Forsker: Stigmatiseringen af psykiske sygdomme skævvrider sundhedsforskningen

Psykiske sygdomme er placeret i bunden af sygdomshierarkiet, og det har alvorlige konsekvenser for den samlede sundhedssektor. Et nyt psykiatrisk forskningsråd kan være en del af løsningen, skriver forsker og centerleder Poul Videbech.

De psykiske sygdomme er folkesygdomme, der rammer rigtigt mange mennesker, medfører store lidelser for de ramte og deres pårørende samt et betydeligt tab af leveår. I Danmark er depression er den dyreste hjernesygdom, der findes.

Derfor skulle man også tro, at der foregik en intensiv udforskning af disse sygdomme, så vi bedre kunne forebygge og behandle dem, men de midler, der tilflyder den psykiatriske forskning, er stærkt begrænsede.

Forskningsmidler fordeles skævt
Der foreligger en betydelig skævhed i forskningsbevillinger, når man sammenligner specialerne. I 2016 uddelte Danmarks Frie forskningsråd således 217 millioner kroner til forskning, hvoraf kun ni millioner til psykiatri. Det vil sige fire procent, hvilket er meget lavt i betragtning af specialets størrelse.

Der er ellers nok af gode projekter at støtte. Danmark er internationalt kendt for sin psykiatriske registerforskning. Vi råder over en betydelig ekspertise indenfor de billeddannende teknikker, og vi har verdens største hjernesamling med over 9000 hjerner udtaget af patienter med psykiatriske sygdomme.

Der er adskillige dygtige klinikere, der gerne vil lave projekter om afprøvning af ny medicin, nye psykoterapeutiske principper og andre nye behandlinger såsom transkraniel magnetstimulation. Der er dog et relativt lavt antal kliniske professorer indenfor faget sammenlignet med eksempelvis neurologien.

I Region Hovedstadens psykiatri er der omkring 14 professorer, mens der alene på Rigshospitalet på Blegdamsvej er cirka 25 på centret for neurologi og neurokirurgi. Det skal imidlertid nævnes, at netop Region Hovedstadens psykiatri bruger rigtig mange ressourcer på forskning sammenlignet med andre regioner.

Psykiske sygdomme lavest i hierarkiet 
Professorer bruger desværre generelt en meget stor del af deres tid på at forsøge at rejse midler til forskning fra private fonde og ikke til at forske.

Med hensyn til psykiatrien sker dette naturligvis i konkurrence med projekter fra andre specialer, hvor særligt projekter om covid-19 - forståeligt nok - nyder fremme. Men selv uden for covid-19-pandemien spiller de fordomme og den uvidenhed, der findes i forhold til psykiske sygdomme utvivlsomt ind i afgørelserne, hvis en privat fond skal prioritere mellem forskning i hjertesygdom, som bestyrelsen kan forstå, i forhold til forskning i skizofreni, som den ikke forstår.

Sygdommene har deres eget hierarki, hvad angår respektabilitet, og psykiske sygdomme ligger langt nede på listen på trods af, at det er vores fornemmeste organ, der er ramt. Denne stigmatisering har alvorlige konsekvenser langt ind i sundhedssektoren, hvor mennesker med eksempelvis skizofreni trods hyppigere forekomst af AMI i mindre grad tilbydes behandling for deres hjertesygdom.

Som psykiater kan man også godt misunde visse andre specialer deres stærke patientforeninger, som aktivt går ind og støtter forskningen.

Vi mangler et psykiatrisk forskningsråd
En stor del af forskningen inden for psykiatrien er således overladt til medicinalfirmaerne med de problemer, som det medfører.

For eksempel vil sådanne firmaer forståeligt nok have en begrænset interesse i at forske i medikamenter, hvis patent er udløbet (for eksempel litium), og hvorfor skulle de skyde penge i forskning i psykoterapeutiske teknikker endsige i forebyggelse af psykiske sygdomme?

Hertil kommer, at mange medicinalfabrikker de seneste år har nedlagt deres CNS-forskningsafdelinger, fordi forskning i ny medicin inden for disse sygdomme vurderes til at være kolossalt risikabel. Det er derfor helt nødvendigt, at det offentlige træder ind.

Aktuelt pågår der et arbejde i Sundhedsstyrelsens regi med at udfærdige en psykiatriplan for de næste 10 år for regeringen. Arbejdet er blevet forsinket af covid-19-epidemien, men i denne plan indgår også en plan for udvikling af den psykiatriske forskning.

Psykiatere har peget på, at særligt de ovennævnte økonomiske problemer er en afgørende hæmsko for forskningen i de psykiske sygdomme. Hvis man i dette regi ønsker at fremme den psykiatriske forskning, kunne en løsning være at oprette et særligt psykiatrisk forskningsråd, der kunne donere penge til psykiatriske projekter, efter at ansøgningerne var vurderet i internationalt peer-review.

Danmark sidder på uforløst potentiale
Der er udviklet en håndfuld kliniske databaser for psykiske sygdomme som for eksempel Dansk Depressionsdatabase og Den Nationale Skizofrenidatabase. Formålet er at kunne sammenligne kvaliteten af udredning og behandling af psykiske sygdomme på forskellige afdelinger for dermed at højne niveauet.

Desuden ønskede man at kunne bruge databaserne til psykiatrisk forskning. Det arbejde har imidlertid ikke helt indfriet forventningerne, blandt andet på grund af mangelfuld registrering i visse regioner. På trods af dette har de psykiatriske databaser dog givet anledning til adskillige publikationer i internationale tidsskrifter.

Dansk psykiatri klarer sig trods de ovennævnte forhold godt i den internationale forskning. Både målt i antal publikationer og forsvarede PhD’er.

Men vi kunne godt gøre det endnu bedre på grund af de særlige muligheder vi har i Danmark. Der er mange brillante ideer samt dygtige og ambitiøse yngre læger inden for faget, som gerne vil skrive Ph.d. Desværre mangler vi penge.

Forrige artikel Udvalgsformand og læge: Dimensioneringsplan skal sikre flere uddannelsesstillinger i psykiatrien Udvalgsformand og læge: Dimensioneringsplan skal sikre flere uddannelsesstillinger i psykiatrien Næste artikel Kræftens Bekæmpelse: Sundhedsvæsenet må ikke forstærke uligheden Kræftens Bekæmpelse: Sundhedsvæsenet må ikke forstærke uligheden
Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

Bliver kommunerne mast i de 17 sundhedsråd?

En kommissionformand, en KL-direktør og en lægeformand vurderer regeringens forslag til en sundhedsreform. Bliver de kommunale medlemmer af de nye sundhedsråd mast af regionerne? Og er flytningen af to store kommunale sundhedsopgaver et af de dårligste tiltag i reformforslaget? Lyt til ret forskellige svar i denne udgave af Politisk Stuegang.