EVA: Vi skal se ungdomsuddannelserne i sammenhæng

Af Katja Munch Thorsen
Områdechef hos Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

Altinget.dk har netop i en rundspørge ladet erhvervsskoledirektørerne give karakterer til den nye erhvervsuddannelsesreform. Rundspørgen viser et delt billede:

Godt 40 % giver reformen en middelkarakter, mens nogenlunde lige mange giver en topkarakter eller en bundkarakter, henholdsvis 30 procent og 27 procent.

Det er tydeligt, at forskellige forventninger til, om reformen vil ændre de unges søgemønstre og få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, betyder meget for direktørernes karaktergivning, selv om andre spørgsmål naturligvis også spiller ind.

Et opdelt ungdomsuddannelsessystem
I Danmark har vi en opdeling af ungdomsuddannelserne i to forskellige og skarpt adskilte spor. På den ene side erhvervsuddannelserne, der skal give erhvervskompetence og forberede eleverne til arbejdsmarkedet, og på den anden side de gymnasiale uddannelser, der skal give studiekompetence og forberede eleverne til videregående uddannelser. Meget tyder på, at den skarpe opdeling rummer en række uhensigtsmæssige konsekvenser.

EVA's undersøgelse om studenter i erhvervsuddannelserne fra sidste år peger på, at opdelingen er med til at gøre valget mellem uddannelsestyperne efter folkeskolen dramatisk for de unge.

Efter at have gået ni år i grundskolen uden at have skullet foretage mange valg, skal den 15-årige nu foretage et valg mellem to adskilte spor. Det er ikke mærkeligt, at mange unge oplever, at de står over for et helt afgørende "valg for livet".

Og derfor er det heller ikke overraskende, at en stigende andel i de senere år har valgt det spor, som måske mest har karakter af ikke at være et valg, som mest ligner det, de kender til i forvejen, og som de er blevet "skolet" til i folkeskolen - nemlig en gymnasial uddannelse.

Eux, hhx og htx går under radaren hos mange
En anden uhensigtsmæssig konsekvens af den skarpe opdeling i to spor er, at de uddannelsestilbud, der allerede findes inden for sporene, men som hver især rummer elementer fra begge spor, har haft en tendens til at forsvinde under radaren hos mange. Det gælder både eux, hhx og htx.

Selv om eux skal give studiekompetence, og selv om hhx og htx lægger vægt på det virkelighedsnære og kombinationen mellem det teoretiske og det praktiske, så har de kun haft begrænset eller vigende søgning.

Det er som om de i den brede bevidsthed nærmest fremstår som forkerte eller fortyndede udgaver af henholdsvis en "rigtig" EUD eller en stx - uden rigtig at være noget i sig selv.

Det bliver der gjort noget ved i den kommende erhvervsuddannelsesreform, i hvert fald med hensyn til eux. Reformen indeholder nemlig en række positive tiltag, der forhåbentlig kan styrke eux'en.

Fortsat opdeling af ungdomsuddannelserne
Men i øvrigt indeholder reformen ikke tiltag, der kan mindske den skarpe opdeling af ungdomsuddannelserne i to spor, og man kan derfor frygte, at en styrkelse af eux'en mest af alt vil føre til øget konkurrence mellem eux på den ene side og hhx og htx på den anden side.

I arbejdet med implementeringen af reformen er der god grund til at overveje, hvordan man kan sikre, at de to hovedspor i højere grad åbner sig over for hinanden. Det kan for eksempel ske ved at overveje, hvordan man kan etablere reelle skiftemuligheder mellem sporene og ved at etablere en række fælles valgfag.

I den sammenhæng må man også vurdere, hvordan en eventuel indførelse af differentierede karakterkrav til de forskellige uddannelser vil påvirke strukturen i ungdomsuddannelsessystemet.

Karakterkrav er ikke alt
Hvis man fra politisk hold vælger at indføre et karakterkrav til gymnasiet, som er højere end karakterkravet til erhvervsuddannelserne, vil det uden tvivl medvirke til, at hierarkiet i ungdomsuddannelsessystemet bevares og tydeliggøres.

Skulle forhandlingerne alligevel munde ud i et højere karakterkrav til de gymnasiale uddannelser, vil det være vigtigt at holde fast i, at alle elever fortsat skal have en uddannelsesparathedsvurdering, som forholder sig til, om de er parate til netop den ungdomsuddannelse, de søger ind på.

I den politiske aftale om erhvervsuddannelsesreformen hedder det, at en ansøger ud over at opfylde karakterkravet om de to to-taller i henholdsvis dansk og matematik "endvidere skal være vurderet uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse". På samme vis bør et eventuel karakterkrav til de gymnasiale uddannelser suppleres med, at ansøgerne skal vurderes uddannelsesparate til en gymnasial uddannelse.

Vigtigt med vejledning
Man kan på den måde se opfyldelsen af karakterkravet som det, der giver en person mulighed for at søge ind på en ungdomsuddannelse - og dermed bliver det i virkeligheden et vigtigt signal til folkeskolen om, at det er vigtigt, at de unge opnår de helt grundlæggende forudsætninger for at gennemføre en ungdomsuddannelse, inden de forlader grundskolen.

Samtidig bliver det endnu mere afgørende, at vejledning og undervisning i hele udskolingen klæder de unge på til at træffe et fornuftigt valg, der ikke kun afhænger af prøveresultatet. Det at man opfylder karakterkravet, betyder nemlig ikke, at man nødvendigvis kan optages på hvilken som helst uddannelse.

Ud over karakterkravet skal man vurderes som uddannelsesparat til den givne uddannelse, og uddannelsesparathedsvurderingen må så tage afsæt i de træk, der er vigtige for at have gode muligheder for at gennemføre den pågældende ungdomsuddannelse, herunder den unges ønsker og motivation samt eventuel de håndværksmæssige kompetencer, som ikke vurderes i grundskolen.

debat@altinget.dk