V: Flere flexture skal sikre bustransporten på landet

Vi må ikke gøre det vanskeligere for de mange danskere, der er afhængige af kollektiv transport for få deres hverdag til at hænge sammen. Derfor vil Venstre kæmpe for at opretholde god lokal transport – også i tider, hvor høje brændstofpriser presser trafikselskaberne. Men det kræver nytænkning og mod til at gå nye veje.

Rammer landområder hårdt

Jeg bor i den midtjyske landsby Ans, der ligger ved Tange Sø – på grænsen mellem Viborg og Silkeborg kommuner. Hvis man ikke ejer en bil, motorcykel eller knallert, så er den eneste mulige transportmulighed de få tilbageværende busser. Sådan er det tilfældet for rigtig mange danskere landet over.

Derfor bekymrer det mig meget, når de regionale trafikselskabers økonomi er presset. For de stigende energipriser er med til at presse de regionale trafikselskabers økonomi i bund, og konsekvensen kan blive, at flere ruter skal lukkes om få måneder. Det skal vi tage dybt alvorligt på Christiansborg, selvom den kollektive busdrift ved lov er forankret hos kommuner og regioner.

Emnet er uhyre vigtigt. Det handler jo ikke kun om busser på hjul. Det handler om selve sammenhængskraften og balancen i vores land.

For landdistrikterne sikrer busserne, at børnene kan komme i skole, teenageren på sin ungdomsdannelse, og at de borgere, som ikke har bil, kan komme frem og tilbage fra arbejde og fritidsaktiviteter. Hvis busserne ikke var der, så tør jeg ikke tænke på, hvor mange familier som ville blive nødt til at flytte fra mindre byer og ind mod større.

Mere fleksibel drift

Busruterne er en form for livsnerve for mindre byer, og er med til at sikre en god sammenhængskraft i Danmark. I Venstre ønsker vi et Danmark i bedre balance, og vi skal netop styrke vilkårene for landdistrikterne. Vi opfordrer derfor til, at transportministeren i tæt dialog med regioner og kommuner tager affære og fremlægger modeller til, hvordan vi hjælper de betrængte selskaber. Gerne med nytænkning i højsædet.

Det nytter ikke blot at sende flere penge fra staten og sende regningen videre til de i forvejen hårdt afgiftsramte bilister, der også kæmper med store regninger til drivmidler.

Et af værktøjerne kunne være at se på, om driften kan gøres mere fleksibel. De fleste har nok set en stor bus i landdistrikterne køre tom rundt midt på dagen eller sen aften. Hvorfor ikke lade små busser tage den ruten med færre passagerer, og så indsætte de større busser – eller flere små busser, når der er elevkørsel? Det vil være et smart og fleksibelt alternativ. Og rigtig godt for miljøet på grund af mindre energiforbrug.

Fra bustur til flextur

En anden løsning kunne være at erstatte nogle af de tyndt besatte busafgange på landet med flextur i grønne taxier, der givetvis er langt billigere og mere miljøvenlige, selvom borgerne får en mindst ligeså god service til og fra døren. Selvfølgelig skal vi midt i en reform af den kollektive trafik være opmærksomme på, hvilke kontrakter om busdriften som eksisterer hos de regionale trafikselskaber – og som nødvendigvis skal honoreres i en overgangsperiode.

Men det ændrer ikke på behovet for at tænke i helt nye baner, hvis vi ønsker at bevare en ordentlig lokal kollektiv trafikdækning.

Vi skal tage ved lære i hele landet af de gode eksempler på succesfuld nytænkning. De store tomme og energislugende bussers tid er forbi – ikke mindst på landet, hvor der er brug for langt mere fleksible og grønne løsninger til dækning af det kollektive transportbehov.

debat@altinget.dk