Juraprofessorer: Lov udelukker ikke, at danske statsborgere kan sendes til afsoning i Kosovo

Når Danmark begynder at leje 300 fængselspladser i Kosovo, kan de i princippet blive brugt til indsatte, der har dansk statsborgerskab, eller andre kriminelle fra tredjelande uden en udvisningsdom.

Det vurderer en række juraeksperter, der har set på den lov, som åbner for at sende fanger fra Danmark til Gjilan-fængslet i Kosovo.

Ifølge både den nuværende og den tidligere regering skal fængslet i Kosovo udelukkende anvendes til udvisningsdømte kriminelle. Men loven giver altså mulighed for en bredere anvendelse af fængslet, som flere organisationer og politikere fra begyndelsen har kritiseret for at være på kant med menneskerettighederne.

Det skyldes blandt andet, at grundlaget for, hvem der kan sendes til Kosovo, nemlig straffuldbyrdelsesloven og traktaten mellem Danmark og Kosovo, er formuleret i generelle vendinger.

"Man har ikke lagt sig fast på, at det kun kan være udvisningsdømte. Det kan være alle mulige andre også. Det vil ikke være i strid med hverken loven, bemærkningerne eller traktaten, at man overfører nogle andre," siger Peter Vedel Kessing, der er professor i international ret og seniorforsker ved Institut for Menneskerettigheder.

Professor emerita ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet Eva Smith supplerer. 

"Efter ministerens og forarbejdernes formulering kan andre end udvisningsdømte fra ikke-EU-lande således blive anbragt i Kosovo," siger hun. 

{{toplink}}

En indsat er en indsat 

Louise Halleskov, der er professor i offentlig ret ved Aarhus Universitet, deler i udgangspunktet vurderingen af, at det juridisk er muligt at sende danske statsborgere til Kosovo.

Ud over de generelle formuleringer bag loven henviser hun til, at en indsat i traktaten blot er defineret som en voksen person, der idømmes en dansk fængselsstraf. 

"Hjemmelsbestemmelserne er med andre ord ikke begrænset til at omfatte udvisningsdømte, og ordlyden kan også omfatte andre personer, der er idømt dansk fængselsstraf, som ikke er udvisningsdømte," siger hun. 

Det er dog langt sværere at svare skråsikkert på, om loven i praksis gør det muligt at lade danske statsborgere afsone deres dom i Kosovo, påpeger hun.

Dels fordi den politiske hensigt om primært at sende udvisningsdømte kriminelle til Kosovo fremgår af forarbejderne til loven. Og dels fordi det vil kunne være i strid med en paragraf i menneskerettighedskonventionen, der værner om retten til familie- og privatliv. 

"Det er altså en vurdering med mange nuancer, som bliver ret spekulativ," siger hun. 

Netop spørgsmålet om de indsattes ret til familieliv har fået flere organisationer til gentagne gange at kritisere regeringens fængselsplaner. De mener nemlig, at aftalen kan være i strid med den rettighed, fordi det kan blive både dyrt og besværligt for især børn af indsatte at besøge deres forældre i Gjilan-fængslet, der ligger næsten 1500 kilometer fra Danmark. 

Derudover tilføjer Louise Halleskov, at loven udelukker andre EU-borgere med danske fængselsdomme fra afsoning i Gjilan, da det vil være i strid med Danmarks forpligtelser efter EU-retten.

{{toplink}}

Ministerium holder fast i intentionen 

Justitsministeriet har ikke villet svare på, om de deler eksperternes vurdering. 

I stedet skriver ministeriet i en mail til Altinget, at fængslet i Gjilan er ”til brug for udvisningsdømte fra lande uden for EU og EØS". 

"Regeringen har ikke planer om yderligere," tilføjer de.

På et samråd 2. marts forklarede justitsminister Peter Hummelgaard (S) ellers, at fængselspladserne er tiltænkt "fortrinsvis" udvisningsdømte. Justitsministeriet har ikke svaret på, hvad der ligger i det ordvalg. 

Men ifølge justitsministerens partikollega, retsordfører Bjørn Brandenborg, skal man ikke lægge så meget i den sproglige tilføjelse til beskrivelsen af målgruppen for fængselscellerne. 

Han understreger, at det er regeringens plan, at Gjilan-fængslet skal bruges til udvisningsdømte.

"Man skal nok fokusere på, at vi ønsker at få ratificeret aftalen hurtigst muligt, så vi kan sende udvisningsdømte kriminelle fra Danmark til Kosovo, som ministeren har sagt utroligt mange gange. Det er det, vi arbejder hen imod." 

Hvis det er det, man arbejder hen imod, hvorfor så ikke lave en lov, der sikrer, at det udelukkende er de udvisningsdømte kriminelle, der vil kunne sendes til Kosovo? 

"Det, vi arbejder på blandt andet med vores lovgrundlag, er, at der er mulighed for, at vi kan sende de folk, der er udvist af Danmark, til Kosovo. Det er det, vi arbejder på. Og at der så kan være andre spændende ting, man kan forestille sig. Det er ikke noget, der ligger lige for hos os." 

Hos Konservative fokuserer man på de politiske intentioner med aftalen og svarer ikke på eksperternes vurdering af lovkomplekset. 

"Politisk har vi aftalt, at det er udvisningsdømte, der kommer til at afsone i Kosovo. Så det henholder jeg mig til," skriver retsordfører Mai Mercado til Altinget. 

{{toplink}}

SF og DF: Flere kan sendes afsted

Bag aftalen om Kriminalforsorgens økonomi, som fængselsplanerne i Kosovo er en del af, står Socialdemokratiet, SF, Konservative og DF. Regeringspartierne Venstre og Moderaterne har senere tilsluttet sig forliget.

Og selvom det på nuværende tidspunkt er aftalt politisk, at det er udvisningsdømte kriminelle fra tredjelande, der vil blive sendt til afsoning i Kosovo, vil hverken SF eller DF vil have et problem med, hvis den målgruppe bliver udvidet.

"Hvis der ikke er udvisningsdømte nok, som kan fylde pladserne op, så vil man måske kunne tage andre borgere fra tredjelande, som ikke nødvendigvis er udvist," siger SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt.

DF’s Peter Kofod har ikke lagt sig fast på, hvem der konkret kan blive tale om at sende afsted. Men bliver det aktuelt, må man se på, hvad der kan lade sig gøre, siger DF’s retsordfører, Peter Kofod.

"Det er logisk, at vi tager stilling til det politisk. For vi skal selvfølgelig definere klart, hvem kunderne i butikken er."

Altinget har forsøgt at få svar, hvem der træffer afgørelse om, hvilke personer der skal afsone i Kosovo. Det har Justitsministeriet ikke svaret på. Vi har også spurgt Kriminalforsorgen, men de henviser til Justitsministeriet.  

I lovteksten fremgår det imidlertid, at justitsministeren "vil kunne fastsætte regler om, hvilken myndighed som vil skulle træffe bestemmelse om fuldbyrdelse af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo". Og at fuldbyrdelsen af fængselsstraf eller forvaring i Kosovo vil kunne ske uden den indsattes samtykke. 

{{toplink}}

katrine@altinget.dk, les@altinget.dk