Minister kalder forslag om at droppe vaccinepatenter for ”meget vidtgående”

En ny og potentielt farlig coronamutation hang i luften under onsdagens samråd om Danmarks rolle i den internationale bekæmpelse af covid-19-pandemien.

Mens vi er gået i gang med at give tredje vaccinestik til voksne og det første til små børn, ser det noget anderledes ud i andre dele af verden, hvor vaccinationsraten er meget lav. Fælles for alle er dog, at Omikron – den seneste såkaldt "bekymrende" variant – er ved at gøre sit indtog.

Derfor er der behov for, at den danske regering gør mere, mente støttepartierne SF og Enhedslisten, der stod bag indkaldelsen til samrådet, hvor både sundhedsminister Magnus Heunicke (S) og udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) var mødt op foran Epidemiudvalget. {{toplink}}

”Der opstår nye varianter. De nye varianter kan både have en øget smitsomhed, de kan også potentielt have en øget farlighed, og de kan i hvert fald – som måske er den største risiko – have en nedsat følsomhed over for vacciner,” lød det fra Enhedslistens sundhedsordfører, Peder Hvelplund, der tilføjede:

”Det understreger bare budskabet om, at ingen er sikre, før alle er sikre.”

Næsten ingen vaccinestik i fattige lande

Vacciner er et centralt element i den internationale bekæmpelse af pandemien. Mange smittede på én gang øger nemlig risikoen for nye mutationer, der kan resultere i nye og måske mere skadelige varianter – sådan som eksperterne frygter er tilfældet med Omikron, der også er ved at finde sig til rette her i Danmark.

Over halvdelen af verdens befolkning – 4,3 milliarder mennesker – har da også modtaget mindst én dosis.

Men tallene dækker over enorme uligheder. Langt størstedelen af vaccinerne er endt i armene på mennesker fra øvre mellem- og højindkomstlande, mens bare 0,7 procent af vaccinerne indtil videre er blevet givet i lavindkomstlande. Og hver dag bliver der sprøjtet seks gange så mange booster-stik ind i færdigvaccinerede arme globalt set, som der bliver givet første og andet stik i lavindkomstlande.

Derfor er der blandt andet brug for flere vacciner i de fattige og sårbare lande. 

Fra regeringen lød det, at løsningen blandt andet er ”at presse” vaccineproducenterne, der ikke har ønsket at frisætte patenterne og dermed bane vejen for produktion verden over.

”Der er behov for at få produktionskapaciteten op,” konstaterede udviklingsministeren.

”Det er klart et af de forstemmende elementer i det her. For lykken er, at verden fik vacciner. Vi havde drømt om, håbet på og bedt til, at vi fik dem. Men kapaciteten fulgte ikke med vores drømme, og det fulgte overhovedet ikke med behovet rundt omkring i verden.”

Støttepartier: Drop patenterne

Manglen på doser er en af årsagerne til, at Verdenssundhedsorganisationens mål om at vaccinere 40 procent af befolkningen i hvert land mod udgangen af 2021 ser ud til at fejle. Der mangler lige nu over en halv milliard doser for at opnå målet.

Det samme er tilfældet med det internationale vaccinesamarbejde, Covax, der står for at distribuere doser til udviklingslandene og har et mål om at nå to milliarder stik inden 2022. Heller ikke den ambition ventes indfriet.

Både Enhedslisten og SF opfordrede på samrådet regeringen til at slutte sig til den gruppe af lande, der taler for at suspendere patenterne på coronavaccinerne under den såkaldte TRIPS waiver, så flere må begynde at producere dem. Det er noget, som EU har afvist, mens USA i maj erklærede sig åben over for at kigge på patenterne.

”Vi ser flere og flere lande bakke op om det, inklusive USA, der ikke plejer at være de mest naive, når det kommer til den her slags. Så indtil videre hører jeg næsten kun medicinalindustrien, Ursula von der Leyen (EU-Kommissionens formand, red.) og den danske regering stå meget fast på, at det ikke er den rigtige vej at gå,” sagde SF’s udviklingsordfører, Rasmus Nordqvist. 

En minister, der er ”gal i skralden”

Det afviste udviklingsministeren på samrådet, hvor han kaldte forslaget ”meget vidtgående”. 

”Det indebærer betydelige risici for den langsigtede forskning og innovation på dette livsvigtige områder, hvis de incitamenter, der ligger i patentsystemet, undergraves,” sagde Flemming Møller Mortensen.

Udfordringen med at få nok vaccineret består nemlig blandt andet i manglende produktionsudstyr, knowhow, råmaterialer og utilstrækkelig kvalitetskontrol i rigtigt mange lande. Derudover er der både udbredt vaccineskepsis og svage sundhedssystemer i nogle af de lande, hvor der er givet færrest stik, lød det fra udviklingsministeren, der kaldte sig selv ”gal i skralden” over medicinalindustrien.

”Jeg siger ikke, at det her er et quickfix, og at hvis vi bare gjorde det, ville alt blive godt, og der ville blive produceret masser af vacciner,” svarede Peder Hvelplund.

”Men den situation vi står i nu, hvor vi med Omikron kan se de potentielle konsekvenser, at vi ikke reagerer på det her, så bliver vi da nødt til det. Det er derfor, jeg efterlyser, at udviklingsministeren ikke nøjes med at blive gal i skralden, men at man rent faktisk også fra regeringens side ændrer position på det her spørgsmål og bakker op om de 100 lande og får EU til at ændre position. For det er det, der kan være med til at flytte det,” tilføjede han.

4,9 milliarder brugt på vacciner

Regeringen varmede op til samrådet med endnu en milliondonation til Covax. 

Dermed er det samlede antal vacciner, som regeringen har lovet at donere, på ti millioner, heraf størstedelen til det internationale vaccinesamarbejde. Samtidig har den solgt omkring 700.000 mRNA-vacciner videre til andre lande. Det vakte kritik fra Enhedslisten, der på samrådet ville vide, hvorfor man ikke nøjes med at give dem væk.

”Vi har indtil nu brugt cirka 4,9 milliarder kroner på at købe vacciner i årene 2021-2023.” 

”Regningen kan stige yderligere i de kommende år. Derfor er holdningen fra regeringens side, at vi donerer klart flest, men at der også skal være mulighed for at hente nogle af de udgifter hjem igen,” sagde Magnus Heunicke, der understregede, at den danske stat ikke har nogen fortjeneste på videresalget af vacciner.

maja@altinget.dk