Lektor og grønt partnerskab: Afsæt tre­cifret millionbeløb til at prøve fleksible rejseløsninger af

Af Anna Thormann Boesen og Katrine Hartmann-Petersen
Programleder for Bæredygtig Mobilitet i Gate 21 og lektor på Roskilde Universitet

Det er altid svært at ændre indgroede rutiner. Forestillingen om det ukendte kan stå i vejen for at få nye vaner.

Er du vant til at tage bilen, kan den kollektive transport forekomme upålidelig og utilgængelig. Kommer toget til tiden? Hvor skal jeg købe rejsekort? Eller hvis du er vant til at køre alene i bilen, kan det føles som en barriere at køre sammen med en anden. Hvad skal I tale om?

Thomas Møller Thomsen fra FDM skriver det meget klart i sit debatindlæg den 21. januar 2021: "Der er uden tvivl en kæmpe opgave i at bearbejde bilisternes vaner, for det vil for mange være grænseoverskridende at tage fremmede med i bilen".

Der kan være mange usikkerheder i spil, når du skal ændre hverdagstransporten. Og usikkerhederne vokser ofte, når kompleksiteten stiger.

Mobilitetsservices efterspørges ikke
Når det er sagt, er der nye lovende trends, der trækker i retning mod større fleksibilitet og villighed til at prøve nyt på transportområdet.

En stor forandring af vores transportsystem kan muligvis skabe nye vaner. Nye applikationer, delebiler- eller cykler eller mikroservices som el-løbehjul kan give mennesker nye muligheder.

Det kan gøre mobilitet til en service og gøre bilister til mobilister, der ikke per automatik vælger bilen, men hver dag tager et aktivt valg af transport baseret på behovet for eksempelvis fysisk aktivitet gennem cykling eller arbejdstid på rejsen i toget.

Men at "kunne" bruge de nye muligheder, er ikke ensbetydende med, at folk gør det. Vi har desværre endnu ikke oplevet større efterspørgsel fra bilisterne efter de mange nye mobilitetsservices.

Jo flere der benytter disse services, jo bedre udbud kan udbydes. Så opgaven handler om at tiltrække endnu flere – og altså nye brugere – til det sammenhængende transportsystem, som meget gerne skal kæde tog, bus, delecykler og samkørsel sammen.

Flertal for adfærdsændringer
Forandring af vaner i hverdagslivet kan ikke gøres med få og enkle greb. Det skal på mobilitetsområdet ske på mange niveauer og ad mange veje. Mange bække små.

Lokale projekter, der handler om at få folk til at afprøve og vælge en ny transportform, er én del af løsningen på at gøre det sammenhængende transportsystem mere attraktivt.

Det gode er, at man er klar lokalt. Som det fremgår af Concitos seneste klimabarometer, mener et flertal, at det er nødvendigt med adfærdsændringer. Det samme gælder mange virksomheder.

En lang række projekter som for eksempel i Moving People, hvor nye grønne transportmidler afprøves, viser, at virksomheder og pendlere gerne vil prøve og anvende andre transportformer, men at de ikke kan drive det selv.

De oplever barrierer og kommer i en travl hverdag ikke i gang med at nedbryde barriererne og dermed opdage, at det måske ikke var så svært endda.

Heldigvis er der gode erfaringer med, hvordan puljer til lokale initiativer og afprøvning af transportformer hjælper borgere og virksomheder på vej og derved både fremmer adfærdsændringer og samtidig skaber bæredygtige transportløsninger tæt på borgerne.

Det har vi eksempelvis set i projektet Test en elcykel, hvor 1.500 bilister i en periode lånte en elcykel til og fra arbejde. Det resulterede i, at 34 procent cyklede til arbejde minimum tre dage om ugen et år efter test.

Opret pulje til fleksible rejseløsninger
Vi anbefaler derfor, at der i den kommende nationale mobilitetsplan er et meget stærkt fokus på, at vi bliver flere mobilister, og at muligheden for at benytte et fleksibelt, sammenhængende transportsystem bliver bedre.

Det er helt afgørende, at der kommer mere opmærksomhed på adfærd samt lokal forankring og erfaringer med at prøve andre transportformer. Der bør derfor afsættes midler til en pulje, som skal få fleksible rejseløsninger til at være positivt tilvalg i den daglige transport.

Hvis der eksempelvis skal afprøves elbiler, delebilisme, el-løbehjul – eller flere transportformer i sammenhæng i sådan en pulje – så er det vigtigt, at den ikke bare er på få millioner.

For at puljen skal have effekt, bør der afsættes et trecifret millionbeløb over en periode på eksempelvis fem år, som kan søges af foreninger, kommuner, vidensinstitutioner og virksomheder eller partnerskaber herimellem.

Adfærdsforandringer tager nemlig tid, men vi ved også, at afprøvning virker. Det er sådan, at vi får udnyttet transportsystemet bedre.

debat@altinget.dk