SVM-regeringen arbejder videre på kritiseret fængselsaftale med Kosovo
Ambitionen om at leje 300 fængselspladser i Kosovo er kun blevet vigtigere ifølge den nye regering. Der mangler dog fortsat mere end 200 millioner i Kriminalforsorgens økonomi, men det rammer ikke fængselsplanerne.
Trods skarp kritik og tvivl om finansieringen er det stadig målet, at udvisningsdømte udlændinge skal kunne afsone deres straf i Kosovo.
Det mener SVM-regeringen, der arbejder ufortrødent videre på at etablere 300 fængselspladser i Kosovo.
"Projektet om leje af fængselspladser i Kosovo er kun blevet mere vigtigt med tanke på den situation, Kriminalforsorgen befinder sig i," skriver Justitsministeriet i en mail til Altinget og fortsætter:
"Projektet er ikke blevet sat på pause eller berostillet som følge af eller for at dække manglende finansiering i Kriminalforsorgens økonomi i perioden 2023-2025."
Forbund lagde plan i mølposen
Planerne fremgår også af regeringsgrundlaget, hvor regeringen skriver, at den vil holde fast i fængselsaftalen med Kosovo.
Men der har tidligere været tvivl om selve økonomien i fængselsprojektet.
Siden sommeren 2022 har der nemlig manglet cirka 200 millioner kroner fra en aftale, der skulle være med til at finansiere fængselspladserne i Kosovo.
Pengene bag aftalen manglede pludselig, fordi Konservative og Dansk Folkeparti trak deres støtte til at finansiere en del af Kriminalforsorgens økonomi gennem en ny moms på kunst og kultur.
Det fik Fængselsforbundet til at konstatere, at Kosovoprojektet blev lagt ”i mølposen”. Efterfølgende måtte daværende justitsminister Mattias Tesfaye (S) derfor på banen og forklare, at fængselsplanerne ikke var hæmmet af de manglende millioner, men at det i stedt ville ramme andre dele af den politiske aftale om Kriminalforsorgens økonomi.
Og det er ifølge Justitsministeriet fortsat situationen.
"Det betyder, at der – indtil der findes en løsning på den manglende finansiering – er behov for at berostille dele af flerårsaftalen, så der ikke bruges flere penge, end der er finansiering til i aftalen. De initiativer, der berostilles, omfatter dog ikke initiativet om fængselspladser i udlandet," lyder det i mailen.
Rammer andre dele af Kriminalforsorgen
Arbejdet med at etablere et fængsel i Kosovo blev sat i gang af S-regeringen i slutningen af 2021 med daværende justitsminister Nick Hækkerup i spidsen. Her underskrev den danske og kosovariske regering under på en politisk erklæring om fængselsplanerne.
Formålet var at lade udvisningsdømte udlændinge afsone deres straf i Kosovo. Blandt andet for at lette presset på de danske fængsler, der både mangler fængselspladser og personale.
Men planerne har fået skarp kritik fra Institut for Menneskerettigheder og Dignity, der frygter, at de indsattes rettigheder kan komme under pres, fordi Kosovo ikke er internationalt forpligtet af menneskerettighederne og torturkonventionen. Samtidig mener en række børneorganisationer, at aftalen kan være i strid med menneskerettighederne, fordi det kan blive både dyrt og besværligt for børn af indsatte at besøge deres forældre i Kosovofængslet.
Regeringen har forsvaret sig med, at afsoningen kommer til at foregå på samme vilkår som i danske fængsler.
Trods modstanden underskrev Nick Hækkerup og den kosovariske justitsminister Albulena Haxhiu i april 2022 en traktat, der skal udmønte aftalen. Den traktat mangler fortsat at blive ratificeret, inden fængslet kan tages i brug.
Moderaterne har Folketingets første civilsamfundsordfører. Hun insisterede selv på at få posten
Læs hele Mette Frederiksens tale til Folketingets genåbning
