et engelsksproget internationalt anerkendt gymnasialt tilbud til unge med interesse for det erhvervs- og samfundsøkonomiske område, ikke have et internationalt anerkendt tilbud og en reel valgmulighed?
Unge vil have hele verden som arbejdsplads
IB med en merkantil profil ville give en rigtig god ballast for de internationalt interesserede med et solidt fokus på fag som ’Economics’ og ’Business Management’, og den naturvidenskabelige faggruppe ville være præget af fag, som er praktisk anvendelige og relevante for unge som ’Computer Science’ og ’Design Technology’. De fag udbydes på nuværende tidspunkt ikke i de eksisterende offentlige IB-udbud, så de ville åbne nye muligheder for unge med interesse for IT og innovation – fagområder med stor relevans for både det danske og globale arbejdsmarked.
I en lille åben økonomi som den danske uddannes de unge med udsigt til, at hele verden kan blive deres arbejdsplads og de skal være forberedte på at konkurrere med dygtige folk fra hele verden om de mest attraktive job – såvel i Danmark som i udlandet. På handelsgymnasierne har vi derfor fokus på de internationale muligheder for fremtidens elever, men hvorfor er det så ikke muligt for elever med interesse for de merkantile fag at tage den internationale studentereksamen?
Odense står igen uden internationalt tilbud
Som bestyrelsesformand på Tietgen i Odense undrer det mig naturligvis også, at Danmarks tredjestørste by blev snydt for at kunne udbyde IB i denne omgang. Der må være tale om en fejl, når København, Aarhus, Aalborg og Esbjerg nu kan tilbyde IB. Et lille land som vores burde da i det mindste kunne sikre et udbud i alle større danske byer, der kan tilbyde den internationale studentereksamen.
Byerne oplever en kraftig befolkningstilvækst i disse år, og der er mange arbejdspladser, som efterspørger både danske og udenlandske medarbejdere med videregående uddannelser og en international profil. Så udover de danske elever skal det også være et tilbud til udenlandske medarbejdere, som efterlyser IB til deres børn i alle de store byer. Hvorfor denne forskelsbehandling? Man undres! Er det visionært? Kan Danmark være tjent med det?
Skolechef: Kan lærerne følge med digitaliseringen?
Vilhelmsen: It i folkeskolen må ikke øge uligheden
