Se pressemødet: Brugen af AstraZeneca-vaccinen udskudt i yderligere tre uger

https://vimeo.com/528747967/989b63d933

Torsdag kom de danske sundhedsmyndigheder med deres vurdering af den fremtidige brug af AstraZeneca-vaccinen i Danmark. Der er endnu ikke klarlagt en klar sammenhæng mellem bivirkninger og vaccine, og derfor udskydes afgørelsen om den fremtidige brug af AstraZeneca indtil midten af april. Se hele pressemødet her.

“Jeg vil starte med at sige, at vi i dag har besluttet at forlænge vores pausering med tre uger” skyndte direktøren i Sundhedstyrelsen Søren Brostrøm sig at få sagt som det første på dagens pressemøde om brugen af AstraZeneca i det danske vaccinationsprogram.

Det europæiske lægemiddelagentur, EMA, kom allerede torsdag d. 18. marts med deres vurdering af vaccinen. De konkluderede ifølge lægemiddelstyrelsen, at "AstraZeneca-vaccinen generelt er en sikker og effektiv vaccine, men at dette sygdomsbillede ikke kan udelukkes at være forårsaget af AstraZenecas vaccine." Samme besked kom i dag fra de danske sundhedsmyndigheder:

“Set fra et lægefagligt perspektiv, så er AstraZeneca-vaccinen fortsat en sikker og effektiv vaccine mod Covid-19-sygdommen” sagde Enhedschef i Lægemiddelstyrelsen, Tanja Erichsen og fortsatte:

“Men det kan ikke udelukkes at der kan være en sammenhæng mellem vaccinen og det her meget udsædvanlige sygdomsbillede, som karakteriseres ved lave blodplader, blødning og blodpropper i et sammenfald.”

Derfor har man valgt at udskyde brugen af AstraZeneca-vaccinen med yderligere tre uger.

2 tilfælde i Danmark

Vaccinen fra det bristisk-svenske medicinalfirma AstraZeneca blev først sat i bero i Danmark d. 11. marts ud fra et forsigtighedsprincip. Der er ifølge Tanja Erichsen registreret to tilfælde med det sjældne sammenfald af symptomer i Danmark. Der er desuden registreret et enkelt dødsfald, men det er endnu uvist, om der er tale om det samme sygdomsbillede. 

Se hele pressemødet i videoen ovenfor.

Forrige artikel Venstre: Heunicke burde have sendt advokatundersøgelse af SSI i udbud Venstre: Heunicke burde have sendt advokatundersøgelse af SSI i udbud Næste artikel Danmark dropper AstraZeneca-vaccinen Danmark dropper AstraZeneca-vaccinen