Østergaard: Vi skal have flere faglærte arbejdere

INTERVIEW: Produktionsdanmark hungrer efter faglærte arbejdere, og derfor skal den ekstra mia. kr., som blev afsat i vækstplanen til voksen- og efteruddannelserne, især bruges på at løfte ufaglærte til faglærte. Det mener uddannelsesminister Morten Østergaard (R), som samtidig kræver et kvalitetsløft af alle voksen- eller efteruddannelserne.

Det ser ikke helt godt ud, når uddannelsesminister Morten Østergaard (R) fra tid til anden trækker krystalkuglen frem fra skrivebordsskuffen for at danne sig et overblik over fremtidens danske arbejdsmarked.

Krisen har nemlig vendt op og ned på arbejdsmarkedet, og som det ser ud nu, er landets arbejdere slet ikke klædt godt nok på til fremtidens job, fastslår den radikale minister.

"Det danske arbejdsmarked er i rivende udvikling, og i regeringen er vi pinligt bevidste om, at fremtidens arbejdsmarked kommer til at kræve kvalifikationer i en grad, som vi ikke har i dag. Vi kan se, at det i høj grad har været ufaglærte job, vi har mistet under krisen. Men de job, vi kommer til at skabe i fremtiden, kræver folk med faglærte kvalifikationer, og det skal vi gøre noget ved," siger Morten Østergaard.

Brug for flere faglærte
I forbindelse med aftalen om vækstplanen fra april blev regeringen sammen med oppositionen enige om at afsætte en ekstra milliard kroner til voksen- og efteruddannelsesområdet. En milliard kroner, som ifølge uddannelsesministeren skal gå til det såkaldte dobbelte uddannelsesløft. Her skal de ufaglærte blive faglærte, og flere faglærte skal i gang med en videregående uddannelse.

Hvordan milliarden skal fordeles mellem de to områder, er endnu for tidligt at sige, understreger ministeren. Det vil regeringen tage stilling til sammen med arbejdsmarkedets parter.

"De skal sætte mere præcise ord på, hvor skoen trykker," siger Morten Østergaard.

Han mener dog personligt, at der er brug for at få løftet flere ufaglærte til et faglært niveau.

"Når jeg ser på fremtidens arbejdsmarked i krystalkuglen, så er det helt afgørende, at en væsentlig del af indsatsen skal bruges på at gøre de ufaglærte faglærte. Vi har som sagt mistet mange ufaglærte job under krisen, og min oplevelse er, at Produktionsdanmarks største bekymring er, om der er faglært arbejdskraft nok i fremtiden," siger han og understreger, at der med den ekstra milliard kroner er tale om "et ekstraordinært løft" til området.

"Vi må ikke glemme, at der i forvejen bliver brugt mange penge på voksen- og efteruddannelserne. De bliver desværre ikke udnyttet i tilstrækkelig grad," siger han.

Stop pseudodiskussionerne
Morten Østergaard er ikke meget for at udtale sig om, hvilke kvalifikationer der bliver brug for i fremtiden.

Han er dog træt af diskussionen om, at Danmark i fremtiden kun får brug for kreative vidensjob, mens de faglærte håndværkerjob ikke kommer til at betyde noget.

"Jeg ved ikke, hvem der har synspunktet om, at det nu er nok kun at være kreativ, og at vi ikke længere har brug for erhvervsfaglige uddannelser. Jeg møder ellers mange, der er uenige i synspunktet, men sjældent nogen, der har haft det. Derfor er det lidt af en pseudodiskussion, som nogle bruger til at sætte sig i modsætning til os, og man kan ikke dele det sort-hvidt op," siger ministeren.

Voksen- og efteruddannelserne halter
Fokus skal derimod være at sikre, at de ufaglærte får et reelt kompetenceløft, når de tager en voksen- eller efteruddannelse, og ikke blot tager en række kurser, som ikke fører til noget, mener ministeren. Det er nemlig ikke tilfældet i dag, siger Morten Østergaard, og derfor er der behov for at få luget ud i de mange mangler, som i dag plager voksen- eller efteruddannelserne.

"Over en årrække er der blevet afholdt mange kurser, som ikke har ført til noget reelt kompetenceløft. Det kommer til at give os problemer, hvis ikke vi får lavet om på det. Det betyder ikke, at man ikke længere skal kunne få fornyet sit erhvervskørekort. Men jeg savner, at vi får flyttet arbejdsstyrken, så arbejderne slutter med et reelt højere kompetenceniveau," siger Morten Østergaard om uddannelserne, som formelt ligger på børne- og undervisningsminister Christine Antorinis (S) bord.

Der er dog også brug for at kigge på de videregående uddannelser, understreger ministeren, som for nyligt har igangsat en evaluering af masteruddannelserne.

"Vi har brug for at få evalueret området, så vi kan gøre os nogle overvejelser om, hvordan det skal reguleres fremadrettet. Vi skal have styr på kvaliteten," siger han.

Forrige artikel Afgangsprøven tegner til at blive reformens værdipolitiske stridspunkt Afgangsprøven tegner til at blive reformens værdipolitiske stridspunkt Næste artikel Skolepanel: Skoleledere skal blive i DLF