Dansk PersonTransport: Nedskæringer i den kollektive trafiks serviceniveau kan lave varig skade

Den kollektive transport skal ikke bare klare sig gennem energikrisen, men komme styrket ud på den anden side. Der er ikke noget alternativ.

Ifølge Danmarks Statistik er der kommet 548.312 ekstra biler til privat personkørsel på gaden på ti år. 67.681 alene i 2022.

Vi er ved at skabe et uholdbart transportsystem, og det kommer klimaet til at mærke. Det kan også mærkes i mange danske husholdninger. Her bliver det stadig sværere at få enderne til at nå sammen, når der oven i store prisstigninger på gas, fjernvarme, elektricitet og andre nødvendigheder også skal benzin på bilen. Og i stadig flere tilfælde på bil nummer to og tre.

Energikrisen er derfor også en mulighed for, at den kollektive trafik træder frem som både et nødvendigt værktøj i klima-værktøjskassen, og som en måde at gøre det bedre og billigere at være dansker.

Men det kommer ikke af sig selv. Der er brug for en målrettet indsats og prioritering fra operatørerne, kommuner og Regioner og ikke mindst en kommende regering, hvis der ikke skal ske varig skade. Den risiko kan vi nemlig stadig ikke udelukke.

Myten om de tomme busser
Operatørerne i den kollektive trafik er i fuld gang med at omstille til grønne drivmidler. DPT har beregnet at 47,1 procent af bustrafikken vil være grøn i 2024, og vi kan stadig nå at komme over halvdelen.

Tilsvarende rundede taxibranchen en milepæl den 1. august 2022, hvor eltaxi nummer 1.000 kom på gaden. Cirka en fjerdedel af taxiflåden er nu 0-emissionsbiler.

Det tegner derfor godt for næste etape, hvor flextrafikken også skal omstilles. Her betjener operatørerne blandt andre patienter, personer med bevægelseshandicap, børn og mange andre grupper med mobilitet fra morgen til aften.

Omstillingen skal I alle tilfælde ske bæredygtigt, uden at vi går på kompromis med pålideligheden og forsyningssikkerheden, som er forudsætning for, at borgeren vælger den kollektive trafik til.

Myten om de tomme busser fjerner desværre fokus fra netop de reelle udfordringer og mulighederne for at udvikle bustrafikken og skaffe flere passagerer. Danmarks busser betjener selvfølgelig de store trafikstrømme med pendling til skole, arbejde og uddannelse om morgenen og om eftermiddagen.

Men de er også en del af infrastrukturen og mobiliteten, når man skal til fritidsaktiviteter og ærinder om eftermiddagen, aftenen og i weekenden, hvor rejserne er mere spredte.

Fritids- og ærinderejser udgør ifølge Transportvaneundersøgelsen 61 procent af persontransportarbejdet i Danmark.

Trafikselskaberne optimerer og tilpasser løbende trafikbetjeningen. Det sker blandt andet ved, at man prioriterer en ekstra god og hurtig betjening i de største trafikforbindelser, for eksempel mellem de store byer.

Denne prioritering kan gå ud over busbetjeningen nogle steder i landet, men her kommer Flextur og Plustur ind i billedet som det tilbud, der binder tingene sammen for borgerne. Danskernes muligheder for at bruge kollektiv trafik til både den daglige pendling og til deres fritids- og ærindeformål skal styrkes og ikke svækkes ved at fjerne busserne.

Varig skade på den kollektive trafik
Danmarks borgmestre, byråd, regionsformænd og regionsrådsmedlemmer prioriterer ofte ikke arbejdet med kollektiv trafik og mobilitet højt nok i deres arbejde med at gøre deres lokalområder og regioner attraktive.

I den aktuelle, svære tid, hvor energipriserne udfordrer de lagte budgetter, vil det blive meget synligt, hvilke kommuner og regioner, der har mod på en langsigtet vision for bæredygtig transport i lokalområdet, og er i stand til at prioritere dette.

En bred pallette af virkemidler med kollektiv trafik, ny mobilitet, udvikling af mobilitetsknudepunkter og en fysisk planlægning for kommunen, der fremmer cykel, gang og kollektiv trafik er til rådighed. Men det er de færreste, der har en klar vision om et transportsystem og et lokalsamfund, hvor biltrafikken ikke er den dominerende transportform.

{{toplink}}

Kommunerne mangler penge, og der kan forrettes varig skade på den kollektive trafik, hvis man ikke finder de nødvendige midler og i stedet vælger at skære ned på serviceniveauet.

Det kræver derfor opbakning fra Folketinget og en kommende regering, hvor kommunerne og regioner støttes, så de kan opretholde den kollektive trafik som et alternativ til danskerne i en fremtid med stigende benzin- og dieselpriser. Der har været flere interessante politiske udspil om lavere priser i den kollektive trafik.

I et samarbejde mellem staten og trafikselskaberne skal der gennemføres en klog, grøn takstreform, der gør den kollektive trafik mere konkurrencedygtig i forhold til bilen. Den skal også gøre det attraktivt og billigt for danskerne at bruge den kollektive trafik til både daglig pendling og rejser i fritiden.

En kommende regering bør med andre ord stille sig i spidsen for et bæredygtigt transportsystem, der hænger sammen nationalt, regionalt og lokalt og bringer os tættere på en styrket kollektiv trafik efter energikrisen.

debat@altinget.dk