Handicaporganisationer: Handlingsplan kan forhindre dødsfald på bosteder

DEBAT: Der er brug for en samlet handlingsplan, der forbedrer sundheden for mennesker med psykiske og kognitive handicap. Den skal blandt andet indeholde kvalitetsstandarder for sundhedstilstanden på botilbud, skriver Thorkild Olesen.

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

I foråret døde en kvinde på et bosted i Odense. Hun havde skizofreni, og selvom en række symptomer viste tegn på livsfare, blev der ikke fulgt op på hendes sundhedstilstand.

Det er desværre ikke et enestående tilfælde. Ofte bliver beboere på bosteder fejldiagnosticeret, får forkert medicin og kommer for sjældent til lægen. Det har fatale konsekvenser. Eksempelvis dør mennesker med udviklingshandicap og alvorlige psykiske lidelser 15 til 20 år tidligere end andre.

Onsdag var de to ansvarlige ministre, sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke og social- og indenrigsminister Astrid Krag, i samråd om sagen. Samrådet viste, at der er bred enighed om, at der skal gøres noget på det her område. Det er kærkomment.

Sidste år var Styrelsen for Patientsikkerhed på tilsynsbesøg på 166 bosteder. 27 procent af besøgene udløste et påbud fra styrelsen. Det skyldtes blandt andet problemer med sundhedsindsatsen og med håndteringen af medicin.

Det skal der rettes op på. De mange fejl med blandt andet medicinhåndtering medfører mange indlæggelser og genindlæggelser på sygehusene, kan føre til dødsfald og er med til at skabe stor ulighed i sundhedsvæsnet.

En af årsagerne er, at personalet på bostederne ikke har nok viden om medicinering af mennesker med handicap.

Kan rede liv
Regeringen og støttepartierne har i forståelsespapiret gjort lighed i sundhed til en prioritet. Det er vi glade for, og sager som den fra Odense vidner om, at der er brug for at løfte sundheden markant blandt mennesker med handicap. 

Mit budskab er klart: Der er brug for en samlet handlingsplan, der kan forbedre sundheden for mennesker med psykiske og kognitive handicap.

En sådan handlingsplan bør blandt andet indeholde kvalitetsstandarder for sundhedstilstanden på botilbud og et løft af personalets sundhedsfaglige kompetencer, dels gennem efteruddannelse, dels gennem en øget tilknytning af sundhedsfagligt personale til bostederne. 

Derudover bør beboere på bosteder regelmæssigt tilbydes et sundhedstjek. Sundhedsstyrelsens evaluering af et pilotprojekt viser, at der er meget positive effekter af at indføre målrettede sundhedstjek for mennesker med udviklingshandicap. Det kan blandt andet bidrage til at opdage alvorlige sygdomme i tide og markant forbedre sundhedstilstanden blandt mennesker med handicap.

Det kan i sidste ende rede liv.

Jeg håber, at Folketingets partier vil tage fat om denne problemstilling. Der er brug for at gøre noget nu, så vi fremover kan forhindre, at beboere på bosteder dør på grund af dårlig medicinhåndtering og begrænset adgang til sundhedsvæsnet.

Forrige artikel SF: Send kun kompliceret udredning videre til børne- og ungepsykiatrien SF: Send kun kompliceret udredning videre til børne- og ungepsykiatrien Næste artikel V: Reagér på de første tegn på børn og unge med psykisk mistrivsel V: Reagér på de første tegn på børn og unge med psykisk mistrivsel
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.