V: Reagér på de første tegn på børn og unge med psykisk mistrivsel
DEBAT: Alarmerende udvikling i børne- og ungepsykiatrien gør, at vi skal blive bedre til at se tegn på mistrivsel. Det gælder pædagoger, lærere og forældre, skriver psykiatriordfører Jane Heitmann (V).
Af Jane Heitmann (V)
Psykiatriordfører
Statistikkerne taler deres tydelige sprog: Alt for mange børn og unge kæmper med psykisk mistrivsel.
Næsten hver tiende ung giver udtryk for at mistrives, og hver tredje gymnasiepige har overvejet at droppe ud. 7 procent af de 11- til 15-årige føler sig ensomme ofte eller meget ofte.
I 15-årsalderen føler hele 12 procent af pigerne sig ensomme. Og det endda i en tid, hvor vores børn og unge har kontakt til deres omverden døgnet rundt via de sociale medier. Vi kender alle til 12-talspigerne med ondt i livet. Og vi ved, at flere og flere unge rammes af angst eller depression.
Der er noget rivende galt, når så mange børn og unge tilsyneladende mangler den robusthed, der skal til for at kunne tackle de mange små og store bump på livets vej.
Det dur ikke, når der i børne- og ungepsykiatrien er 72 procent flere i 2017 i forhold til i 2009. Enhver må spørge sig selv: Hvad kan jeg gøre for at vende den alarmerende udvikling?
Giv den rette hjælp i rette tid
Vi må og skal blive bedre til at se de første tegn på mistrivsel. Det gælder alle de voksne, som er omkring børnene – pædagoger, lærere og forældre, selvfølgelig.
Vi må og skal blive bedre til at give vores børn og unge den rette hjælp i rette tid, inden de bliver en del af psykiatrien.
Jeg er mor til tre børn, og jeg ved kun alt for godt, hvor svært det kan være i en travl hverdag med job, fritidsaktiviteter, madpakker og vasketøj også at have blik for de små, men vigtige tegn på, at noget er galt.
Men når et barn igen og igen klager over ondt i maven, et barn igen og igen pjækker fra skole, eller en ung pludselig ændrer adfærd eller adfærdsmønster, så skal vi reagere og tage det ansvar på os, som det er at følge til dørs og følge op.
Vi skal væk fra tænkningen om, at "dét er der nok nogle andre, der tager sig af". Det er der ikke nødvendigvis. Det er dit ansvar.
Psykiatrien har en lillebrorrolle
Det er og har været en vigtig prioritet for os i Venstre at styrke indsatsen for børn og unge.
Med satspuljeaftalen for 2019 prioriterede vi blandt andet et løft af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) for at styrke den tidlige og helt nære indsats i kommunerne. Vi satte også midler af til at udbrede Headspace, hvor børn og unge anonymt kan få rådgivning og hjælp til at tackle udfordringer.
Men vi er endnu ikke i mål. Psykiatrien har stadig en lillebrorrolle inden for sundhedsvæsenet, og vi havde som regeringsbærende parti gerne fortsat vores løft af psykiatrien for eksempel med målrettede midler i økonomiaftalen med regionerne og på finansloven.
Psykiatriens lillebrorrolle blev helt tydeligt – desværre – da den socialdemokratiske regering præsenterede sit udspil til en finanslov. Socialdemokratiet havde ikke prioriteret så meget som en bøjet 25-øre til psykiatrien.
Heldigvis fik regeringens støttepartier forhandlet sig frem til en styrkelse af psykiatrien på 600 millioner kroner. Det vil jeg gerne kvittere for. Det er tiltrængt og nødvendigt.
Regeringen har varslet, at de vil præsentere en tiårs handleplan for psykiatrien. Det mener vi i Venstre er en god idé. Jeg håber, at børn og unge får lov til at spille en central rolle. Det vil vi i Venstre kæmpe for.
Handicaporganisationer: Handlingsplan kan forhindre dødsfald på bosteder
Sundhedsøkonom: KL taler sundhedsudgifterne op
