Overlæge: Mangel på kvalificerede kollegaer kan føre til dårlig behandling af døende patienter

Af Kristoffer Marså
Overlæge i lindrende behandling, Herlev og Gentofte Hospital

Uhelbredelig syge og døende udsættes til tider for overbehandling, underbehandling og fejlbehandling, og det kan frarøve dem en værdig død. Det er dyrt både økonomisk og menneskeligt.  

I starten af 2020 har vi oplevet en pandemi, hvor vi har talt om respiratorkapacitet, der har været lagt planer for opbevaring af lig, hvis vi skulle opleve mange døde. Men der blev ikke talt om, hvordan skal vi lindre lidelsen hos de døende? Hvordan skal vi støtte de efterladte, hvis afskeden var gennem en telefon?

Aktuelt kører i medierne et fokus på omsorg i ældreplejen. Hvordan kan man styrke omsorg? Der er et sundhedsfagligt videnområde, som omhandler lindring af symptomer, støtte til efterladte og som forsker i omsorg. Det område hedder palliation eller lindrende behandling.

Der foreligger en anbefaling fra Sundhedsstyrelsen 2017 – som ingen regioner kan leve op til. Der finders et hav af lokale vejledninger fulde af gode intentioner. Dog dør en ud af fem patienter ventelisten til specialiseret palliation.

Hverken mangel på vejledning og retningslinjer er vores udfordring lige nu. Vi mangler specialister. Under halvdelen af de læger, der arbejder med palliation som deres primærbeskæftigelse, har en fagområdeanerkendelse. Dette er, fordi palliation ikke er et speciale, men et interesseområde.

Flere vil få behov for lindring
I fremtiden vil antallet af patienter med mange medicinske sygdomme stige. Flere vil findes med kræftsygdomme. Flere vil overleve kræft, og nogle vil udvikle betydelige senfølger efter sygdom og behandling, og for en dels vedkommende bliver disse invaliderende. Kort sagt: Flere vil få behov for omsorg og lindring.

Løsningen er ikke flere vejledninger, men et lægefagligt speciale i palliation. I sundhedssystemet forsøger vi at løse denne udfordring med vejledninger, anbefalinger og behandlingstestamenter.  Det er et forsøg på at gøre komplekse menneskelige helbredsrelaterede lidelser simple og vil mislykkes hver gang.

Løsningen er, at der skal oprettes et lægefagligt speciale i palliativ medicin, som sikrer lægefaglig rekruttering og forskning. Uden et lægefagligt speciale vil vi aldrig kunne leve op til sundhedsstyrelsens anbefalinger – ej eller til den moralske forpligtigelse til at behandle dem som lider.

Et lægefagligt speciale vil kunne drive forskning som vil styrke fokus på lindring og omsorg i andre dele af sundhedsvæsenet også. Da palliation er tværfagligt og altid bygges på et tværsektorielt fundament. Således vil en styrket palliation kunne påvirke behandlingen på f.eks plejehjem.

Kort sagt: Jeg har ikke brug for flere vejledninger, eller anbefalinger. Jeg har brug for flere veluddannede kollegaer.

Svigt af de mest lidende patienter
Et dansk studie har vist, at kræftpatienter tilknyttet specialiseret palliation modtager mindre kemoterapi i de sidste 14 dage af livet. Kemoterapi i de sidste 14 dage af livet er som udgangspunkt altid udsigtsløse og meningsløse.

En central del af palliation er samtaler med patient og pårørendes om værdier i livet. Om hvordan et liv med livstruende sygdom kan leves og om frygt og håb. Desuden drøftes emner som behandlingsmål og behandlingsniveau.

Denne type samtale kaldes advance care planning eller fælles planlægning af behandlingsmål. Det kræver viden og faglighed at føre denne type samtaler. Hvis vi ikke taler med patienter om deres ønsker, vil vi forsætte med at overbehandle, underbehandle og fejlbehandle.

Det er dyrt, det er dårlig kvalitet, og det er at svigte de patienter, som lider mest.

debat@altinget.dk