Von der Leyens elfenbenstårn: Faren ved, at EU’s topchef lukker sig inde

BRUXELLES: Hvis man har over 30.000 medarbejdere til rådighed, så skulle man måske tage og spørge nogle af dem til råds bare en gang imellem. Sådan kunne man sammenfatte pointerne fra adskillige funktionærer i EU-Kommissionen, når talen i øjeblikket falder på deres højest placerede politiske chef.

Selv i de øverste geledder af det europæiske embedsværk har der bredt sig en bekymring over Ursula von der Leyen og hendes meget egenrådige forvaltning af jobbet som kommissionsformand, netop som den vigtige EU-institution er under beskydning på grund af problemer med Europas vaccinestrategi.

”Der er stor frustration over, at de normale arbejdsprocesser gang på gang bliver sat ud af kraft. Det er farligt, fordi det øger risikoen for fejl,” siger en højtstående kilde.

Et spektakulært eksempel på den type fejl blev udstillet for alverden, da Kommissionen for knap to uger siden lynproducerede et forslag om eksportrestriktioner for corona-vacciner.

Udspillet var i sig selv politisk ømtåleligt. Det udsprang af et uskønt slagsmål om kontraktforhold med vaccineproducenten AstraZeneca, som EU mistænkte for at privilegere vacciner til Storbritannien.

Blandt de 27 medlemslandes regeringer var der tvivl om visdommen i forslaget, så der var al mulig grund til at formulere det med omhu. I stedet fyrede Ursula von der Leyen det af med nogenlunde samme elegance som et kanonslag i en lagkage.

Politisk ramaskrig på den irske ø
Få minutter før eksportforslagets præsentation på et pressemøde fredag eftermiddag 29. januar tilføjede kommissionsformandens nærmeste medarbejdere en bestemmelse, der pludselig rejste usikkerhed om den 30 år gamle fredsaftale i Nordirland.

Forslaget fra Kommissionen benyttede sig af en artikel i Brexit-aftalens protokol om Nordirland, som gjorde det muligt om nødvendigt at indføre toldkontrol mellem EU-landet Irland og den nordirske region, der er tilknyttet Storbritannien som en del af Det Forenede Kongerige.

Denne tilføjelse udløste så stort et politisk ramaskrig på den irske ø, at bestemmelsen sent samme fredag aften måtte trækkes tilbage under stort ståhej og en strøm af undskyldninger fra Bruxelles.

”Bundlinjen er bare, at der blev begået fejl i den proces, der ledte op til den beslutning. Det beklager jeg dybt. Men til sidst fandt vi den rigtige løsning,” sagde Ursula von der Leyen selv, da hun onsdag i denne uge forsvarede sig mod kritiske spørgsmål fra medlemmer af Europa-Parlamentet.

Von der Leyen benyttede også lejligheden til at indrømme, at Kommissionen burde have forudset, at der ikke ville være produktionskapacitet nok i medicinalfirmaerne til at levere de mange millioner vaccinedoser så hurtigt, som Danmark og andre medlemslande havde regnet med.

”Vi var med god grund fokuserede på udviklingen af vaccinen. Men vi undervurderede vanskelighederne ved masseproduktion af den. Videnskaben overhalede industrien,” sagde hun.

Von der Leyens måde at forvalte magten på
Endnu en gang lyder kommissionsformandens ord mest som objektive beklagelser over uforudsigelige problemer, hun selv er uforskyldt i. Som var det hele blot distraktioner i forhold til det grundlæggende rigtige i, at EU har et uafviseligt behov for en fælles strategi i forhold til pandemien og vaccinerne.

Sandt er det da også, at der naturligvis vil blive begået fejl i løbet af en verdenshistorisk sundhedskrise – lige som også statsminister Mette Frederiksen (S) flere gange har sagt det i forhold til situationen i Danmark.

Men hverken Frederiksen eller Ursula von der Leyen bliver frikendt for deres respektive ansvar af den grund. Det er ikke sundhedskrisens uforudsigelige natur, der kan forklare, hvordan kommissionsformanden kunne begå det enorme politiske selvmål om Nordirland-protokollen i forrige uge.

Forklaringen er tilsyneladende i langt højere grad Ursula von der Leyen selv og den måde, hun forvalter magten på.

Flere centrale kilder i EU-Kommissionen bekræfter, at beslutningen om at skrive henvisningen til artiklen om Nordirland ind i de nye eksportrestriktioner kom som et lyn fra en klar himmel. Ikke blot for de berørte regeringer i Storbritannien og Irland (på trods af, at sidstnævnte jo altså stadig er medlem af EU) – men også for langt de fleste mennesker i selve Kommissionen.

Nøglepersoner fik intet at vide
Hverken relevante generaldirektører eller kabinetscheferne for alle de andre kommissærer blev informeret om den politisk højeksplosive tilføjelse til forslaget, før det var for sent at reagere. Mailen tikkede ind en halv time før det afgørende pressemøde.

Helt centrale personer som Irlands EU-kommissær, Mairead McGuinness, og EU’s chefforhandler om Brexit-traktaten, Michel Barnier, blev heller ikke spurgt til råds. Begge tog straks afstand fra den del af forslaget bagefter, og McGuinness lagde ikke skjul på sin vrede over at blive hængt til tørre i hjemlandet.

Den kontroversielle beslutning om at åbne for en mulig toldgrænse på den irske ø kom heller ikke fra EU’s generaldirektør for handel, Sabine Weyand, der indtil for nylig var Barniers højre hånd.

”Der er så mange mennesker, der kunne have forhindret den fejlagtige beslutning på to sekunder. Men ingen af dem blev spurgt,” siger en central kilde i Kommissionen.

Den erkendelse er alvorlig, uanset hvad man ellers måtte mene om EU’s nødvendige samarbejde om at bekæmpe covid-19. Faktisk er problemet endnu mere frustrerende for dem, der støtter Europas fælles vaccinestrategi, og som nu må se Boris Johnson og hans ministre angribe EU’s kiksede håndtering.

Og det er ikke første gang. Mange mennesker i Kommissionen kan fortælle om, hvor svært det er at få noget at vide om, hvad deres formand og hendes lille politiske inderkreds er i gang med.

Fanget i inderkredsen fra Tyskland
Alle er sådan set imponerede over, hvor meget Ursula von der Leyen arbejder. Det samme gælder hendes to nærmeste rådgivere, kabinetschef Björn Seibert og kommunikationsrådgiver Jens Flosdorff, som begge nærmest knokler i døgndrift lige som deres leder.

Men der er en stigende bekymring i det store embedsværk over, at de to rådgivere medbragt fra Berlin vil detailstyre alt.

Den nærmest asketisk kontrollerede, lægeuddannede kommissionsformand tager kampen mod covid-19 personligt. Von der Leyen er helt fysisk flyttet ind i en lille lejlighed på cirka 25 kvadratmeter ved siden af kontoret på 13. sal i Kommissionens hovedkvarter Berlaymont, ganske som hun gjorde i sin tid som forsvarsminister hjemme i Tyskland.

Også dengang fik hun skyld for at gå enegang, omgivet af en lille cirkel af personlige rådgivere. Det var ikke nogen succes i det tyske forsvarsministerium, som Ursula von der Leyen forlod i dyb konflikt med både forsvarsledelsen og store dele af sit eget parti.

Da hun blev udnævnt som EU-chef i 2019 advarede flere af hendes modstandere i Tyskland om, at hun risikerede at gå samme vej i Bruxelles.

Noget tyder på, at det er præcis, hvad der er ved at ske.

Enhver ville stå over for en umenneskeligt kompliceret politisk udfordring, hvis hun eller han var formand for EU-Kommissionen lige nu. Fejl er uundgåelige, det er sandt.

Men hvis man sidder i et elfenbenstårn og vil bestemme alting selv, så er ansvaret ikke længere bare politisk. Så bliver det personligt.  

thomas.lauritzen@altinget.dk