Partier frygter, at Hummelgaard har mistet grebet om fængselsaftale med Kosovo: "Det ligner jo, at regeringen nærmest er blevet bondefanget"

Danmark kan være ved at blive snydt af Kosovo.

Det frygter Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne.

For efter mere end tre år der nemlig stadig usikkerhed om den danske plan om at leje 300 fængselspladser til udvisningsdømte kriminelle, fordi aftalen mellem Kosovo og Danmark ikke er blevet vedtaget af parlamentet i Kosovo.

Og i mellemtiden har Danmark ifølge Udenrigsministeriet overført 131,3 millioner kroner fra ulandsbistanden i 2023 til Kosovo, som Kosovo så som en betingelse for overhovedet at acceptere fængselsaftalen.

"Det ligner jo, at regeringen nærmest er blevet bondefanget af Kosovo," siger Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen.

"Worst case-scenariet er, at fængslet aldrig nogensinde bliver overdraget til Danmark, og at Kosovo trækker sig fra aftalen, fordi de tilsyneladende ikke er bundet juridisk i forhold til den støtte, vi allerede har overført til dem," fortsætter han.

Både den forrige S-regering og den nuværende SVM-regering har fastholdt, at der var tale om "to fuldstændigt selvstændige forhandlingsspor" uden nogen sammenhæng, selvom de to aftaler blev indgået med en dags mellemrum.

Men i Kosovo er opfattelsen altså en anden: I januar 2023 lød meldingen fra Kosovo i hvert fald, at man først ville godkende lejen af 300 fængselspladser i landet, når Danmark havde godkendt og underskrevet en aftale om at sende mere end 200 millioner til grøn omstilling.

Det er altså en stor del af de bistandsmillioner, som Kosovo nu har fået, uden der er kommet noget nyt om fængselspladserne. Derfor frygter også Danmarksdemokraterne, at regeringen er ved at "blive taget ved næsen".

"Når vi har overholdt vores del af aftalen, så forventer jeg selvfølgelig også, at Kosovo gør det samme. Derfor regner jeg også med, at justitsministeren hurtigst muligt får styr på det her, så vi kan komme i gang med at sende udvisningsdømte kriminelle afsted til Kosovo," siger retsordfører Betina Kastbjerg.

{{toplink}}

To særskilte aftaler

I en mail til Altinget gentager Justitsministeriet, at der er tale om "to særskilte aftaler, som dog udgør et samlet øget politisk samarbejde med Kosovo". Derudover har justitsminister Peter Hummelgaard "en klar forventning om, at Kosovo vil gennemføre aftalen":

"Så sent som i februar var jeg i Kosovo, hvor jeg talte med både regeringen og de største oppositionspartier for at fremme processen. Og det var det klare indtryk, at den manglende godkendelse af fængselsaftalen i det kosovariske parlament skyldes indenrigspolitiske forhold i Kosovo og ikke aftalens indhold,” lyder det i mailen.

Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen (S) forholder sig ikke til kritikken fra de to ordførere, men konstaterer i stedet i en mail, at det er positivt, at der er fremskridt i aftalen om udviklingsbistanden:

"Regeringen har et ønske om at styrke samarbejdet med landene på Balkan, herunder Kosovo. Det er i det lys, at det igangværende samarbejde med Kosovo om grøn omstilling skal ses. Derfor er det positivt, at der er fremskridt i det spor."

{{toplink}}

Vil give Kosovo deadline

Aftalen om at leje 300 fængselspladser i Gjilan blev indgået i december 2021 og vedtaget i Folketinget i juni 2022. De nye fængselspladser skulle afhjælpe manglen på både mandskab og fængselsceller i Danmark – og planen var, at de første indsatte skulle sendes til Kosovo i starten af 2023.

Siden har justitsminister Peter Hummelgaard flere gange gentaget, at der var hans forventning, at der snart ville ske noget i Kosovo.

Men parlamentet i Kosovo har endnu ikke ratificeret aftalen, og før det sker, kan ombygningen af fængselscellerne til danske forhold ikke gå i gang.

Derfor mener Liberal Alliance, at man skal se på en alternativ løsning, hvis der ikke sker noget i Kosovo inden udgangen af i år.

"Vi kan ikke leve med, at vi har folk siddende i celler, som ikke er designet til langtidsopbevaring, men som er korttidsarrester, hvor folk sidder stort set permanent lige nu," siger han og fortsætter.

"Det er et problem, der gør, at vi kommer på kant med menneskerettighederne, og at vi reelt ikke kan drifte vores fængselssystem ordentligt. Samtidig lægger det ekstra pres på det mandskab, vi har, som i forvejen er presset. Det kan vi ikke tillade."

Vil I sige til Kosovos regering, at hvis vi ikke ved, at fængselspladserne kommer, og I ikke har stemt det igennem inden udgangen af 2024, så river vi kontrakten i stykker?

"Det er en mulighed, vi må se på," siger Steffen Larsen og fortsætter:

"Vi må kigge på, hvilke muligheder vi har for enten at sanktionere dem eller forlade aftalen, hvis der ikke snart kommer skub i det."

{{toplink}}

Frygt for fremtidens retspolitik

SF’s retsordfører, Karina Lorentzen Dehnhardt, vil ikke kommentere på, hvorvidt der en sammenhæng mellem de to aftaler med Kosovo.

Men hun understreger, at hun er utilfreds med forløbet, og at hun flere gange har efterlyst en plan B.

"Det viser, at man skal afholde sig fra at lave den slags aftaler med andre lande, for det har en stor konsekvens for Kriminalforsorgen, at det ikke er blevet udmøntet endnu," siger hun.

Fængselsplanerne i Kosovo var på dagsordenen til en lukket spørgetime i Folketingets Retsudvalg med justitsminister Peter Hummelgaard i sidste uge. Mødet har efterfølgende udløst nye spørgsmål til justitsministeren fra blandt andet Danmarksdemokraterne.

"Vi er nysgerrige på, hvor mange penge vi har brugt på projektet, hvis det nu aldrig bliver til noget,” siger retsordfører Betina Kastbjerg.

Hun frygter, at manglen på fængselspladser i Danmark kommer til at diktere retspolitikken fremover, hvis der ikke snart sker noget i Kosovo.

"Vi har indgået en bandepakke, hvor vi strammer op på nogle ting, som kan give ekstra pres på Kriminalforsorgen. Der kommer en strafreform på et tidspunkt, der også kan skabe problemer for Kriminalforsorgen. Så det er supervigtigt, vi får fundet en løsning. Hvis det ikke ender med at være Kosovo, så kunne jeg godt tænke mig, at der var en plan B,” siger Betina Kastbjerg.

Justitsministeriet har tidligere oplyst, at det er forventningen, at de første udvisningsdømte kan begyndte deres afsoning, 21-26 måneder efter aftalen er endeligt vedtaget i Kosovo.{{toplink}}

les@altinget.dk, katrine@altinget.dk