Psykiatrifonden: Ny millionfond skal styrke psykiatrisk forskning

Hvorfor bliver en del af os psykisk syge, mens andre går fri? Vi ved meget lidt om, hvad der forårsager psykiske sygdomme, og derfor også om, hvordan man effektivt behandler dem.

Der er alvorligt brug for et gennembrud. Antallet af patienter i psykiatrien er fordoblet på ti år, og i løbet af livet kommer hver tredje af os i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem mindst én gang. Særligt i børne- og ungdomspsykiatrien er tilvæksten af patienter betydelig.

Samtidig udgør psykiske lidelser med 25 procent den største sygdomsbyrde i det samlede danske sygdomsbillede. De samlede direkte og indirekte omkostninger for samfundet ved mentale helbredsproblemer udgør årligt 55 milliarder kroner.

Derfor foreslår Psykiatrifonden, at der afsættes en årlig pulje på 100 millioner kroner af de offentlige forskningsmidler alene til forskning i psykiatrien.

Lov forpligter staten til at afsætte midler
Den nye forskningsfond skal være en del af den kommende 10-årsplan for psykiatrien. Det er der mange gode grunde til – her kommer otte af dem.

For det første har forskning i psykiatri været underprioriteret i en række år. Vi ved det imidlertid ikke med sikkerhed, for det har hidtil ikke været muligt at få svar på, hvor mange af de offentlige forskningsmidler, der anvendes til forskning i somatiske sygdomme og i psykiatriske sygdomme.

Af et svar til Sundhedsudvalget fra forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) ved vi, at der på offentlige forskningsinstitutioner blev udført forskning på det sundhedsvidenskabelige område for 8,9 milliarder kroner.

Ser man alene på bevillingerne fra Danmarks Frie Forskningsfond og fra Danmarks Innovationsfond bevilgede de 580,6 millioner kroner til sundhedsvidenskabelig forskning i 2019. Heraf blev 59 millioner kroner – svarende til 10 procent – bevilget til psykiatrisk forskning.

I forbindelse med Lov om Statshospitalernes Overførelse til Amtskommunerne fra 1976 afsatte man 20 millioner kroner målrettet forskning indenfor psykiatrien. Det beløb omregnet til nutidskroner svarer til godt 97 millioner kroner. Dermed kan staten faktisk siges at være forpligtet til at anvende i størrelsesordenen 100 millioner kroner målrettet forskning i psykiatri.

Medicinalindustri kan ikke lukke hullet
For det andet er de lægemidler, vi har i psykiatrien i dag, en videreudvikling af nogle lægemidler, der blev opdaget mere eller mindre ved tilfældigheder for 60-70 år siden. De er ikke specielt gode.

Hvis man skal udvikle midler, som bygger på kendskab til hjernens funktion og fejlfunktion ved eksempelvis skizofreni, ligger udvikling af den nødvendige viden på et meget basalt niveau.

Sagt på en anden måde er afstanden fra den viden, vi har i dag, til udvikling af et mere effektivt lægemiddel så stor, at man ikke med rimelighed kan forvente, at medicinalindustrien lukker hullet. Der skal forskes massivt fra offentligt hold, før vi har den viden, som industrien skal bruge til at udvikle et helt nyt lægemiddel.

For det tredje er forskning afgørende, hvis vi for alvor skal løse de problemer, som psykiske lidelser medfører. For problemerne er store – både for den enkelte og for samfundet.

Mennesker med svære psykiske lidelser lever gennemsnitligt 15-20 år kortere end baggrundsbefolkningen, og deres livskvalitet væsentligt forringet. Hele seks ud af ti psykiatriske patienter behandles også for en somatisk sygdom.

Fremmer evidensbaseret behandling
For det fjerde kan forskning afhjælpe, at vi ved alt for lidt om, hvad der er virksom behandling. Med vores nye viden om hjernen, det menneskelig genom og immunsystemet er der gode muligheder for, at der kan gøres nye opdagelser. 

For det femte kan mere forskning på de psykiatriske sygehuse og afdelinger medføre, at man i højere grad end i dag anvender evidensbaserede behandlingsmetoder.

Eksempelvis anbefaler Sundhedsstyrelsens pakkeforløb for patienter med debuterende skizofreni, at forløbet skal vare i to år, fordi der er dokumenteret effekt af to års behandling. Alligevel har en region kortet forløbet ned til seks måneder, som professor og speciallæge i psykiatri Merete Nordentoft beskriver i sin bog fra 2018. 

Et andet eksempel er indførelsen af en hollandsk model for ambulant behandling i Region Hovedstaden – den såkaldte F-ACT-model. Modellens danske version er ikke undersøgt gennem randomiserede forsøg, men har erstattet opsøgende psykoseteams, som der var god evidens for, og som anbefales af Sundhedsstyrelsen.

Millionfond kræver ikke ny finansiering
For det sjette kan en større pulje offentlige forskningsmidler understøtte regeringens satsning på life science. Det er særligt relevant at øge forskningen inden for psykiatri, hvis vi vil understøtte en stærk life science-industri i Danmark.

For det syvende har forslaget om en ny forskningsfond den fordel, at det ikke kræver ny finansiering. Forslaget indebærer, at de eksisterende midler prioriteres en anelse anderledes, og at forskning i psykiatri får en andel, der er passende. Andelen skal svare til, hvor stor en andel af sygdomsbyrden de psykiatriske sygdomme udgør.

For det ottende lancerede Sundhedsministeriet med forskningsstrategien fra 2015 en ambition om, at ”stabile rammer for finansiering (af forskning, red.) er en vigtig forudsætning”. Det må være på tide med en virkeliggørelse af intentionerne.

debat@altinget.dk