V-politiker: Jeg frygter, at en ny regering vil rulle patientrettigheder tilbage

DEBAT: Patientrettighederne dækker en ret til at få stillet en diagnose efter 30 dage og er en af de største sundhedssucceser. Vi skal holde fast i rettighederne og udvide dem, mener regionspolitiker Anne Ehrenreich (V).

Af Anne Ehrenreich (V)
Regionrådsmedlem, Region Hovedstaden

Det er Venstres erfaring, at uden patientrettigheder kommer patienterne til at vente længere på behandling.

Før VK-regeringen i 00'erne indførte patientrettighederne, ventede patienter meget længere på behandling end nu. Siden har patientrettighederne medført en hurtigere behandling og øget fokus på betydningen af rettidighed.

Faktisk er den gennemsnitlige ventetid på behandling blevet mere end halveret siden 2001. Derfor indgår patientrettighederne også som et centralt element i regeringens sundhedsreform. 

Lang ventetid medfører, at sygdomme kan udvikle sig og giver dermed dårligere muligheder for at blive helbredt og overleve.

Derudover koster sygefravær og sygdom samfundet mange penge i form af sygedagpenge og tabt arbejdsfortjeneste for de berørte borgere. Dertil kommer dårligere velvære for de mennesker, som er syge.

Har øget fokus på hurtig hjælp
Patientrettighederne har nedsat ventetiden og øget fokus på hurtigere hjælp til patienterne. Det er beviset på, at rettighederne er vejen frem i sundhedsvæsenet.

Såfremt formålet med vores store investeringer i sundhedsvæsenet er at fremme overlevelse og helbredelse af syge mennesker. 

Nogle partier hævder, at patientrettigheder tager penge fra vigtigere opgaver i sundhedsvæsenet. Det løses ved, at patientrettighederne fokuserer på områder, som er centrale for at helbrede borgerne.

Rettighederne øger ligheden i sundhedsvæsenet, idet alle uanset økonomisk formåen får krav på hurtig behandling.

Uden patientrettigheder vil kun de borgere, som har råd og har tegnet en privat forsikring, være sikre på hurtig behandling og have bedre muligheder for hurtig helbredelse.

Med patientrettigheder gælder det for alle. Og kan det offentlige sundhedsvæsen ikke levere ydelserne i tide, så kan der være tale om, at opgaven løses af private udbydere.

Overhold rettigheder, og bliv belønnet
Vi er stadig ikke i mål. Der er brug for flere incitamenter og øget ledelsesmæssigt fokus i sundhedsvæsenet på at overholde rettighederne bedre.

Der er ingen tvivl om, at en målrettet ledelsesmæssig indsats er helt afgørende. Det kan vi blandt andet se i Region Hovedstaden, hvor vi nu meget målrettet arbejder på at blive bedre til at leve op til rettighederne.

Det bør overvejes at indføre økonomiske incitamenter til de ledelser, som sikrer overholdelse af rettighederne. Det, tror jeg, vil give resultater på sigt. 

Den samlede pakke af patientrettigheder, som også dækker en ret til at få stillet en diagnose efter 30 dage, er en af de største sundhedssucceser.

Jeg frygter, at en ny regering vil rulle rettighederne tilbage, som Helle Thorning-Schmidts regering gjorde det. Det vil være til skade for de svageste patienter og øge uligheden i sundhedsvæsenet.

Venstre ønsker at holde fast i rettighederne, udvide dem og sikre deres overholdelse.

Her er tale om et klart valg. Mellem to måder at drive sundhedsvæsenet på. 

Forrige artikel Pharmadanmark: Politikere skal fokusere på sikker medicin i valgkampen Pharmadanmark: Politikere skal fokusere på sikker medicin i valgkampen Næste artikel Sygeplejersker til Løkke: Arbejdet i det nære kræver nye kompetencer Sygeplejersker til Løkke: Arbejdet i det nære kræver nye kompetencer
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.